15 november 2006

a woman in reduced circumstances

min sjæls grundklang er glæde. det sker sjældent at jeg vågner i dårligt humør. det sker i det hele taget sjældent, at mit humør er dårligt.
jeg tænker på mig selv som et priviligeret menneske med et lyst sind.

når jeg sjælden gang tænker tilbage på livet for 5-10-15-20-25-30-35-40 år siden, bliver jeg forbløffet over, hvor rædselsfuldt det har været. hvor mange uoverskuelige problemer, gentagne overgreb, points of no return, livstruende begivenheder, overvældende ensomhedsfølelser og selvdestruktive handlinger, der har farvelagt mine brosten.
men endnu mere forbavset bliver jeg over, at jeg stort set altid har betragtet mig selv som priviligeret. trods alt.

jeg har altid stolet på at der var en vej ud og videre.
selv når det har været mørkest og koldest har jeg evnet at være overbevist om, at også dette ville være ovre.
i morgen bliver det bedre.

jeg må være skruet kemisk heldigt sammen.

jeg vælger som tidligere sagt mine kampe med omhu. jeg er ikke skidegod til at sætte grænser, undtagen hvis du decideret træder ind over dem. men jeg får tilgengæld mange oplevelser ud af at have en fleksibel ring omkring mig. det er godt at kunne sige nej, men der sker altså mere, når du siger ja. og vel at mærke har indflydelse på det, der skal hænde.

jeg kan rumme det meste og de fleste.
og jeg er dybt taknemmelig for, at de fleste kan rumme mig. jeg kan mærke, når jeg overvælder en person. det er jeg også dybt taknemmelig for. for det giver mig chancen for hurtigt at trykke på den indre knap, så der er kontakt på den persons betingelser.
der går stort set aldrig skår af mig. jeg ville aldrig finde mig i at ligne et stykke klinket porcelæn. tilgengæld vil jeg gøre alt for ikke at skåre andre.

jeg står glad op om morgenen. elsker og er elsket af mine nærmeste. holder af og begejstres over venner, kolleger og bekendtskaber. og er mig bevidst, at jeg er et afholdt menneske og at min begejstring smitter.

og så er det, at jeg undres.

for i hver tiende af de sammenhænge, jeg færdes i, er der én. én, som ser problemer, uretfærdigheder og kampe alle vegne. én, som tror, at han eller hun kun bliver synlig ved at være negativ. én som ikke er til at stole på, fordi høn til enhver tid vil stikke mig en kniv i ryggen eller hænge mig om halsen, til min ryg segner, for selv at komme op i lyset.
én, som suger al energi, lys og varme ud af lokalet og som gør mig så træt, at jeg til sidst må gå, hver gang høn kommer ind.

og så er det, at jeg tænker.
hvad fanden er det lige, jeg skal lære af dét?

19 kommentarer:

capac sagde ...

Det ved jeg sandelig ikke. Men jeg synes, du skal fortsætte din lette og muntre gang på jorden! I øvrigt har jeg det stort set som du... :-D

Carsten sagde ...

Jeg synes det lyder som om du HAR lært noget.

Men hvad ved jeg - jeg er jo blot en 32-årig årsunge :-)

Uffe sagde ...

Ikke at spekulere over den slags, måske ...

Tak for opbyggelig læsning.

Dana Watsham sagde ...

Hvad man kan lære af det? Hmmmmm ...
42?
Men godt at vide at du ER sådan. Hver gang jeg møder en af brokke-gnave-gloriepudserne tænker jeg altid med Stickan Andersson: "Publiken är inte så dum som man tror, utan den är dummare ...", og vender ryggen til.

Hang in there. Verden blir ulidelig hvis det er negativerne der sætter dagsordenen.

susling sagde ...

Amen!

Liselotte sagde ...

Akkeja... men så længe man kan gå... væk fra dem...

Irene sagde ...

Ahhh søsterselskab!

Personligt plejer jeg at ignorere. Det går 9 ud af 10 gange. Den 10. gang skyder jeg ufatteligt, ækelt og skarpt ... Og jeg har slet ikke lært noget af det! Måske kan man, jeg gider ikke prøve!

