fla u

der er nogen, der har glemt at ryste sofapuderne i dag.

nu og da

Claus og jeg deler arbejdsbord. han bor på den ene side og jeg bor skråt overfor til den anden. så kan vi sidde og nørkle, tale og have øjenkontakt uden at få en skærm i munden.

i går aftes vendte vi et arbejdspladsinitiativ der er blevet mødt af protester blandt medarbejderne - til trods for at initiativet er en indlysende fordel for alle parter. 'åh', sukker husets frue indigneret. 'det er også alle de gamle røvhuller'.

'jamen', siger Claus. 'jeg synes sq da, at det er mig, der hører til i kategorien de gamle røvhuller'.

jeg opregner, at jeg kun regner med at have en tyve års tid tilbage på arbejdsmarkedet.
fordi jeg kom så sent igang, vil det nok være passende at blive ved, til jeg bliver 70. hvis jeg forbliver klar i pæren og kan bruges.

med Claus er det anderledes. han har gjort sin borgerpligt og vil gerne nyde et otium.

det her har vi aldrig talt om før. det har en speciel farve.

vi griner sammen af, at Claus' skat gik til min lediggang dengang vi var unge.
og tørrer grinet af ansigtet, da det går op for os, at det er tredive år siden.

vi er nogle gamle røvhuller.

[stol ikke på nogen over 30]

kårlår

Madame mener ikke Andy Warhol har levet forgæves. selv havde jeg håbet på associationer til Gunnar Larsens drømmepiger.

og så vil jeg lige slå et slag på tasken for billedredigeringsprogrammer.

venlig hilsen
Regitze.
sidst med det første.

nu med hår på

men det er klart, at jeg bestilte en tid til striber på torsdag.

tip og trick: når du skal fotografere dig selv med et digikamera, vender du kameraets display mod spejlet. hvad skal man efterhånden med medmennesker?

hård lørdag

for et par timer siden kom jeg i tanke om at jeg skulle have ordnet hår. nu.
så er det skidt at have en fast frisør på Østerbro, som skal bestilles en måned før man trænger.

på strækningen op til Brønshøj torv ligger der fire frisører. nummer to jeg gik ind hos i morges havde et afbud her klokken et.

nu er jeg lige kommet i tanke om, at det jo ikke er som at gå til tandlægen, hvor man bare lukker munden op og øjnene i.
jeg skal ha en mening om 45 minutter.
på en lørdag.

og jeg er faktisk skideræd for fremmede frisører.
og fremmede frisurer.

det kunne være, jeg lige skulle smutte ned og købe en hat.

kom bare an

Ella spørger, hvad jeg forventer mig af 2007.
tak! det er altid så dejligt at blive spurgt.

jeg forventer ingenting.

vi, der er opvokset med
aldrig glad
aldrig skuffet
giver os ikke af med forventninger.

men jeg kan godt tænke mig, at

- Claus får gjort den uglybugly pølsevogn så køreklar i vinter, at vi skal tilbringe mange, mange flere glade stunder på kringlede veje med livet i næsen i år.

- den del af haven, som vi højstemt kalder blomsterengen, men som reelt er 80% syre og skvalderkål, bliver udnyttet lidt sjovere til sommer.
hønsegård til hyggen?
bygmark til bryggen?

- få udvidet min geografiske hyacint med New Zealand og Australien.

- sætte tempoet endnu længere ned ind imellem.
jeg elsker højenergiske stramme deadlines og grænseoverskridende udfordringer. krydret med venlighed, omsorg og masser af grin. det er dér, jeg lever.
men det virker kun, hvis der også er tid til at være meget længe om at stirre på en sky. det er dér, jeg lever.
og vice versa.

- at få taget mig sammen til at bestille en tid hos tandlægen. det er egentligt så lækkert med nyrensede tænder. og seks år imellem hvert besøg er jo ikke anmassende.

hvad med dig?

a lad insane

Capac byder ganske givet på en langt skarpere analyse af fødselsdagsbarnet end jeg kan klare.

så herfra skal det bare afsløres, at

1. det var mig, der var inden i Ziggy Stardust.
senere skulle brorsan løfte arven på det smukkeste.

