jeg blev ringet op af Sophie fra UNICEF, som lige ville høre hvordan det gik.
om jeg var tilfreds. og ja, for søren. jeg får information. jeg får breve med eksotiske frimærker på lavet på håndlavet papir. jeg er meget tilfreds, og så måtte jeg ringe af, for tiden var kort. inden vi tog afsked, spurgte Sophie, om hun måtte ringe igen og fortælle mig om UNICEFs målsætning. det måtte hun.
Så jeg blev ringet op af Sophie fra UNICEF, som ikke lige kunne huske, hvor vi var kommet til, men jeg havde løsenet. målsætning.
og så fortalte Sophie med fnis og klem. hendes stemme minder mig om skønne svigerdøtre gennem tiden, så jeg knuselskede hende allerede fra første hej.
UNICEFs målsætning blev gennemgået med opfordringen til at være en livline for 160 kr om måneden.
jeg takkede nej (jeg tænker lige over det') og fortalte Sophie om min lommepengebidragshistorik, der er endt med at hedde
Læger uden grænser
Amnesty International
Naturfredningsforeningen (sorry, Farmer)
Red Barnet
Louis
Alzheimerforeningen
et børnehjem i Kenya
og UNICEF.
foruden selvfølgeligt
Kræftens bekæmpelse
Røde kors
da jeg lagde røret på mobilen var det med den klare erkendelse fra en skuffet Sophie, at jeg fremover direkte er årsag til, at fire HIVinficerede afrikanske børn ikke klarer den. hver måned.
9 kommentarer:
Ak ja.
Skyld med skyld på.
Nu er du jo så nok ikke den eneste årsag til, at der hver time dør hiv-inficerede børn i afrika...
;-)
Man må godt lade være med at overkomensere for alverdens livsbarskheder og starte hjemme!
En Amnesty-facer fortalte mig engang at jeg var skyld i at menneskerettighederne blev overtrådt over hele verden. Jamen tak. Bare fordi jeg sagde at jeg allerede var medlem
Vi kan jo ikke støtte alt? Du støtter allerede meget mere end mig, som med stram (x)su kun giver til raslebøsser...
lidt sjovt fordi der på P1 netop igår var fokus på nødhjælpsgruppernes måde at markedsføre sig på.
Helle; jeg er jo også dobbelt så gammel; støtteri er noget der sker lineært i ens liv:) og hvor er din blog, spørger jeg udover brillekanten?!
Du har en evne til at begå nogle blogposts, som får en til at tænke og vride hjerne.
Således har jeg idag brugt tiden bag græsslåmaskinen på at tænke på aidsepidemien, dens udvikling og kløften mellem rig og fattig, specielt hvad angår behandling af livstruende sygdomme.
Puha. Det var en ordentlig mundfuld!
den optager også mig, Henriette. og jeg mener, vi er forpligtet til at vende det hørende øre til.
der er mennesker, der har brug for hjælp nu. men der er også brug for massive holdningsændringer og udrensning af uduelige regimer og mænd, der tror, at penetrering af unge jomfruer kan kurere AIDS.
derfor irriterer det mig, at organisationer som UNICEF bruger metoder, som jeg ikke er alene om af finde frastødende og som flytter fokus.
da jeg sagde til Sophie, at jeg lige ville tænke over det og vende tilbage, hvis jeg var interesseret, var hun allerede stået af, for den var hun ikke trænet i. og hendes bonus var jo ikke i hus.
Det ville jeg også blive irriteret over! :-(
Der er brug for ændringer både hvad angår adfærd og holdninger, så yderligere smittespredning minimeres.
Samtidig må vi ikke være blinde for, at adgangen til behandling i den grad understreger kløften melle de rige og de fattige lande. I vesten har Hiv-smittede i mange år haft adgang til de livsforlængende og STJERNEDYRE! antivirale medicinske behandlinger.
Jeg har selvfølgelig forståelse for, at medicinalfirmaerne skal have dækket deres omkostninger til forskning og udvikling - og også gerne tjene et vist overskud hjem.
Men jeg tænker også, at visse forskningsresultater og behandlinger burde tilhøre og være tilgængelige for hele menneskeheden - ikke kun de, som er i stand til at betale...
Det handler også om etik.
Og så må i gerne kalde mig en Halal-Hippie ;-)
Henrietteb - du er en halalhippie. Men en go' en af slagsen :-)
...eller måske snarere en halal-hex?
Send en kommentar