.. der er skyld i, hvis islændingene bliver fede.
hvis jeg entrer Illum('s?) får jeg akutinfluenza. jeg kan slet ikke kunsten at dvæle, nyde og handle i den slags voluminøse omgivelser. selv Harrods må jeg efterlade uforløst. jeg undskylder inden jeg som en anden narrefisse bukker og forsvinder. uden pose.
tøj skal vi ha på på vores breddegrader så det får vi. på den ene eller anden måde.
men smykker er straks en anden sag.
i mange år interesserede jeg mig ikke for udbudet. jeg havde arvet skæve, gamle diamanter i pendanter; æg- og pæreformer med onyx og bjergkrystal i fed guld og fintede detailler, som havde fulgt familiens kvinder i to århundreder - lige indtil nogle forpestede narkomaner lagde vejen forbi Islands Brygge.
en del af mig selv blev bortført og smeltet om eller det der er værre. svin.
og så kom lettelsen.
nu kunne jeg kigge udad på smykkerier istedet for at være lutter kronprinsesse.
jeg kunne vælge.
så det gør jeg.
Mrs Skipper bor stadigvæk i Haslev. og jeg besøgte hende og det var ikke sidste gang. men jeg ved, at jeg kan stole på hendes smukke afbilleder.
de små fotogene halvædelstenskunstørenværker smiler i hænderne, når de nænsomt er pakket ud. denne gang var det fem pakker - den ene pakke en erstatning for et klodset tab... hvor mange steder kan du bestille én ny ørenring magen til den unikke mistede, istedet for at hyle indeni?
og så vil jeg bare sige. udpakningen i sig selv er en glæde, der ligger om halsen som et spejdertørklæde, som er bundet lidt for stramt.
kluk.
28 august 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Sikke nogle flotte øreringe. Hvad måtte du give for dem, og var der flere tilbage?
tak - røgkvarts kan være lidt kedelig - men ikke i denne her kombination. check med hjemmesiden om der er flere, eller om Tina Skipper kan lave et par magen til. de her var valget mellem en herregård og noget andet til 165 kr.
Arlså, jeg holder af chokolade af muselmalet i kafferiet med kager i lag ... Måske vi sku'?
jamen. det er jo noget helt andet, Irenschen. du siger bare til. jeg savner jo dig jo bare :))
Arlså, jeg må have en måned fri. SNART!
Den fornemmelse af formeget er kendt - det er heller ikke mig, der opretholder eksistensen af den slags forretninger.
Irene - du kommer ikke før jeg kommer hjem - jeg savner også :-)
Send en kommentar