2. min bror er den eneste, der fysisk har afdækket hvad der foregik inde bag mandens pandeben.

det år vi så småt blev store (Bror netop gennemlevet sin første eksamen og Louis og jeg igang med at overleve en svangerskabsforgiftning) slentrede den unge laps ud på Hvidovre Hospital med tystyspladen Let's Dance.
et vældigt alternativ til dagens buket.

og fødselaren er som 60årig endelig trådt i karakter.
hvor er han dog en nydelig mand.
han er næsten pænere end Tony Blair, ikke?
ihvertfald pænere end Peter Belli.

endelig...

lettelsens suk breder sig som ringe på tagetagen.
efter en weekend på landet med ud og ind. ud og ind. mus ind. kat ud. op og ned. ser det ud til at Brønshøj er godkendt. der kartes beredvilligt i møblerne, sengen og vindueskarmene er optaget og selv klatrerædslen benyttes frivilligt.

det bedste af det hele er, at det hele sker med høj haleføring.

og at jeg så kun har sovet et par timer i nat er ikke kattenes skyld. det vil jeg tilskrive en diæt på minus nikotin plus lakrids.
hvornår fanø opfinder de en stimulans uden sidegevinst?

yes. jeg er en lykkelig røgfri

men jeg vil gerne have mine skolepenge igen.
det var i dag, jeg havde aftalt at være abstinensfri.

på sådan en strid dag

..er det fantastisk at få en gave.
personligt tilpasset.

er det en kende for grådigt at ønske sig kunstværket i en 1.024.000×768.000 til over sofaen?

man lækker som man selv har ret

det er da også irriterende, som det bliver ved med at klø i kommentarfelterne. jeg troede, jeg ville komme af med irritationen ved at smøre et ignorerfilter på.

men - for at blive i 526s eget univers - er det jo ikke så mærkværdigt, at den er arbejdsløs HKer i en tid med fuld beskæftigelse.

jeg er da også en af dem, der har advaret mine HRkolleger mod Maybritts navn og adresse (som hun selv har offentliggjort på et tidspunkt, ved at linke til sin hjemmeside) samt stillingsbetegnelse (som hun også selv har løftet sløret for på et tidspunkt).

nå. nok om det. det får ikke solen til at skinne i aftenlandet.
men det siger noget om værdien af netværk.

:(

mundvigene er tunge. der er hold i nakken.

det er mørkt og blæsende.
trummerum, opvask og skabstømning har fyldt dagen indtil nu.
P1 kører.
det har handlet om Israel og krig og krigsstrategier i fem timer.
speakerdamen annoncerer nyheden om den udvidede nyhedsservice i DR.
nyhederne følelsespornograferer om familiemord og krig.

mundvigene er tunge. der er hold i nakken.

først var det TV, så var det aviser.
nu kan man fame ikke engang have radioen tændt længere uden at blive ødelagt i humøret.

så. op med mundvigene og ud i blæsten.

hvor er I skrappe!

og analytiske.
og fantasifulde.
og så er der lige Irenschen. hun vidste det.

det er en smørekande.
en gammel svensk svend.

bunden er en tynd messingplade. når man trykker på den, sprøjter smørelsen ud som skidt ud af en kanon.


gevindet er den del, hvor der står primus på.

vi har faktisk en gammel primus til sommerkartofler. smørekanden her har man ikke brug for til den.


