klondykekalas

solen har sat sig og om lidt falder mørket på. en gigantisk dybsort flåde sejler henover himlen fra nord og Claus kæmper som en besat for at få lagt de sidste planker på dækket langs huset inden uvejret.
jeg sidder inde i varmen og kigger ud ad vinduet. med al den himmel og al det vejr kommer man i tanke om, at man er en lille en.
huset og hjertet vibrerer stadigvæk efter en pragtfuld dag i går.

de kom allesammen. og de havde gaver med.
vi burde ikke kunne være her, men det vidste vi ikke.
ti mennesker og to katte på 12 kvadratmeter.
og jeg pakkede op og pakkede op. og de vidste lige, hvad jeg ønskede mig. og også hvad jeg ikke vidste, at jeg ønskede mig.

Eels with Strings - Live at Town Hall blev indviet i bilen, da jeg kørte ned for at handle til i aften. det er ikke en plade. det er en planet af stemning. så det blev en krussedulletur med ål i strømperne.

jeg elsker min familie.

min mor var med hele vejen. og kunne genkende sin gamle spisebordslampe, som hun og min far købte i halvtredserne, da den havde aftjent sin arbejdslampepligt. så tød vi lidt glade indeni, vi tre søskende, som er vokset op i dens skær.

det var mig der bestemte. så jeg havde bestemt at efter spumantien skulle frokosten bestå af cajunpoussiner med waldorfsalat, brune kartofler og sherrysauce. desserten var Dana's Death by Chokolate med Thises glade jerseymælkeis med henholdsvis hindbær og hyldeblomst.
shoot, fru Watsham! den var en sand oral pleasure!

i dag er det også mig der må bestemme. for i morgen er det min fødselsdag. og imorgen må jeg bestemme hele dagen. og der ved jeg godt, hvad jeg får. for det har jeg selv bestemt. en fri dag.