05 november 2006

rødt jern


han vågnede og opdagede, det var et mareridt. så han lukkede øjnene og faldt hen igen. da han vågnede næste gang, var det nok lydene, der vækkede ham. først da han sad op, blev han helt klar over, at han havde ligget på kantstenen mellem fortovet og cykelstien.
klokken var 10.30 og folk hastede forbi ham. hænderne var ukendelige, og munden fuld af noget forkert. pungen med småpengene, klippe- og hævekortet var væk. det samme var nøglerne.
det eneste han kunne huske, var lyden af sit åndedræt og tanken der blev ved og ved og ved.

jeg-løber-ikke-hurtigt-nok.
jeg-løber-ikke-hurtigt-nok.
jeg-løber-ikke-hurtigt-nok.

sådan endte Louis' J-aften i fredags.

kære medborgere - ikke bare jer, der var ude at lørdagshandle ved Svanemøllen mellem Østerbro og Hellerup. man går ikke forbi et menneske, der ligger i rendestenen, ung eller gammel. en dag kan det være en af dine egne, der er slået til plukfisk, har fået et ildebefindende eller hvad, der nu kan forårsage et styrt. hvordan kan man bare gå forbi? hvordan er vi kommet så tosset afsted? hvordan kan I holde ud at tænke på bagefter, at I bare gik forbi?

kære Brian, Victor og Mujaffas mor og far. jeres sønner er skruet sådan sammen, at de går rundt i gaderne om natten og overfalder og slår vildtfremmede unge ned, for at tømme deres lommer. hvor var I, da drengene skulle lære, hvad der ikke var i orden? hvor er I nu? hvordan kunne I svigte så grundlæggende?

hvis Louis havde haft en finger med i spillet hér, ville han have tilføjet nogle glade slutninger. ellers er det ikke til at holde ud.

så:
1. buschaufføren lod ham komme med uden penge. han vækkede ham endda venligt, da de nåede dertil, hvor Louis bor.

2. den gode bofælle Rasmus var hjemme, så han kunne komme ind.

3. da han fik undersøgt sin mund, stammede alt den størknede blod derinde bare fra et ordentligt bid i tungen. alle tænderne var der.

4. alle sårene på hænderne kunne tyde på, at han har formået at forsvare sig inden han blev slået ned. han håber.

5. i går aftes var vi til stort familiebrag. og Louis blev nuslet og puslet i et bølgehav af sine yndlingsvoksne og fik mange flere knus end hans ømme krop kunne klare. og mor udnyttede straks situationen, og foreslog den forslåede asetro, at holde keltiskdansk jul i familyskødet i år.
så det gør vi:)

39 kommentarer:

Liselotte sagde ...

Åh, hvor gør det mig ondt for jer, Regitze. Det må være frygteligt og er meningsløst. Øv.

Jeg sender varme tanker i jeres retning og håber, at I alle er ved at have fået vejret igen.

Alice sagde ...

Den opførsel gør mig simpelthen så gal! De fleste ynder at betragte sig selv som pæne, ordentlige og næstekærlige mennesker, men hvordan kan man så gå forbi et menneske der ligger forslået på gaden? Hvordan kan man undlade at stoppe og spørge om personen er okay, sørge for at personen kommer hjem, ringe efter en taxi, en ambulance, følge hjem?

Det er mig en gåde... og det harmer mig, at man kan undlade at hjælpe en der ligger ned. Det er jo lige netop den hjælp vi alle håber ikke at få brug for, men hvis uheldet er ude, så håber vi da at få hjælpen. Og det er da lige netop den letteste måde at gøre en lille forskel på...

Anyway, jeg håber at Louis er okay... bliver okay!

susling sagde ...

Puha.....Københavneri af den moderne skuffe...:-/
Jeg tænker angsten, når min den unge smukke er ude og ved slet ikke, hvad jeg skal stille op, når det snart er knægtens tur....Min bror var ude for det samme em nytårsaften. Han slog fra sig....det samme gjorde min nevø, før han blev pandet ned, mens han var på en skoletur på Lolland.....han blev ramt på nogle nerver og kraniet og måtte gå til observation i et år efter.....Føj og sprutte og fucking varme jern......er helt med dig.

