Bratwürste vom Fass

så har jeg endeligt fundet min foretrukne rejseform.
jeg bliver indenfor Europa. chartrer et fly, og bestemmer selv min sidekammerat:


nyder varmen.


og de varmblodige.


springer alt det kulturelle over.


og tager hjem igen fire timer senere.


dagens højdepunkt var spadsereturen mellem terminal 1 og 3 kl 6.30.

tilbagevendende forgængelighed

Camilla Plum skriver i Grønt Bind 1 så po-etisk om tallerkensmækkeren. landløberen. blomsterkarsen. tropaeolum majus:


'Den første frostnat efterlader dem som slatne trevler, og det føles som et eventyr med en meget brat slutning'.

det samme gælder for græskar. kapaow! var de lige færdige i morges. kun lysene og de små kar kæmper tappert videre som rebeller uden sag.


også hostaen gav op med et hult suk ovenpå nattens frost.


det slut. over. done with. terminé. færdigt.


godnat mosekoner og -mænd.
nu går Claus, Mads, Misse og jeg i hi sammen med bierne, fiskene og frøerne. er der nogen, der lige er så venlige at fodre vores standfugle indtil 1. marts 2008?

sød høst

har du også en skjult brist?
min er at købe brun sæbe. jeg er nu oppe på 15.

arj. det er gas.

arj. det er honning.


vi er ret overbeviste om at huse Danmarks gladeste bier.
de bliver ikke forstyrret mere end allerallerhøjst nødvendigt og de beholder hovedparten af deres honning selv.
vi fører kemisk krig mod hovedfjenden, varroamiden, og de får naturligvis sukkervand i bytte for den honning, vi tager fra dem nu.

vi går stadigvæk og klynger os til Eigil Holms Lærebog i biavl og som medlemmer af Danmarks Biavlerforening med ret til månedstidskrift, siver en lille smule viden ned. en lille smule.

men da vi ikke skal leve af dem, kan vi dogmedyrke dem. og de lever.

i år har vi ladet den lille familie beholde al deres honning og bare høstet omkring syv kilo i alt fra den store. så det er avl til eget brug, denne gang. (når man lige ser bort fra en ung honningentusiast, der marcherede afsted med eget glas. den slags skal der til. ellers er det ikke sjovt).

et toptunet stade kan levere 20-25 kg honning. det kunne også være i orden at prøve et år.

men uanset hvad. som det er nu, får vi den mest aromatiske honning, du kan forestille dig. tusinde gange bedre end hvad vi kan købe. den skriger af aromatiske krydderurter og evigt liv.

men. vores stader er gamle. og kan nok bare klare én vinter mere.
så C har udvidet projekt hus med projekt stade.
vi bruger trugstader, fordi det hele er for sjov. opstablingsstader, der er kasser af polystyren, er meget lettere at arbejde med. men ikke så hyggelige at se på.

der bliver kælet for prototypen i værkstedet. vores bier vil kunne føre sig frem i dobbeltfalsede sider med fræset flyvesprække. forundrede arkæologer river sig i håret om føje år.


alting glider på plads.
rammerne med kunsttavlerne hænger tæt side om side i bunden af truget. tavlerne er støbt af bivoks.



som familien vokser, sættes magasiner med ekstra rammer på.


og et dronningegitter mellem bundrammer og magasinerne sikrer, at yngelplejen foregår i bunden mens honningproduceringen foregår i magasinerne.