Regitze sagde ...

hvor er jeg glad for at jeg ringede jer op. tak til hver især.
Capac, Carsten, Uffe, Dana, Susling, Liselotte. i fik lige tågerne til at lette lidt.
måske er det ikke alting, man skal lære af. eller man har allerede lært lidt.

så hvis der skulle ske en metamorfose, skal jeg være den første til at puste vingerne tørre.

men indtil da går jeg ud på toilettet og sige swusj swusj når det bliver for træls.
og lader mig ikke æde op af ulidelighed.

og endelig kan det vel være en af de omhyggeligt udvalgte kampe, der skal kæmpes.
swusj swusj.

Regitze sagde ...

Irenschen, vi ligner hinanden:)

HenrietteB sagde ...

Du har netop en heldig kemisk sammensætning, regitze. Og et klogt hovede.

Tak for at sætte tankerne i sving her fra morgenstunden.

På det sidste er jeg begyndt at glæde mig, når jeg møder den slags mennesker du beskriver.
De er her nemlig med et formål. De får os til at reflektere over det gode og det dårlige i livet og hos menneskeheden. Og derefter bliver det - ihvertfald for mit vedkommende - lettere at se det positive i livet generelt.

Jeg tror de har samme funktion, som naren har i Shakespere's stykker eller som det skelet, de gamle egyptere altid bar gennem salen, når festen var på sit højeste.

De er her for at minde os om, hvordan det hele i virkeligheden hænger sammen.

Så istedet for at blive frustreret er jeg begyndt at glæde mig, hvergang jeg møder sådan en "eye-opener".

:-)

Dorte sagde ...

Jamen ... negativisten er en konstant i enhver sammenhæng, lissom "klassens tykke dreng" ... det er fra vuggestue til plejehjem. Cheer up, heldigvis er der mange søde, dejlige, kloge, sjove, smukke artsfæller osse!

Suzy Q sagde ...

Jeg bruger de arrige backstabbere til at blive bedre til at definere, hvad jeg IKKE vil være.

Man kan bedre se sig selv, når man har et spejl.

Anonym sagde ...

Jeg synes det er fedest. Livet er lækkert.

Nu til noget helt andet.
Som ganske svagt svagtseende må jeg sige at selv om det ser godt ud har jeg meget svært ved at læse teksten, da kontrasten mellem baggrund og tekst er for lille.

Regitze sagde ...

Henriette, det var føde til tanken, jeg kan godt se, hvad du mener. hidtil har jeg tænkt på det som slangen i paradis, fordi det, når det er mest uheldigt, er mennesker der optræder permanent i hverdagen, i modsætning til en nar eller et skelet på et yogaweekendkursus. men forskellen er måske den samme.
i det her tilfælde bliver jeg nødt til at handle, fordi det går ud over så meget. men jeg vil lige tygge på det, og få det bedste ud af det. og så ellers gå afsides og ryste de dårlige vibs af (swusj), så jeg ikke ryger i den sure fælde.

enig, Dorte. man får helt ondt af dem, der har fået det lod at være den konstant i det her liv..

ja, det gør jeg jeg også, Suzy Q. det har lært mig en masse om forskellen på konstruktiv kritik og galdespam. og at det sidste kan være greit, når det følges op af det første:)

hej anonyme. næste gang jeg forvilder mig ind i farveladen, skal jeg nok tænke på, hvad du har skrevet. tak for det!

HenrietteB sagde ...

Jamen, jeg tror ikke nødvendigvis man skal undlade at handle - men jeg tror, man skal handle med omtanke.

Det er så der, jeg ikke altid har min force!

;-)

Irene sagde ...

Omtanken i arrigskab er svær at finde Henriette! ;-)

HenrietteB sagde ...

irene:

bare fordi man har franske gener og et godt temperament...

fra 0 - vred på 33 sek. Heldigvis tager det mig heller ikke længere at blive god igen!

;-)

Helle Nørremark sagde ...

Hej Regitze.. Jeg har tagget dig, se http://helle.noerremark.dk/?p=46. Håber du er med, kram Helle

Marian sagde ...

Tak for en paamindelse om, hvor dejligt det er at have livslyst.

Surlinger, kalder jeg saadan nogen.