Stort, stort, stort (men også så fattigt, for det er jo bare herfra) kram fra mig til dig og Sønnike

Anita sagde ...

Jeg har ikke meget andet at tilføje, end et FØJ! Rettet mod alle dem der ikke var næstekærlige i situationen både før, under og efter.

De bedste tanker om styrke til Jer fra mig.

fivetosix sagde ...

Fjols! Og hvor var hans venner henne? Efter de foto's du har lagt ud på din blog, så ligner han jo altså heller ikke selv et englebarn. Hvis man drikker hjernen ud, uden opbakning, så ligger man vel som man har redt.

Suzy Q sagde ...

Meget empati herfra.

Alice sagde ...

Er det forbeholdt blogindehaveren at kommentere på kommentarerne?

I dette tilfælde kan jeg simpelthen ikke lade være - jeg beklager, hvis jeg bryder uskrevne regler og krænker et enemærke!

5-6: Hvad i alverden er det for en bemærkning?

Uanset hvordan man ser ud, er det da ingen undskyldning for vold og slagsmål! Jeg har da heller ingen ret til at overfalde folk, som jeg ikke synes ser rare ud.

Alle har da ret til, uanset udseende, at gå ud og have en festlig aften i byen uden at skulle frygte for sit helbred.

Udseende er da heller ingen undskyldning for bare at gå forbi et menneske der ligger i rendestenen - uanset om vedkommende er faldet på sin cykel, er været i slagsmål eller er faldet om på grund af et hjertestop. Man går da ikke bare forbi... Det er simpelthen for usselt!

Regitze sagde ...

mange tak til jer for varme og medharme:) vejrtrækningen foregår fra maven igen og nu står den på stadie Vrede og Forundring.
dagens morale kunne være: gå aldrig forbi en fuser.

fivetosix sagde ...

Du har ret Alice! Jeg ville heller ikke gå forbi en nødstedt. Meeen mange gør. Og hvis du ligner en hjemløs alkoliker, med en ordentlig skid på pga snebajer så tror jeg ikke hjælpen er nær. Desværre! Det er derfor jeg efterlyser venner! Hvor var de? Og hvorfor tonsede han rundt i en snebajerbrandert på offentlig vej ?? Det er faktisk for farligt nu om dage i indre København.

Alice sagde ...

5-6: Min formodning er, at du fremsætter dine synspunkter for at skabe en debat... Debatten er vigtig, midlerne kan man så mene om hvad man vil.

1)Hvor var vennerne?
Det er min klare opfattelse, at de fleste er opmærksomme på at man holder sammen når man er i byen. Desværre kommer der altid et tidspunkt hvor man skal hjem, og det er vel de færreste der er så heldige at de bor dør om dør med deres venner, hvorfor man kan blive nødt til at gå i forskellige retninger når aftenen ender.

2)Hvorfor tonser han rundt på en offentlig vej?
Nu er de offentlige veje den eneste - og formentlig også - sikreste måde at komme hjem på. Det kunne såmænd lige så godt have sket mens han stod og ventede på en taxi, eller var i gang med at låse en cykel op.

3)... For farligt nu om dage i indre København.
Jeg tror ikke der er farligere i København end i andre byer. Det er nok mere et spørgsmål om at være på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt... desværre.

fivetosix sagde ...

Meeen det vil også altid være et spørgsmål om attitude. Jeg har vandret mange mil i mørke gader uden at blive voldtaget eller overfaldet.

Regitze sagde ...

tak for hovedet på sømmet, Alice.

five-to-six. pis nu hjem til dig selv. det der interesserer mig mindst her i verden, er, hvad du forestiller dig om noget som helst.

styx sagde ...

Sympati herfra, til dig og især til knægten.

Håber han har husket at anmelde det (og få kortet spærret).

