mad!

hjemme hos os læser vi magasiner.
C holder et utal af herreblade. sådan nogen med rockmusik, motorcykler og computere. og jeg køber dameblade med pæn forside.

jeg læser især med i Cs Alf og Data og har noteret mig to interessante hjemmesider

hide my ass! og guerilla mail

nu skal verden snart se løjer.

C læser vist især ikke med i mine blade. men han slipper ikke.
i går aftes gik jeg i køkkenet med et blad under armen og lavede en rustik gryde som man kun kan elske, fordi man får magten i det lille hjem. og fordi den er så nem. og pæn. og hurtig.

man tager til 2-4 personer (jeg er lidt mere mere large i kødet og løs i hånden end originalen):

en tykbundet gryde

så og så mange kyllingeoverlår
et par grofthakkede løg - rødløg, zittauer, forårs-. hvad du nu har
6-8 pastinakker (og/eller gulerødder, siger jeg) i rustikke stykker
200 g jordskokker (og/eller små kartofler, siger jeg) i halve
6 fed europæiske hvidløg i halve
8 enebær
3 laurbærblade
3 rosmarinstilke
3 dl hønsefond
1 1/2 dl fløde
3 spsk dijonsennep
2 dl stenfri druer

servér med ris eller et ordentligt brød.

steg kyllingestykkerne i olie i 15 minutter. vend dem hver 5.
tilsæt rodfrugterne, løgene, hvidløgene,enebærene, laurbærbladene og rosmarinstilkene og sautér i 10-20 minutter.
tilsæt hønsefond, fløde og dijonsennep og bring i kog.
skru ned, krydr med salt og peber og kom druerne i.
lad simre i mindst 5 minutter.

gryden ind på bordet. det er rustikt.

tak til Isabellas. vild i hverdagen.

have you ever seen my have

dengang jeg boede på Bryggen med udsigt til en Gunløgsgadealtan, opfandt jeg en regel om, at man skulle skrive under på at man ville bruge sådan en til noget, hvis man var så heldig at leje en lejlighed med.
opmagasinering af storskammel, cykler, petroleumsdunke og ølkasser talte ikke.

en altan forpligter.
det gør en have også.

i vores have har vi rum.
i et af rummene har vi køkkenhaven.

den er indhegnet af et levende pilehegn i belgisk flet for at holde havesilkehønsene ude. foran hegnet vokser grøn mynte til mojitoserner.


det tog mig år at fremelske den køkkenhave. og i år ser det ud som om det hele er faldet på plads.


aldrig har den været frodigere.


jeg nævner i flæng:
asters, brandbæger, dueurt, frøstjerne, forglemmigej, fuglegræs, gråbynke, gyldenlak,gyldenris, hjulkrone, høgeurt, katost, kongelys, kvan, mælkebøtte, raps, rejnfan, storkenæb, tidsel, valmue. og græs. og porrer i blomst.

bistaderne er heldigvis tomme i år. så er der ikke al den bøvl med dem.


vi har også et staudebed. specielt er skvalderkålens frøstande yndige mod det grønne i år.
det er et fremragende skvalderkålår.


der er også en georgine. jeg ved ikke lige hvordan den kom ind i billedet.

i urtegården er det specielt mig, der har magten. her dyrker jeg urter til olieudtrækkene og tinkturerne, der indgår i alle hudplejeprodukterne.
og til urtesnapsene. hjertestyrkerne. livsforlængerne.


perikonen står pænt i år og varsler om kommende udeblevne nedtryktheder.

men når aftenen falder på.


og mosekonen brygger.

efter at solen har kigget skævt til os.


så stiller jeg træskoene på bordet.


og så er jeg lykkeligst.

og så kostede det gratis

da jeg var lille, var Tine nabo til Frilandsmuseet.
vi kunne have gået rundt om hjørnet og gennem indgangen uden beregning, fordi vores forældre betalte kommuneskat.
men det var uudfordrende.
så hvert forår neglesaksklippede vi fra hendes have et hul i det hønsenet, der adskilte os fra det forjættede land.
og så legede vi derinde hele sommeren.

takket være Madame, Mænd af betydning samt de øvrige væsentlige var jeg der igen idag.


dette opsyn optræder til stadighed i mine drømme, og har gjort det siden jeg havde fletninger.


og dette er en førstekarls privilegium.


dåne. den har hjul på.


og de har krølle.


den har myg på.


og dér er mænd af betydning.

bear right, beaver left - and when possible make a U-turn

vi lejede en rød chevrolet og zigzaggede op til nordøstkysten.
her har vi lejet et værelse, der viste sig at være et charmerende hvidt træhus med egen grøn udsigtshacienda, i et lille Bed & Breakfast i Lahemaa Nationalpark. lige ned til vandet. med en have så fin.

fuglene larmer.

der er meget skov i Estland.
meget.
og den er pæn.
vi for heldigvis en lille smule vild, da vi skulle finde bævere.
men vi fandt dem aldrig.

til gengæld har vi set storke i dag.
mange storke.





og til frokost fik vi griseører, sild, blodpølse, hvidløgsrugbrød og en pattegris og dens mor i en træhytte.


senere var det tid til den vanlige arkitektoniske vandring.




her kunne man godt slå sig ned og leve af at skrive nogle berømte børnebøger.

postkort fra Tallinn # 3

her bor vi.








og om en times tid rejser vi tilbage til 14oghvidkål og går ombord i bjørn og kaneløl på Olde Hansa.

af hjerterne tak til inkarnationen La Zifolade Verticale for at vække vores middelalderlige begær.

postkort fra Tallinn # 2

C er en lykkelig mand.
estiske unge kvinder er meget delikate og meget hjælpsomme, så han kastede sig begejstret over nye svære kunster med bue



og segway.



vi husker at spise og drikke med gyldne mellemrum, og er kede af at høre, at det regner derhjemme - kom til Tallinn!




Dannebrog landede her


og takket være 50 års anti-imperialisme har storkapitalister ikke lånt 500 millioner i banken og bygge et halløjland i den gamle bydel.
så Middelalderen står og lever i bedste velgående.






Tallinn er europæisk kulturby i år og det har den fortjent.


det vrimler med dygtige kunsthåndværkere og kunstnere i alle målestokke og aldre.

unge mennesker fistrer formerligt rundt overalt, så her er lige så mange jamsessions af enhver art som her er kammerkoncerter.


og her bliver aldrig mørkt.


heller ikke klokken tre om morgenen på rådhuspladsen.