I har vundet en dejlig søndag alle sammen.

hvad er det?

landet er uforudsigeligt.
der er indianere i vores baghave.
ude på engen sidder en gruppe ponchoer i mørket og hygger sig omkring bålet efter at have haft gang i svedehytten.

en fuldmåne går jeg ned og hilser på dem.
har fået trykket mit livs svedehytter og glødegang af for adstadige år siden, men derfor kan man jo godt lette lidt på hatten.

en anden ting er:
hvad er det?



drenge m/k - Claus udfordrer jer.
ovre i værkstedet er C igang med et af sine utallige petitureprojekter.

hvad er dette?

harresgusådejligtatværestrup

man kunne høre lettelsernes suk helt til Ejby.

reach for the stars

katteungerne har sq heller ikke haft det for morsomt.
men i morgen er det fredag. og så tar vi på laaaandet.
så skal der piftes nogen mus.
og pisses noget territorie af.
og checkes ud. aka nabokjærringa.
ikke noget med acq's check-in. det er for sent nu.

der skal ikke nås meget mere i denne her weekend.

(lige bortset fra noget med noget vin, noget brændeovn og noget isbjørneskind).

flødesmil.

pas på. levende avis.

herhjemme hos os, har vi den forhippede, indædte holdning, at daglig- og gratisaviserne ligger på samme hylde rent underholdnings-, analyse- og rygters bureaumæssigt.

i sommer tog Claus og jeg på bytur en lørdag eftermiddag. inde på Kultorvet stod den sødeste unge mand.
Claus kender min svaghed for facere og trak mig hårdt i ærmet, men den unge mand nåede at kaste sine store, blå studenterøjne og pragtfulde salgsteknik på mig. så inden vi vidste af det, havde jeg bundet os for tre måneders Politiken til kun 500 kr.
'men. unge mand - leveringen bør ikke finde sted førend fra november, for indtil da bor vi i sommerhus'. nema problema.

november kom og gik. december kom og gik. og da vi endeligt flyttede tilbage til Brønshøj i lørdags, bar jeg 110 cm ulæste Politikener ned i papircontaineren. bundtet som vi gjorde, dengang vi samlede aviser ind til Biafra etc.

i dag tog jeg sq alligevel lige en avis til morgenkaffen. man har jo betålt for den.

forsidens toprubrik:
overskrift: Engang var Rødovres højhuse moderne.

brødtekst: [...] Stolte socialdemokratiske politikere viste således bl.a. Shahen af Iran rundt i forstadens betonstøbte velfærdsparadis. [...]

side 2:
overskrift: Dengang Rødovres højhuse var højeste mode.

manchet: Forstadsbyggeriet var engang så moderne, at shahen af Iran nysgerrigt lagde vejen forbi.

brødtekst: [...] I maj 1959 var shahen af Iran således på visit i Rødovre [...]

billedtekst: SHAHBESØG. da shahen af Iran i 1959 besøgte Danmark, inspicerede han betonmiraklerne i Rødovre [...].

ok. men så taler vi også om en artikel, der fylder de nederste 25% af side 2.

3t40m efter

i Pinsekirken smider de krykker og indlæg i skoene.
easyway gør vi sådan:

sådan.

fem timers reprogrammering og jeg er parat til ikke at tage den første forpustede smøg igen en anden gang.

iøvrigt er det lidt sjovt. de hemmelige mantraer er
1. yes! jeg er ikkeryger!
2. jeg går ikke glip af noget!

og det er fuldstændigt rigtigt.
men nu har jeg brugt så mange år på at
1. positive bekræftelser skal være positive fordi
a. underbevidstheden overhører det lille ord 'ikke'.

så jeg har omformuleret dem, så de passer til mig
1. yes! jeg er røgfri!
2. jeg får alt, hvad jeg har brug for!

kæft jeg er glad. den fysiske dæmon hiver mig i kæben lige nu. men om to minutter er det overstået for en lille stund, for receptorerne henne i hjernen har kun kræfter til at blafre to minutter ad gangen. og om fem dage er de sultet ihjel.

om 20 dage er den sidste rest nikotin ude af min krop.

så det er kun den mentale dæmon, der skal kæmpes mod. og hvilken dæmon. ha!!! hahaha!!!! sådan en skvatnosse. verdens største bluffnummer - det er hvad tobak er.

jeg vil hellere ryge på en pikansjos.