Jeg har s'gu prøvet det så mange gange. At finde en vildt fremmed i hjælpeløs tilstand, og få tilkaldt ambulance, politi etc. Og det er en bitch, man bliver beskidt, får blod på sit tøj, bruger flere timer af sin travle dag, og ender med også at skulle afgive forklaringer til politrapporten og andet man bare ikke har brug for.

Men jeg har endnu aldrig så meget som overvejet at lade være.

Skam få de som ikke kender deres samfundspligt som medmennesker !

fivetosix sagde ...

Ja! Og tænk sig at jeg gad ;-)
Blot en indskud til en utilpasset dreng der havde fået for mange juleøl :-D

Madame sagde ...

Sgufandme, Regitze. Og gudskelov ...

Regitze sagde ...

styx.. kan du se min tommelfinger og mit glade grin?
der er edderrådme lagt i kakkelovnen til dit næste liv. din rabatmærkebog må være godt fyldt.

og ja. samfundspligt er et meget dækkende ord.

HenrietteB sagde ...

Nej.

Mit hjerte holdt næsten op med at slå, da jeg læste din beretning, regitze.

Det er desværre ikke kun københavneri, at gå forbi et medmenneske på gaden, som er bevidstløst, ilde tilredt. Eller begge dele.

I min lille by døde et bevidstløst menneske i det forgangne år efter at have ligget hjælpeløst på gaden en rum tid. Jeg bed mærke i sagen, fordi et par af de, som blot var gået forbi, faktisk blev straffet for det. Med hæfte, såvidt jeg husker.

Det er faktisk i dette land ulovligt, at efterlade et menneske i hjælpeløs tilstand - uanset om det skyldes vold eller fuldskab. Eller andet. Og jeg må indrømme, at jeg glædes over, at de som ikke med en medmenneskelig grundindstilling og hjerte i livet, kan straffes for det. Når de nu ikke selv kan finde ud af det.

Kære regitze, jeg håber Louis bliver helt ok igen. Jeg tænker på jer alle.

Dana Watsham sagde ...

Kan kun tilslutte mig ovennævnte (bortset fra femtilseks' pæreævl) - minimum må sgudda være almindelig førstehjælp? Det blotte minimum vi allesammen kan?

At unge mennesker (og de ældre såmænd også) går hjernedøde på J-dag er en velkendt sag. At nogle ikke kan indtage alkohol uden at blive aggressive er lige så velkendt. Men at ædru, voksne, ansvarlige mennesker går forbi et volds- eller sygdomsoffer er lige så usselt som at optræde under falsk navn. For at citere Emma Gad: "Det stiller mennesket på linje med væggetøj i almen agtelse."

Regitze sagde ...

sgufaneme, Madame! det er ordet.

tak, og meget, meget tankevækkende, hvad du skriver, Henriette, i al sin sørgelighed. jeg hørte lige før i p1 om forsoningsmøder mellem gerningsmand og offer. og tænkte på dit indlæg. straffen for at være utilgivelig ignorant må være svær at leve videre med.

dana, du og emma sætter lige mine følelser og tanker på pennespidsen.

det må være et endeligt og flot punktum på denne her post.
tak.

Klaus sagde ...

5-2-6 er en fejlprogrammeret algoritme in the wild, please ignore...

HenrietteB sagde ...

klaus:
She's knocking on "sad-girl-door"!

;-)

Regitze sagde ...

hehe, Klaus:) vi forfiner fremover bug-begrebet i nine-to-seven-livets betaversionsfejlrapporter og introducerer det gode dansk begreb tæge.

Regitze sagde ...

pænt sagt, H.

ella sagde ...

Pyhh Regitze - godt I slap med skrækken - jeg forstår at den var rigelig.

Jeg hader at det ikke er en selvfølge, at hjælpe dem der ligger ned Æv!

Irene sagde ...

Stor hjerteopstandelse og øjenflimmer på den lysegrønne for Wonderful World Louis! Og mor!

Om angriberne kan jeg kun gribe til finsk: Perkele!

Om de ligegyldige forbipasserende bliver det til: Shame on you!