- hvis de vel at mærke overlever vinteren.
jeg kan godt fornemme at selv om det er for sjov, er det ikke på prøve længere. skulle disse familier gå til, må vi ud og finde nogle nye.

se min kjole

i morges da jeg stod op, havde sarracenia psittacina spist sin flue og gingko biloba havde fået frost i fingrene.
hvad siger du så. jeg har fået et tempeltræ forærende.
vi har.
et tempeltræ i urtegården.
kan man komme nærmere.

kan jeg få en kulturmedister med det hele

fredag. det er den, hvor fødderne slæber en lille smule mere end de plejer. også når der ikke er nogen, der kan høre dem.
hvor skrivepulten klapper i med et lille glædessuk når fabriksfløjten lyder og hvor dagdrømme er dybe som sofaer.

fredag. det er den, hvor jeg har sagt ja tak til at stå i fredagsbaren på arbejdet og på halvanden time lange 150 tapas, San Miguel Especial og sherrier over disken sammen med de sædvanlige verdensøller mens fodboldvideo på skærmen overdøver Segovia og drengene hyler omkap over bordfodboldene og jeg smiler og gir den gas, så ingeniørerne rødmer, førend jeg hælder sjatter i spand, ruller ned for festen og ud fra parkeringspladsen og sprøjter ind mod byen i tog med ugle på maven så det ikke koster noget og hvor hævled bliver togrevisoren af og jeg nåede næsten ud på Islands Brygge til klokken 18 hvor jeg skulle møde dejlige damer og tænk, Ølfabrikken brygger IPA på rug og den er god.

en lille time i selskab med bloggersker, som er med til at stimulere mit liv med deres vid, bid og æstetiske håndakrobatik. jeg satte mig ned. grinede og sugede og håber, at være vågnet op som medlem af ølklubben, hvis det ikke endte med diskvalificering pga flagrende opførelse. for jeg skulle jo videre. ud i natten.

Bryggen er mit gamle revir fra dengang mændene gik i netundertrøje, børnene blev gennet ind når kloralarmen lød fra Sojakagen og pengene var små men hjertelige. når jeg i gamle, gamle dage gik hjem fra byen, sukkede det altid lidt af lettelse, når jeg kom til Langebro.



for så var jeg indenfor reservatet og ingen skulle så meget som bare tænke på at pille ved mit frakkeskøde. så ville de få en på bærret, så de fløj ind i næste uge.

nu er der endeligt kommet en lysbro mellem Bryggen og Sydhavnen. den har sikkert været der i årevis, men det har jeg ikke.


min gamle gåtur ind til min gamle station, hovedbanegården. er du skvalder, hvor byen larmer.


her blev jeg samlet op af Claus og perle 1 og perle 2, og så tog vi på illumineret udflugt til Botanisk Have. for det var jo kulturaften.

der var mange mennesker.


men der var også plads til os.
og shoppinggenet blev nusset. et stk kødædende plante, en dvd og to fluer for en flad halvtredser.

så var det Cs tur til at bestemme og han havde sat kryds ved den største dieselmotor i verdenagtigt.
ned i toget og ud til Sydhavnen. derude er der mørkt. vi fandt HC Ørstedsværket efter at have gået hele vejen rundt om det og vi fandt Dieselhouse og vi fandt rytmen.
de tændte for den store motor.





du skulle have hørt den. man måtte vrikke til takten med en boble i halsen, der ikke vidste om den ville græde eller grine, mens dieselmændene gik rundt på motorens broer og tilså detaljerne. det var performance i verdensklasse.
og de tændte for den mindre, der havde en næsten kælen rytme.




du kan selv høre her.


der sker noget enestående med mænd, når de tørner sammen om samme interesse.

nå. vi tager fredagen med ind i lørdagen, så

dagens ord er krumtapakselleje.
dagens plante er sarracenia psittacina.

fedt

discokuglen var på plads.


Caoimhe og Alberte var på plads.


den Justin Case blitzforbeholdne Jonas var på plads.
det var jeg også. og liten Brorsan, forstås.


