lånt fra lillemors verden
ovre hos Klaus kom jeg i tanke om mine glansbilleder. de dyrbareste blev klæbet op i glansbilledbogen. doubletterne, de småkrøllede, dem med en lille rift, de kedelige samt et par enkelte guddommelige blev lagt i en foldebog, som fungerede som en roulette.
stak en pige sin finger ind imellem to foldede sider, og foldede den rigtige side op hvor der lå et glansbillede, var det hendes.
og så lagde hun sin egen foldebog mellem sine hænder, og det var min tur til at prøve lykken.
vi sad i en lang på stribe på bænken mens drengene løb på jøbehjul.
man vidste det var forår når vi lavede hønsemaskiner.
en cigarkasse hvorpå der var sømmet to papskiver med to knipsbare hønseringe i midten, der fungerede som pile. på den ene skives lagkagestykker stod der tal,på den anden skives tror jeg, der var forskellige farver.
man knipsede først til den ene og så til den anden for at komme frem til sin gevinst.
vores hønseringe boede i cigarkassen og antog alverdens former. cykler med ryttere, bogstaver, ugler, olympiske ringe.
der var også en sprække i hønsemaskinen. så nogle gange må det have været pay back time.
hvad brugte vi glaskuglerne til? dem med de snoede indre i forskellige farver? jeg kan ikke huske det. der var små rød og grønne lerkugler, som drengene trillede med. og de spillede terror med hvide marmorterninger.
påklædningsdukker var vigtige omend udskiftelige familiemedlemmer i mange år. de boede i hver sin skotøjsæske med gevaldige, hjemmegjorte garderober.
så pludseligt. pladask. kunne plastic.
doctor wondergum og cola/fantayoyoer. og det var dyre sager.
doctor wondergum var lyseblåt, boede i en dåse på størrelse med en skocreme, og kunne formes som du ville. og kunne hoppe lige så godt som en james bond bold.
ude foran suma stod en repræsentant for coca cola og demonstrerede gå tur med hunden, hele kloden rundt og vuggen. og der var konkurrencer.
jeg fik aldrig noget af det der amerikanske djævelskab.
men jeg havde Sorgenfris største klump tyggegummi gemt i en skål med vand under min seng. og det lugtede da altid lidt af fisk.
11 kommentarer:
Havde helt glemt alt det ... men det var fandme sjovt. Specielt påklædningsdukkerne og deres garderober - og sko-/smykke-/støvle-arsenalerne var imponerende, de ville få Liz Taylor og Imelda Marcos til at fremstå som beskedne kontormus. Jeg har vist stadig en enkelt cigarkasse tilbage, som jeg nok lige må checke ud i morgen :o) Flashbacks er i orden!
Og man samlede klistermærker og ens bedstevens far var smed og der kom mange leveringsmænd og repræsentanter, så der var fornyelse på, ude på nordsiden af langtbortistanøen i fjorden. Men dem fra Esso og STP skulle i vand og det var svært at udgå at de bare krøllede sammen om sig selv, når man forsigtigt fiskede det opløste op og overførte det til sengehesten i øverste køje. Helt uden at få skældud!
Jeg samlede på flaskeetiketter og frimærker. Og klistermærker, ligesom Irene!
selvtak, Liselotte:)
fantastisk, hvis du stadigvæk har en cigarskattekasse, Dorte. vi må lige kigge med, ok?
åh ja. de der fortvivlede vandopløselige klistermærker! essomanden var sjov. og de frække drenge sagde, at STP betød smid tøjet piger. Irene. nu ruller det.
åh ja. flaskeetiketter, Lizelotte. og sq da servietter.
jeg kendte en dreng, der gerne ville samle på noget, de andre ikke samlede på. så han havde en pæn samling på vat af afbrændte tændstikker i interessante positurer.
Det havde jeg helt glemt - jeg fik lige fornemmelsen af barndom, da jeg huskede rouletten med glansbilleder. Uhh hvor var det spændende.
Og alle påklædningsdukkerne og hønseringene - tak for mindet Regtize :-)
Jaaaaah
Og de bedste gemmebøger til glansbilleder var Dalle-Vallekataloger pga tykkelsen - det var RENT blær når man havde et der var helt fyldt ...
Der lå et Tatol-udsalg på Halskovvej. Der købte vi hønseringe, og sled knæene ud af strømpebukserne ved at 'hønse' op mod skolemuren. Den med cigarkassen har jeg aldrig oplevet.
vi husker hinanden på tingene, Ella:)
hønsede I med den rigtige vare, Dana? de der spiraler?
og hvordan hønsede man?
Både de 'rigtige' og de specielle, med et temmelig indviklet værdi/byttesystem. Jo forskelligere og speciellere jo mere var de værd. Jeg fandt et 'ark' som var små cykler - man kunne få mange af de andre for én cykel!
Vi hønsede ved at man lavede en ring som skulle indeholde ti hønseringe. Så tegnede vi en streg man skulle stå bagved, og så skulle man komme tættest på muren ved at skubbe dem med finger/hånd. Alternativt tegnede vi en cirkel, og så gjaldt det om at skubbe de andres ud af ringen. Dem man skubbede ud vandt man.
JA servietter - det har min datter også samlet på! Og gør det lidt endnu, men mest til decoupage...
Mine unger har samlet på kapsler - var det ikke lidt en drengeting dengang?
Hø, jeg gik i klasse med en, som havde tecnomotor monteret i sin hønseringautomat. Det var sejt, sgu!
golden goose
hermes birkin bag
supreme
Send en kommentar