at gøre spor

ih hvor har det været begivenhedsrigt.
i går morges skrabede jeg isen af og kørte hen og tankede, friserede og vaskede bilen inden turen gik ned gennem det sjællandske ad E47 til afkørsel 49. afkørsel 50 er Rødby. derefter en halv times tid gennem det lollandske solbeskinnede landskab. over Kramnitze til Dannemare.
i morges kørte jeg samme vej tilbage efter at fjernet de sidste festspor sammen med de øvrige gamle elever, som jeg for flertallets vedkommende ikke, eller kun sporadisk, har set i løbet af de ni år der er gået, siden vi tog vores uddannelse.
på Lolland er man ved at tage roer op. det tog bilen så ilde op at den blev helt snavset.
nu står den derude i kulden og bliver hvid igen.

rektrice - c'est moi

de, der belemres med mit skrog og blod ved, at jeg er glad for mit arbejde.
mit arbejde føjer sig nemlig også efter mig.
eller rettere.
mit arbejde og jeg vokser sammen i en stadig symbiotisk sjæler.
det lyder fjong, ing?

i dag fik jeg mit livs gave: at oprette og drive et internationalt akademi.

jeg er
bare sådan helt. for hevled.
jeg er
nærmest lidt stolt. hvad er det nu de altid siger, dem der får den der Asger?

tak?

flickr flackr

hov.
alle mine flickrbilleder er væk. undtagen de allerallerførste jeg lagde op derinde.
uden at jeg har trykket på noget som helst. faktisk har jeg ikke været derinde meget længe. det er måske det, der er fejlen.

så hermed en advarsel til alle, der går og regner med at kunne gemme ungdomsbillederne på Flickr til børnebørnene.

update: vupti: nu er de der igen. så jeg afblæser lige revolutionen.

lykke er

at bore næsen ned i en sort, blød kat, der dufter af nyvasket sengetøj.
ozon længe leve.
og nu bliver det salvelsesfuldt - kom så ikke og sig at du ikke blev advaret:

lykke er
endeligt at befinde sig i et kapitel hvor livet er rimeligt enkelt.
og at evne at indse dette, mens det pågår, er en af dette forpustede livs største gaver.

enkelthedens velsignelser er nemlig ikke just en tidstendens, vel?
de færreste af mine nærmeste finder det relevant at sidde og klappe ekstatisk i hænderne fra morgen til aften.
en af mine nærmeste gennemlever oven i købet lige nu et vågent mareridt, der ville slå ethvert gennemsnitsmenneske i ethvert spil af pinden.

denne nærmeste bliver stående. håndterer. og forcerer.
denne nærmeste er min verdens smukkeste og klogeste galionsfigur.
hendes skib hedder Lykken.
i al heldighed.
amar.

et kig i kloakken

det er ikke så tit, jeg husker det.
men at løfte på låget til spamcontaineren kan være ret informativt. indtil for et øjeblik siden var jeg således ikke klar over at jeg er gennemskuet så ok, jeg springer ud:

godaften, mit navn er Billing Information.

for resten af tekstens vedkommende, vedkender jeg mig også, at de røde streger er mine egne.

dagen har været så lang

- og det har jo ikke været pjat, det hele.
en enkelt formiddagstime så jeg mit snit til at stikke af.
nu er jeg mæt af dagen, så du får ingen sladder. lad i stedet billederne tale for sig selv.
vi er i Budapest. nærmere Pest. og Donau kender jeg så godt snart, så du er nu tvunget med på en off-tourist-off-river rafting.

centralkrusedulisme

man læser og hører så meget om, hvor uhyggeligt der er ude i den vide verden.

jeg vil gerne mane i det mindste umenneskelighedsfaktoren her på hotellet i jorden.


under gulvtæppet.



nå. op med ærmerne, der er ikke tid til pjat. vi er kommet for at arbejde.
og spise gullasch.

drømte mig en drøm i nat

om silke- og ærligt guldpapir.
så ved jeg, julen kommer og tiden er inde til at age ad Dragør til.

vi blev bredt modtaget.


indtil de hørte nogen citere Peters jul. så kunne man ikke se gumpene for bar svømmefødder.


gæs er gevaldigt smukke fugle. hyggelige og bundsociale.
disse kan ovenikøbet bryste sig af at tilhøre landets lykkeligste.
der blev udpeget en kusine, der skal få grankrans om sin mave og kam til sit hår om et par måneder.




og hvor tit står du og kigger på fugle, der står og kigger længselsfuldt ind?


oh. happy day.
kyldegus og myrepatter.

Niels Bohr - er det ikke noget med antomer?

jeg er så stolt, at jeg er lige ved at revne.

da jeg i morges kl 08.16 sad i venstresvingskøen og pillede næse, mens jeg lyttede til P1, tonede en behagelig ekspertstemme frem og ud i kabinen og det var min brors hustrus.

(om det så er overskriften, er den en lånt fjer).

jeg tror, jeg begynder at ryge igen

hahahahaha.