YndlingsIsen har ladet sin niendeklasse arbejde sig til skæve hæle, lange stemmebånd, store selvværd, stærke engelskkundskaber og - som kiddene selv udtrykte det til sidst - 'de mest fantastiske uger i de år, vi har gået i skole'.




en afventende engel.





en stadigt afventende engel. mændene omkring mig er begyndt at rømme sig.


men falsettrut. der blev også tid til englearie.








man sku ha været lærer. så får man gaver af sine elever og bliver hyldet.
de to gamle koner blev sq da helt rørte.

vi andre har ondt i hænderne i aften af at klappe. fingrene vånder sig under den megen piften, mens smilehullet stadigvæk fylder hele kinden.

og Alberte syntes det var skønt at se sin yndlingsfilm i live.
du ved, den foregår i gamle, gamle dage.

håndspålæggelse

Mads strejfer. det tager vi med et skuldertræk. nååårh. fem dage? hvem kærer sig.

denne gang kom han haltende søndag nat, da han omsider blev sulten.
han går som en gammel mand. på bagbenet mangler pelsen i et område, der svarer til en toknops (lego. ikke duplo).
øjnene er feberhede, snuden er iskold og madskålen tom.

vi nyder at ha stodderbesøg.
Mads nyder at blive kløet i fantasien.

og jeg har på udsøgt sort/vis ladet mig gevaldigt inspirere af Madame.

etagestjerne

det er ikke ethvert gadekryds, der får et juletræ forærende i oktober af Dronningen af Kagedesign.
men det gjorde jeg.
og jeg er sikker på, at du vil få et godt øje til træet, når tiden er inde.
så nu starter vi lige med stjernen.
og se.
det er ikke en økologisk edderkop.
det er et etageløg.
og du kender mig.
du ved, at sådan et har jeg ønsket mig i to år.

og nu med en opdatering, der indeholder et link til en reddet omend kommentaramputeret stump gammelpingvin med unikakager og etageløg i mundvigene.

sol over harrestrup

det er altså svært at få lov at være lille og pivet, når man bliver ramt af så meget nærvær.
og ikke nok med det. jeg har i disse dage fået tre fysiske skulpturer forærende som i øjeblikket er ved at finde sig til rette her. for livet.

ud af den smukke gaveindpakning voksede således Albertes fabelagtige opsats. langsomt.


en elegant og forunderlig pennetegning i tre dimensioner.

lige nu indeholder den kastanier. og det er klart, at den fremover altid vil holde på sæsonen.
snebolde, forårsløg, sommerlatter og. kastanier.

mit strikketøj er min rosenkrans

for tre timer siden sad vi og grinede af gamle dage, hvor man fik brændevabler på fingrene af at strikke acryl.
nu sidder jeg med pegemanden i et glas vand og tommeltotten i vejret over at have mødt et menneske, der lige hæklenålslynhæftede alle det stribede halstørklæders syntetiske ender, stort set uden at jeg opdagede det. selvom jeg sad med klædet i skødet. lommetyvetalent.

som straf vil jeg forsøge at overtale til en indførelse i hæklingeverden. for Netto havde bambusgarn og jeg kan godt lide tanken om at føre mig selv frem i hjemmelavet bambuskrat fra evaæblet og ned.

sig det med magasigdet

noget af det hyggeligste ved at starte en ny måned, er månedsmagasinerne.
og apropos. har du set, græskargryden er opfundet.


den er det eneste jeg ønsker mig.
i hele den hule verden.

det var Uffe, der gjorde det

fuck you, cowboy


and your horse, too.

porremelding i en pærevælling

måske kan du huske, at der flyttede en porre ind for snart ti dage siden.[opdatering: nej. tiden går. og det er snart 20 dage siden].


nu har den skiftet retning


og er sørme sprungen halvt ud af skabet.

free Burma!

i forsøget på at overse endnu en grusomhed - undgå Burma.



Hr. Gorzelak styrer som vanligt, hvor andre ikke orker.
og det tager kun fem sekunder.

dunhammermorgen

jøsses, Annemarie! det ser ud som om din bil er punkteret!
åh nej, Charlotte - og jeg har ikke engang en dunhammer!

i nogle projekter er der mere testosteron end i andre.