26 november 2006

en ud-af-huset oplevelse

vi har væltet os i kære venners lag. høje cigarføringer, dybe samtaler, lange grin og en kort søvn inden morgenmad med kattespind og afsked i lun sol. og ud på de nordsjællandske kringleveje.
søndagstur.
søndagsturisme i egen folkevogn med handskerum.
forbi kongerigets ældste og bedste planteskole i Hørsholm hvortil folk med forstand på den slags kommer farende langvejs fra.

fire vinstokke samt en lysduftende blå sommerfuglebusk senere kørte vi videre og spooing. var vi i Høsterkøb.
der voksede min farmor op.

i vores barndomshjem hang et maleri af en syttenårig farmor til hest på vej ud gennem sit barndomshjems søjler. hesten var rød og hed Shamrock. jeg havde lovning på at arve maleriet når, eller hvis, jeg voksede min mor over hovedet. så der blev lavet en del strækøvelser i de unge år.


min farmors hus hed Friheden og det gør det sørme stadigvæk, selvom jeg aldrig har været der før.

krussedulleturen endte i Harrestrup.

Claus fik sat vinstokkene (tre røde Rondo og en hvid Merzling for dem, der interesser sig for dét). om nogle år danner de rammen om et lysthus med udsigt over dammen, hvor jeg skal sidde og mimre. og mindes.

10 kommentarer:

Gitte sagde ...

Lyder som om I har haft en hårdt tiltrængt, og særdeles vel undt, hyggesøndag i hinandens selskab :o)
Vidste sq ik' du havde så fornemme aner, Regitze - novra! :o)
Knus til jer begge :o)

Gitte sagde ...

Åh, glemte lige: ER du vokset mor over hovedet?

Regitze sagde ...

maleriet hænger skam i Brønshøj. jeg kunne puste min mor på kronechakret som 14årig når jeg huskede at rette ryggen.
strækøvelser og knus tilbage fra os.

Dana Watsham sagde ...

Se, DET var en tur ned ad Memory Lane med en vis pondus ...

Og det er dejligt at se, at andre har hjælpsomme katte når der skal udføres engangsopgaver. Er Misse stadig vild med at der snores op til den slags?

Regitze sagde ...

du er en detaljernes dame, Dana!
sommetider kommer jeg lidt i tvivl om alting i virkeligheden tager dobbelt så lang tid, fordi katteungerne - især Misse - altid hjælper aktivt til, hvor de kan:)

Dana Watsham sagde ...

Jamn det fremgår jo tydeligt af billedet, at Misse ligger spændt som en fjeder og bare venter på en undskyldning for at springe til hjælp (eller i nakken på sin bror!).

Du sku' ha' set mig tidlig tirsdag morgen med våde gulvtæpper, en hvinende skarp hobbykniv, og to overhjælpsomt morgenfriske teenagemisser ....

Regitze sagde ...

jeg ser det for mig, Dana. og forestiller mig, at du har haft valget mellem
1. at trække vejret dybt og bede teenybobsene, kniven og tæpperne vise sig fra deres bedste side eller

2. at snitte katte og luft i vildt raseri for endeligt at pakke kniven ind i våde gulvtæpper og gå hjemmefra. og komme tilbage og udføre 1.

så kan man altid tude en anden gang.
du er en sej kwun.

Dana Watsham sagde ...

*grin*

Jeg knurrer ad dem - det gør Fru Jensen når de prøver at hugge hendes madskål. De har (endnu) dyb respekt for Fruen og hendes knur .... og Tigerdyrets knurhår er l i d t kortere på venstre side nu.

Farmer sagde ...

Hvis det er muligt for planteskolen at sælge 7 kg. nordmannsgran for 98,- kr. vil de leve længe og godt i mange år endnu.
Vi får 24,50 + moms for samme vare, og glædes over den gode pris i år.

Anonym sagde ...

a bathing ape
bape
cheap golden goose
off-white
goyard