hjulbenet fredag

jeg har lidt meget om ørerne.
faktisk svirrer det så meget, at jeg har taget mig en fridag i dag, for at kunne ordne hjemlige ting og sager, så jeg kan få plads til at holde weekend.

ja. der er ret meget om ørerne.
faktisk så meget, at jeg har siddet med pc'en i min stue hele formiddagen med ryggen til ovnen og kløvet arbejdsbrænde.
nu er der gået så meget tid med det, at jeg ikke kan nå at ordne de der ting.

hvem var det, der lo?

go'morgen Claus

jeg har en gave til dig.

undskyld, vor hr

har du glemt os i år?

11. marts 2007


11. marts 2009


og vi har ikke set en flig af en bi.

arme lam

jeg havde en veninde, der havde en søn i godnathistoriealderen.
hun fik HarryPotterarm.

jeg har en lejlighed, der havde papegøjefarvede vægge.
nu har jeg fået malerarm.

og en lejlighed, der ligner en champignon.

imperpetuum mobile

jeg er lige kommet hjem efter en forrygende koncert, der strakte sig over tid og sted.
lyden af kaburator, der skraber.
gennem Herlev og Skovlunde.
på Frederikssundsvej gav katastrofeblinkets æggende rytme bløde hofter og vinkende tilhørere.
på Odins Allé blev det for alvor visuelt.
har du måske nogensinde hilst på dit udstødningsrør i sidespejlet?
eller set en saltkringleformet kofanger?
på én gang?
jeg tror, jeg arbejder hjemmefra i morgen.

nå ja. kaburator eller katalysator.
noget med k.
og en kaburator, der skraber lyder bedre end en katalysator.

indsigt

det man siger, er man selv.
hvis det var et barn, der oprindeligt hujede den sætning lige ud af hovedet, var det et meget klogt barn.
hvis det var en voksen, der oprindeligt trøstede et barn med den, var det en meget dejlig og klog voksen.

jeg var lige ved at stå ud af min seng ved midnat for at gå ind og slette nedenstående indlæg. frygten for den selvopfyldende profeti, den negative bekræftelse, gjorde mig nervøs i sengen.
det er et dårligt sted at være nervøs.

en af de vigtigste ting, jeg har lært her i det her liv, er den positive bekræftelses kraft. min første, længste og stærkeste positive bekræftelse jeg lavede, var 'vi trives, og vi får alt, hvad vi har brug for'.
jeg startede dagen med den, cyklede i takt til den, og brugte den, hvergang jeg havde brug for et venligt skub i ryggen.
og den virkede.
den virkede så godt, at jeg rundhåndet har delt ud af den, som af en vellykket surdej.
jeg er nemlig ikke overtroisk.

vi spiser ikke bare tre måltider om dagen. vi fodrer også vores underbevidsthed. dagen lang.
og er vi bevidste om det, har vi en snor i livet. så er det slut med at ligge i tønden på vej ned ad Niagara.

og når vi ikke hvirvler rundt i livet uden indflydelse, kommer meningen ombord. hvis noget jeg håber, ikke sker, er der nok en mening med det. der sker i hvert fald noget andet, som viser sig at være i tråd med helheden.

ordet er stærkt. erkendelser flytter. nedenstående indlæg var en erkendelse, som jeg nu skal finde meningen med.

ok. det her er de banale sandheders holdeplads.
men nu vil jeg gå ud i dagen med et venligt skub i ryggen.

udsigt

jeg lever i en boble.
stik en nål i den, og mine rammer er borte.

det er et digt, for dælen.
spørg mig ikke, hvordan det går.
spørg dig selv.
kærlig hilsen.

kom post

ok. måske er du mest irriteret over, at din køkkendør ikke kan låses udefra, så du ikke kan bære skraldeposen ned via køkkentrappen, når du alligevel er på vej ud, men skal tage bæreturen med posen for så at gå op igen.
i så fald kan du godt surfe videre.

men, hvis du går og spekulerer over, om du kommer af med din brændeovnsaske på bæredygtig vis, kan du fx læse her.

