over tros

ok. det er måske lidt flot at føre sig frem med faktummet at kunne finde rundt.

i virkeligheden begrænsede mine spadsereture i Tokyo sig til at være et kvarters gang frem og tilbage mellem hotel og arbejdsplads. men. heldigvis gik turen igennem den smukkeste park.
i parken er alle sjælene af de japanere der lod livet under 2. verdenskrig forsamlede. du kan forestille dig atmosfæren.
stringent østlig mystik, krydret med de mest sindsygt larmende cikader jeg nogle sinde har hørt. de spillede så højt, at det overskred selv mine grænser for hygge.
nå. men man kunne springe fra skygge til skygge. og i 35 graders varme med en luftfugtighed på 80, er det i orden.



i enden af sjælevandringen ligger et stort, smukt, aktivt benyttet shinto-bedested (det er kun buddhisterne der har templer) med en bod, hvor man kan købe sig til et kig på fremtiden for en krone. jeg trak mig også en seddel den første morgen, som min kvindelige kollega, den smukke Yoshii-san, oversatte.
kort fortalt skal jeg ikke gifte mig i år, men ellers er alt grrrreat.
hvis man er utilfreds med sin fremtid, hænger man den bare her:

og trækker en ny.

efter et seminar i Kina sidste år, gik vi allesammen sammen op på et bjerg, Tai'shan, for at symbolisere at vi tager vejen til succes sammen. og jeg turde ikke andet end at slæbe denne her gave af en to kilos lykkesten-med indskrifter-båret-af-hellig-skildpadde med hjem for at sikre mig mod sumpinfektioner, tagbrand og fallit.

i taxien i fredags til hotellet hvor seminaret fandt sted, betroede en anden ung, skarp, højtuddannet kvindelig kollega mig hvorledes hun som barn havde overværet en dreng dræbe nogle af de forpustede cikader. og insekternes sjæle havde set deres snit til at indtage hende. så hendes forbandelse var, at de var allesteder i hende. hun var rædselsslagen på 20. år.
so it goes. og sådan fortsatte det.
helt ud i lufthavnen, hvor jeg var så svineheldig at finde to lykkekatte.
en til Mads og en til Misse.

med den fart de har haft med at bruge deres livliner, er det på høje tid med lidt amulet.

og så til noget helt andet.
asiater må gerne hoste og nyse uden at dække munden. og de må gerne harke og spytte i et lommetørklæde. også mens vi spiser.
derimod er japanske kvinder for generte til at lydeligt at lade vandet på offentlige toiletter. så derfor sidder de selvfølgeligt og skyller ud og skyller ud og skyller ud i overdøvelsens tegn. konsekvensen har været et abnormt vandforbrug. alene i Tokyo bor der 36 millioner, hvor det vel er rimeligt at antage at ca halvdelen er kvinder, der sidder og skyller ud.


nu er vandproblemet løst.