[...]Overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Nordsjællands Sygehus Nanna Eller anbefaler, at alle holder 10 minutters pause hver time i løbet af en arbejdsdag.

sådan er professionalismen

er det godt eller skidt når radioens behagelige nyhedsoplæser formår at opretholde nøjagtig samme stemmeføring og -leje samt åndedrætsfrekvens, når nyheden om en 15årig, anholdt for et bestialsk drab, afløses af morgendagens vejrudsigt?

jeg kan ikke finde ud af det.

glæden var jordens gæst i dag

der er altid noget at græde over.
og der er altid noget at fejre.

i dag havde vi aftalt at gøre det sidste.
mig kan man jo altid fejre. og det nye køkken. og at C og jeg mødtes i dag for fem år siden.

vi stod alle tre tidligt op. tak normaltid. og smøg ærmerne op. havde det ikke været for Caoimhe, som havde lovet at gi et par hænder med, havde det hele set anderledes ud.
der blev stegt hanekyllinger og slået i bolledej.


og rørt chokoladekage.



jeg fimsede mest rundt og dimsede.

så var der *boink* familyforsamling. med blod og tilvalg. og der havde været plads til flere, hvor de kom fra og der kommer altid en fest igen.





vi er begavet med unge mennesker, der i sig selv er yderst begavede.
den kunstpulsåre, der ligger i samtlige af vores unger må jo komme et sted fra.

man ser lige princess Alberte


som givetvis syntes, at her var lidt goldt uden halloweenhyggen.

så ud i haven og trylletrylletrylle på egen hånd.





og jeg fik gave fra Louis og Kit


i str small.
men som Kit sagde. det er stretch, ing.

og gu ka jeg passe den.
hep.
sikken dag.

indre bys skudhuller

at adsprede kurset i fredagen omkring indre by var sjovt, tiltrængt og velluncheret. omend ikke uden begrænsninger.
da jeg gik hjem, var jeg stærkere indeni end om torsdagen.

witch side are you on

øjs!

når jeg engang får min egen vej, skal den hedde via /many.

dette er en øvelse.
i mit barndomshjem gjaldt de tre p'er.

[penge
politik
præster]

No Action Talk Only

seriøs og god outputorienteret must-win-battles-dag med en million trebogsstavsforkortelser inkl. TLA (three letter abbreviations), høj energi og bevægelse i rummet. på et tidspunkt står jeg sammen med to andre kvinder i fuld fart fremad og speeddater en herre, da det slår mig, at jeg ved, at samtlige vi tre kvinder har mødt mændene i vores liv på internettet. inden aftenen er omme har endnu en kvindelig kollega bekendtgjort at have mødt sin ægtemand derinde.

vi duer ikke til barstole og livet er for kort til NATO (fire bogstaver!)

vi ses til forår

lige for øjeblikket leverer jeg hamrende knytnæver hver eneste dag fra kl 9 til nitten/enogtyve-stykker.
munden er mit kernevåben, men fingrene følger også meget godt med.
og så er jeg ligesom kommunikationsmæt. hvis du forstår.
og jeg går jo også til yoga om mandagen, ing.

men hvis bloggen her nu bløpper for en stund, kan du være sikker på, at den blapper igen, inden du når at falde helt ned.

nu er kl 21.41. godnat.

okker gokker mother blogger

støvsugeren er en dejlig opfindelse.
men det er edderbrodereme osse fedt at knalde sin søndag af i et selskab og i omgivelser, man ved vil lejre sig i hjernens origami og glædens kanaler til man ligger der på det yderste.

fri mig fra det onde nr ∞

jeg trillede forbi Sorgenfri i dag for at tage med min mor på en kørestolstur til det indkøbstorv, hun er kommet på i de sidste 50 år. det er anbefalelsværdigt hyggeligt at putte varer i Irmakurven sammen.

en af de ulykkelig herrer på plejehjemmet bad om at måtte komme med, eller i det mindste bare komme ud. væk. for en stund.
Jeg beder Dem så mindeligt.

en professionel forklarede, at det var weekend.
at hans ønske ikke var arrangeret og derfor ikke kunne lade sig gøre.

da min mor og jeg forlod plejehjemmet, sad den ulykkelige med sin rollator foran sig i Håbets Stol ved siden af udgangsportalen.
og sov.

det ku sq være mig om føje år.

update. det har Claus lige lovet, at det ikke bliver.

udsatte steder

så mangler vi bare en snemand.

Danmark er en krigsførende nation.

nejtilkrig.dk

hvad stiller vi op mod Taliban.
vi stiller unge mennesker op - hallo. vi er i krig.

i forgårs blev endnu en ung dansker dræbt i Afghanistan.
han var professionel og vidste hvad han gik ind til som udsending i demokratiets tjeneste.

den unge mand var Louis' vens storebror.
jeg har en søn, der har oplevet to krigsdræbte indenfor sin cirkel indenfor den seneste måned.

kan vi så lige få noget fred.
og fordragelighed i Afghanistan, Irak, Pakistan, og hvor du lige kigger hen.

det kræver måske en hel anden strategi end krig.
(hvisker jeg).

og rejser mig op i respekt for de afdøde og deres familier.

hjælp.
nu.

grådskæret vil ikke forlade morhalsen.