lytter til radio. og Leif Vivelsted gir Jørgen de Mylius baghjul.
James Last flyder og styrer. og Claus ligner et øjeblik Paulovs hund og proklamerer, at han kan lugte Haarby Bio.
Haarby Bio genlød altid af James L. under sædeindtagning.
altid.
C kan alle potpourrierne.
i Haarby Bio kostede en søndagseftermiddagsbillet til cowboyrækkerne enkroneogfemoghalvfjerds. hvilket gav en femogtyveøre til en af de runde vanilleispinde.
Haarby Bios cowboyrækker var i pluralis, for der var to. og det var træsæder med ryglæn, hvor man fik sand øjnene hvis palominohestene bremsede hurtigt op.
Virum bio havde også cowboyrække, hvor vi sad og virrede som til en tenniskamp. det var en plydses. og det kostede fire kroner på en søndag eftermiddag. så var der ikke noget tilovers til snold.
sådan var der forskel på by og land i midttredserne.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
I Villabyernes Bio kostede det kun 3,75 kr.
:-)
Salling Rejsebio havde til huse i forsamlingshuset hveranden onsdag.
Cowboyrækkerne var to rækker træbænke med uden ryglæn ...
Man var for lille til at skulle betale selv og det blev kun til Pippi Langstrømpe og rædsel for piratskibets storhed. Den lille betuttede måtte føres ud ved mors hånd!
Men der var vingummier købt i kø fra forsamlingshusmutters kiosklem.
Hos os var det også rejsebio i forsamlingshuset.Det var ikke så tit vi kom der. Jeg kan kun huske Sommer i Tyrol og Præriens skrappe drenge.
"101 dalmatinere" var jeg inde og se i en rigtig biograf med plydssæder, men da sad jeg mest på gulvet med hovedet ned i sædet og så kun, når min mor prikkede mig på skulderen.
Lene
Det omrejsende "Stjernebio"'s besøg på kroen.
Det var før alt det pjat med minimum 18 år osv. blev håndhævet.
Det kunne faktisk udarte sig til morskab, hvis reklamefilmen, som vi kaldte opvarmningsritualet i krostuen, blev for langvarig.
Hårby Bio drog hele familien af sted til for få år siden for at se Polle-filmen.
Den måtte jo ses i Hårby. Det var også ef fantastisk oplevelse.
Der blev bare taget flere forsamlingshusstole ind, efterhånden som nye biografgæster dukkede op.
Billetøren kendte mange af biografgængerne, så han fik rokeret folk rundt, så de ældre fik de bedste stole og de yngre kom ud på brættet. Fin stemning.
vi skulle næsten lave en tværfaglig erindringsblog.
jeg kom i tanke om så meget ved at læse jeres. foruden alt det, jeg lige har lært.
rejsebio!!
har jeg hørt magen! fantastisk.
Send en kommentar