Knus!

fivetosix sagde ...

HUSK blot at når I ligger Jeres liv ud på Blogbot så er det offentligt tilgængeligt ;-)

fivetosix sagde ...

Tæge angreb kan undgås hvis man holder det internt ;-)

Lene sagde ...

Kære Regitze. I har været meget i mine tanker, så meget at jeg var nødt til at skrive lidt om det.
http://underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/2006/11/et-overfald.html
Håber din søn har det bedre nu, og han er da et prægtig menneske, når han prøver at finde de positive sider.

Dorte sagde ...

Føj, en frygtelig oplevelse. Godt at Louis blev nuslet om bagefter.

Jeg ved ikke hvad der rører sig i folks hoveder og hjerter, - Angst? Selvbeskyttelse? Tanketomhed? Ubarmhjertighed? Forråelse? Jeg tror det er en kombination.

Håber at I alle er ved at få oplevelsen fordøjet ... og at Louis frisk og fro vil fortsætte med at nyde sin ungdom - osse ude i byen!

De kærligste tanker
Dorte

unsent sagde ...

Hold kæft hvor går man hen og blir rasende over sådan noget pis! Jeg har også selv oplevet at skulle hjælpe folk der var faldet om, blandt andet med epileptiske anfald, og der er en frygt for at røre ved 'den slags' som jeg også tror karakteriserer din stakkels drengs oplevelse. Fy for satan, hvor er det klamt at folk ikke kan tage sig sammen og i det mindste spørge om der er noget de kan hjælpe med!

capac sagde ...

Endnu en beretning om den generaliserede hensynsløshed i DK. Gudskelov er der da stadigvæk nogle barmhjertige samaritanere rundt omkring...

Regitze sagde ...

mange tak for alle de livsbekræftende kommentarer. Louis, som læser med her, er i særdeleshed overvældet og opløftet. tak fordi I tog jer tiden.

Irene sagde ...

Any time babes!

capac sagde ...

Det manglede da bare, Louis og Regitze!

Juliane Mikkelsen sagde ...

Kære Regitze og ikke mindst Louis.
Holda op for en overraskelse, jeg fik lige sendt et link af Louis, og hvor er han dog også uheldig altid *skævt smil*
I er alle i mit hjerte, og jeg håber i kommer oven på igen efter denne forskrækkelse.

Med venlig hilsen Juliane

Lizelotte sagde ...

Det er strengt, er det!!

Overhør 5-6 - hun er jo bare en stakkel som angler efter opmærksomhed...

visitsen sagde ...

Øv for en oplevelse og godt at det endte som det gjorde.

Som en ægte københavner og ovenikøbet vesterbroer, må jeg så bare sige, at det er nemt at have en holdning om at man altid skal hjælpe alle nødstedte. Det er dog en holdning jeg også selv har og jeg har tit og ofte stoppet op og tjekket for puls og liv.

Men jeg forstår også berøringsangsten, jeg er blevet skældt, smældt, spyttet på og slået efter i min iver for at hjælpe. Fra november og fremefter er dele af København plastet til med mennesker der ligger i rendestenen og det kan være så svært at se forskel på dem der behøver hjælp og dem der ikke ønsker den.

Det er ikke en undskyldning - bare en forklaring ... og et suk over den ind i mellem forbistrede verden...

Regitze sagde ...

kære Juliane
hvor er det godt at høre fra dig:)
heldigvis er Louis jo ikke altid uheldig, som vi ved, men hans ledestjerne trænger vist lige til briller.
stort, kærligt knus til dig. R

Regitze sagde ...

Visitsen - jeg har også boet i indre by det meste af mit liv og har også heller aldrig bare gået forbi, selvom det kan være besværligt, som Styx beskriver eller uønsket, som du selv anfører.
men mange har klamret sig til en som en livline. eller har bare haft brug for en hånd.
en anden ting er, at denne hændelse givetvis ikke er hverdagskost på grænsen mellem 2100 og 2500, så jeg tror, at her er det er en anden berøringsangst, der gør sig gældende.