(jeg spreder over den kompost, der bruges i stauderne og rundt om det øvrige ikkespisbare. lukker øjnene. og håber det bedste for de kommende generationer. om lidt er det hele jo alligevel forbudt).

kære gud

nu-lukker-sig-mit-øje
gudfader-i-det-høje
i-varetægt-mig-tage
for-synd-og-sorg-og-fare
din-engel-mig-bevare
som-ledet-har-min-fod-idag.
amen.
tak kære gud
tak for mor og far
og for mine søskende, Martin og Sille
og for mit marsvin, Kasper Kasperle Svendsen Willemoës
og for mormor og morfar
og for at Signe A. kunne få sine underbukser på hjem, efter at hun havde tisset i dem, så de måtte hænge til tørre på stakittet

godnat gud.


husk, at jeg ønsker mig en coca cola yo-yo.

vil du med ud at gå en tur?

jeg kan så meget, jeg slet ikke kunne huske, at jeg kunne.
jeg kan bage brød, der balancerer knivskarpt på spændingen mellem salt og honning.
og jeg kan gå ture.
i går gik jeg med min tro Bolette gennem skoven til galleri Bagatel.



i dag gik jeg til købmanden.

ham her har jeg selv lavet

næsten.

jeg elsker dej

heden breder sig. jeg er oppe på ti-femten ture i døgnet.
at vågne med en krop, der består af to vandmænd, der, neddyppet i 60 grader varmt vand, snor sig om hinanden, er blevet natlig kost.
en pinefuld og højeksotisk nældefeber slænger sig som en elegant tatovering henover min svanehals.

men øjet på Brugsens tilbud af dem med tre dråber udenpå er perfektum participium fra denne måned. sidste bus er kørt. jeg kendte ikke køreplanen.

min hud på armene ændrer sig. jeg ligger nærsynet i lørdagens morgenlys og opdager, at jeg bliver til en hyldegren.

inden for de seneste par uger hører jeg pludseligt næsten dagligt, at jeg ser træt ud. mine omgivelser går rundt med ømme maver efter at jeg har sparket deres hoveder derned. jeg vil ikke høre på det.
de fleste siger det kun én gang. de har deres hoved for kært.

men hva fanden.
jeg spiser gelée royale, mens jeg skriger af grin med udsigt til bistaderne.

og jeg bager brød.
jeg stopper brød ned i halsen på mine nærmeste.

jeg vil aflure biodiversiteten i brødet.
jeg vil finde det gode brød.
det er en blød begyndelse.

lyngæg

okay så.




selvom vi ikke er stærke i lynghonning i Harrestrup, skal vi nok få de der blomster indenbords.
i sidste ende.

på gensyn

det er lysten, der værker.

nyvaskede gulve og blid glæde

jeg er skudt i lørdagen.
især i dag.
lokalbutikkerne er støvsuget med en indkøbsliste i den anden hånd og der skal laves langsom mad.
C ligger inde i sengen og hygger med sin bærbare. så blev det hans tur til at træde et skridt tilbage.
Louis den 1.000.000. kom forbi og har installeret sin pc og sin weekendtaske hos mor.


mit hjerte er på størrelse med en badebold.

Hugo hin hejre lagde også vejen forbi.


men han skulle videre.


stearinlysene prikker i mørket og ovnen brænder perfekt.
så ved jeg, drinkstiden nærmer sig.

glædelig lørdag, du.

lokalbordellet

gid, jeg var Barbara

når jeg vender ryggen til en ellers kulørt tilværelse og lægger mig til at sove et døgn, er jeg som en nyudsprungen rhododendron, når jeg vågner.
alting er skarpt og groteskt derude.
så jeg har trukket støvdragerne til mig igen.
min verden går til hækken.

det har regnet i min have.
og Kaj og de andre blev så våde, at de fleste helt opgav ævred og bare stod og trådte vande i deres silende parykker.

til C kom hjem og tændte op i hønsehuset, så der nu er rødglødende derovre.


men om vi lever i en boble af taknemmelige høner.
nøh. nu klager de over, at ruderne trænger.


gid, jeg var.


Barbara.

fluens herre

jeg ligger under dynen og fryser. jeg fryyyyser. jeg knogleklaprende fryser.
hvem der bare måtte få en lillebitte hedetur.
Misse er gået omkuld i dynen af ren og skær sympati og kommer du ikke snart hjeeem?
må jeg få et blad og nogle lakridser?

næh! jeg måtte få TRE blade og TRE slags halspastiller. OG hyldebærsuppe.
OG jeg skal bare ringe ind i stuen, når jeg kan finde på noget, jeg mangler.

sommer i Tyrol

mine søskendes kyllinger er ved at være pænt store.
men de slår sig stadigvæk sammen og vælger at bruge weekenden i Harrestrup. frivilligt.
min fornemste ambition er at være et fristed.

her gør vi, hvad vi har lyst til. under en fælles parabol af hensyn og ansvar.
anvendt anarki totusindeogni.