up in smoke

nu vi er i det materielle hjørne, vil jeg da lige løftet låget for endnu en nyerhvervelse. sammen med resten af vestegnen var vi i føjtex for at hente den bestilte torsk. og en kvart piske. for at få fløde skal man cirkulere langt ned i bagenden af den enorme butik og så kan det jo nok lige være, at man kommer forbi dette og hint.
et par timer før havde brorsan været forbi Harrestrup og fortalt om dvd-livet.
dagen før havde jeg fået hidset mig op til at skulle flytte hjem til fjernsynene.
året før havde jeg opdaget at der står en vhs-maskine under det ene, som har været i omdrejninger tre gange.

på vej ned til flødeafdelingen kom vi forbi dvdafdelingen.
ved I hvad en dvdafspiller koster. jeg blev så flov over, at vi her oppe i det fede, rige nord kan købe 40 x 60 cm kinesisk elektronik for 300 kr.
men vi købte en alligevel. og jeg måtte vælge de to første film. Fight Club og Matrix.

Claus kom hjem fra arbejde ved middagstid. siden har han ligget i sengen og er igang med at se hele Starwars. hele.
og jeg serverer cola.

2007 bliver året hvor jeg begynder at se film igen.

2007 bliver året hvor jeg holder op med at ryge. igen.

imorgen tager jeg på rygestopkursus, når I andre tager på arbejde. og når jeg går derfra, har jeg slukket den sidste cigaret. denne gang for evigt.
ikke noget med lige at måtte få en cigar, fordi man har bryllupsdag. så vågner dæmonen.

ovre på Stop Drinking Blog læste jeg nogle kloge ord.
'hvis jeg alligevel er holdt op for hele resten af livet - så ville der jo logisk nok ikke ske noget ved, at jeg drikker lidt lige i dag. Bortset fra i dag så rører jeg det jo ikke hele resten af livet, vel?'

åh. jeg kan næsten ikke vente.

ikke et ord om nytår

2006 blev et meget materielt år.
man kan ikke bygge et hus uden materialer.
man kan ikke fragte materialer uden en bil.
man kan ikke lave Visitsens iskaffe uden en blender.
man kan ikke lave mad uden et køleskab og et komfur der dur.

2006 blev et meget venligt år.
det der weblogging bed sig fast. det blev til en del indlæg om dit og dat. pjank og pjat. og alvorlige tanker, der fik ord.
og, som altid når det gælder en hobby, er ikke mindst klubhuset et hyggeligt sted at frekventere.
når ikke jeg sad her i templaten, gik jeg på besøg hos jer andre og lo, græd, inspireredes og harmedes.

vores weblogs er vores individuelle og unikke affyringsrampe.
som i Second Life og Sims kan vi opbygge og finpolere en karakter her. tage blondineparyk på. robinhoodhat. sørøverstøvler. bananskørt. som vi lyster.
vi kan føre det perfekte dobbeltliv og blive hovedpersoner i vores eget drama.
introverte eksistenser kan slå ud med armene og fyre den af.

2006 blev året, hvor jeg mødte en del weblogførere omme i virkeligheden. og hvor jeg hver eneste gang kunne konstatere, at den person, jeg kendte todimensionelt ned i detaljen nøje svarede til den tredimensionelle version.
det blev til nogle meget inderlige møder. og meget, meget morsomme. og gode, varige, virkelige venskaber er blevet knyttet.

i 2006 erfarede jeg i hvor høj grad en weblog er vores spejl.
i 2006 erfarede jeg, at den der med de 7-9-13 intelligenser er god nok.
i 2006 erfarede jeg, at en weblogs vigtigste ingrediens er førerens høje sociale intelligens.

i 2006 kom der katteunger i huset.
det var det vigtigste, der skete i 2006.

omkring årtusindskiftet lærte jeg Stankelsind at kende på nettet. jeg aner ikke hvem hun er. jeg er vild med hende. jeg går og tygger drøv på hendes kommentarer i dagevis. blandt andet denne, som lukkede 2006 af og indledte 2007:

Godt nytår, til alle der tror på magten i en venlig tanke.