en kollega fortalte mig idag, at hendes far lige var død. sådan puf.
så savner man jo sin egen med et hjertefluf.
min hed Franz Michael Godske, men blev heldigvis kaldt Mikkel Mus.
en aristokratisk rennaissancemand, der vidste noget om alt. og som kunne kunsten at lære fra sig.
så jeg ved, at de lyse nætter rækker fra den sjette i sjette til den ottende i ottende.
og det er ganske vist. baby, it's dark outside.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
10 kommentarer:
"Injun summers" er varme og mørke ... Og ofte i hele september, ja, nå!
og det er en anden historie, Irenschen - og dem glæder vi os ivrigt til!
Klog mand, din far :-)
Jeg elsker varme, mørke aftener. Og nætter ;-)
Jeg kan li' dem meget bedre end de lyse. Det er ligesom med chokolade.
se nu fik du mig til at se nye muligheder, Henriette.
Det er det, det gælder om. At kunne se muligheder. :-)
Og tak fordi, du fik mig til at tænke på min far. Han plejede at have fødselsdag igår.
Vi nærmer os tiden for roelygter (det var STORT den første gang man måtte være ude så længe at det kunne ses at den lyste!!!), stjernekigning og lavendelte.
(pst, Regitze - har smidt dig en mail)
roelygter, Dana.
hvor fint - så kan græskarene godt lægge sig igen.
hvis du har anvisninger, vil du så ikke dele dem?
ham min far lærte mig også denne her efterårs, der lyder i retning af:
laterne, laterne, sonne, mond und sterne
wir kommen morgen wieder
und sing' ein' neue lieder.
Roelygter?
Store sukkerroer (foderroer er stenhårde) - en lille skarp kniv - en stump stearinlys.
Grav et hul i 'nakken' af roen til du kan komme til at hule ud. Valgfrit mønster til udslipning af lys. Det lugter .... godt når man udhuler og smågrimt når de lyser.
selvtak, Henriette.
Send en kommentar