15 juli 2007

holbæks chrome og omegn


jeg kender ingen som ham, der forstår at træde i karakter, som årene går.
det vil sige. jeg synes nu, alle mændene i omgangskredsene forstår at yndes med ælde.


what a party.
da alkometeret åbnede for Venturaens startspærre, besluttede Claus og jeg at blive lidt væk på de vestsjællandske landeveje. det første skilt, vi så, viste vej til Andelslandsbyen Nyvang.
der var en museumskrussedulle på skiltet.
og det skal vi love for.
Nyvang er en tidslomme.


























nu tænker du - hvis du er fulgt med så langt - wøuw, smart; nu behøver du slet ikke besøge andelslandsbyen selv.
men du tager fejl. du har ikke lugtet lunten eller den sildelage, smeden bruger til at lave huller med, smagt Rich'sen, hørt historierne, mødt en damptromleklub, klappet din barndoms telefon, set en Beocord 1 og en henkogt høne fra 1928. du har heller ikke besøgt husflidsarbejderne.
vi gik rundt i fire lykkelige timer for en flad halvfjerdser pr næse.

Claus måtte få en birkeskål.

så nu helmer han ikke førend han har fået en drejebænk.
I september er der høstmarked. så skal vi tilbage. og jeg skal købe alle mandens guldregnsskåle.
så fingrene væk, hvis du kommer der inden.

8 kommentarer:

Sifka sagde ...

Orj, min buddingeform er med på et af billederne, altså en magen til.

Og cykelstryrscelloid og telefonboks og og.....

Jeg må vist finde ud af at komme en tur der op.

Tak for fine billeder.

Anonym sagde ...

Sivskoene på billedet anbefales varmt.
Fik sådan et par i fødselsdagsgave. Pragtfulde vintervarmere.

Anonym sagde ...

Ginko biloba gør hjernen godt! Og du og C gør hjertet godt!

Anonym sagde ...

Hvorfor var Spir ikke i uniform?

capac sagde ...

Havde du ikke brændeglasset med?

Regitze sagde ...

tak for tilliden, Irenschen:)

Comadrengen.. kan du ikke kende en paradeuniform, når du ser den?

jeg var aldrig sådan en bølle, Capac. jeg stod bare ved siden af og inhallerede duften, når drengene havde skrællet.

Anonym sagde ...

Holbæks Chrome og Omegn - især omegn, det var da skønt, hvad I fik set! Dejlige billeder og jeg tror du har ret at det ikke handler om at se billeder men om at tage derned.

Anonym sagde ...

Fantastisk reportage, Regitze - tak for inspiration!