boots, chaps and cowboy hats…. nothing else matters

et arbejde kan føre meget interessant med sig.
et arbejde kan føre en ad stier, man ellers aldrig havde betrådt.

og da man ikke kan arbejde konstant, men må tage et skridt tilbage i ny og næ for at fordøje og få plads til nye tanker, har jeg tænkt mig at bruge mine tilbageskridt til mit eget private projekt.
så fra den 1. - 5. april har jeg sat mig for at undersøge og afdække cowboykulturen anno 2009.

og mærk dig. jeg har ingen fordomme.
jeg rynker ikke på næsen af mandehørm.


ikke hvis udstyret ellers er i orden.

syv flydende kilo

når dine påskeliljer springer ud, ligner mine grønne ikeablyanter.
når dine bier breder vingerne ud, er her stadigvæk for koldt til at mine kan flyve.
hvert eneste år kan jeg følge forårets komme hos dig og så ved jeg, at det kommer om to til tre uger hos mig.
vi bor ved randen af tundraen.

derfor er det med falset, at jeg kan proklamere en rekord.
vi har høstet honning. i går. den 29. marts 2009.
den kan du nok ikke slå, hva.


ok. stade 1 overlevede ikke. om det var kulden, der slog den lille familie ihjel, ved vi ikke. men nu får stadet en tur med bunsenbrænderen for en sikkerhedsnåls skyld. og til maj låner vi en tavle med æg og yngel og en flok barnepiger fra toeren og sætter over i etteren. så laver arbejderne en ny dronning og vi får. forhåbentligt. en ny stærk familie i løbet af sommeren.

man kan også købe sig til en ny dronning for det samme, som en hundehvalp koster. men vores bier har fredelige, renlige og flittige gener, som vi indtil videre har avlet videre på med succes.

nå. men det var et sidesvirp.
summa summarum havde stade 1 ikke nået at spise al den honning, som vi havde ladet dem beholde, da de gik i hi. så nu stod den bare og ventede på os.
brygget på de senest blomstrende urter og blomster.

ude fra køkkenet lyder det gyldne dryp.


og her dufter som en sommerdag.
vi er de rige.

opdatering. der var sgu ni kilo, manner. ni.
nu fordelt på tyve glas.
det ser pænt ud.

v = d/t

jeg hader at blive fotograferet.

klima-x

jeg er træt, så grusomt træt.
jeg er færdig, jeg har ikke flere kræfter.

i de sidste tre-fire uger er det lykkedes mig at klemme et privat projekt på 60-70 arbejdstimer oveni hverdagshatten.
til aften kl 19.34 blev jeg færdig.

jeg er led og ked af stolen, lad mig sidde for mig selv,
for jeg gider altså ikke høre efter.

søndag

søn i sving.


sving i hegn.


nu ved hønsene snart ikke ud.
eller ind.


det lokale sjak svaler bajere på verandaen


mens de lokale shamaner sveder hytter ude på engen.


og Kaj er med på en kigger.


alt var godt.

ordinærtagende

man kan jo ikke gå rundt og være sådan perlehønsestrikhappy hele tiden.
så i disse dage holder de mest socialt velbevandrede sig på behørig afstand af mit personlige integritetsstakit.
alle andre får med grovfilen.

til gengæld er jeg uhyre produktiv.
tyl sprøjter gennem symaskinen og pommersk pil fiser mellem fingrene.

lad mig.
så får jeg fred og du får rart.

levende fletninger

der er fordele ved høns.
vi fortærer velsmagende æg med blommefarver, der får smelteovnene på Frederiksværks stålvalseværk til at blegne.
vi skal snart spise coq au vin. med udsigt til Harrestrups bedste kompost.

men apropos hønsehømhøm, så er vi enige om at være skidetræt af hønselort på verandaen.
så afsted med mig på flet-i-levende-pil-kursus for at aflure kunsten at lave belgiske hegn og sluge tips.
så nu står her seks knipper Salix Daphnoides og venter.


og et belgisk træ i Fransk Flødefarvet



og et trut i Gul Alba


der struttes.
nu skal der bare flettes og slås rødder.

og hentes mere pil hos Arresø pil, når jeg skal til at gøre det i kurvene.

piletriller

jeg var så glad, at jeg ville ønske, at jeg kunne fløjte.

hyacinten og hjerteklappen blev udvidet i går aftes i selskab med kvindelige veteraner, der i samtlige gear mestrer at kombinere ordet og tanken.
der var så højt til loftet, at jeg i morges vågnede uden polypper.

jeg er så glad, at jeg ville ønske, at jeg kunne fløjte.

hele dagen har jeg leget med pil.





kigget og aet og flettet.




og snakket.
og spurgt.

og duften, mand. duften.




der er noget indeni pil. noget, der gør godt.






i morgen vil jeg gerne vise dig min lille udstilling.

jeg er så fløjtende glad.

rundhåndet fredag

der findes ikke dårligt vejr.

så istedet for at pive over det hele, hoppede jeg i røjserne og gik i gang med at havedimse.
nu er næsen fuld af duften af muld og ørerne fløjtet til af bogfinketriller.

dejlig er jorden.

hjulbenet fredag

jeg har lidt meget om ørerne.
faktisk svirrer det så meget, at jeg har taget mig en fridag i dag, for at kunne ordne hjemlige ting og sager, så jeg kan få plads til at holde weekend.

ja. der er ret meget om ørerne.
faktisk så meget, at jeg har siddet med pc'en i min stue hele formiddagen med ryggen til ovnen og kløvet arbejdsbrænde.
nu er der gået så meget tid med det, at jeg ikke kan nå at ordne de der ting.

hvem var det, der lo?

go'morgen Claus

jeg har en gave til dig.

undskyld, vor hr

har du glemt os i år?

11. marts 2007


11. marts 2009


og vi har ikke set en flig af en bi.

arme lam

jeg havde en veninde, der havde en søn i godnathistoriealderen.
hun fik HarryPotterarm.

jeg har en lejlighed, der havde papegøjefarvede vægge.
nu har jeg fået malerarm.

og en lejlighed, der ligner en champignon.

imperpetuum mobile

jeg er lige kommet hjem efter en forrygende koncert, der strakte sig over tid og sted.
lyden af kaburator, der skraber.
gennem Herlev og Skovlunde.
på Frederikssundsvej gav katastrofeblinkets æggende rytme bløde hofter og vinkende tilhørere.
på Odins Allé blev det for alvor visuelt.
har du måske nogensinde hilst på dit udstødningsrør i sidespejlet?
eller set en saltkringleformet kofanger?
på én gang?
jeg tror, jeg arbejder hjemmefra i morgen.

nå ja. kaburator eller katalysator.
noget med k.
og en kaburator, der skraber lyder bedre end en katalysator.

indsigt

det man siger, er man selv.
hvis det var et barn, der oprindeligt hujede den sætning lige ud af hovedet, var det et meget klogt barn.
hvis det var en voksen, der oprindeligt trøstede et barn med den, var det en meget dejlig og klog voksen.

jeg var lige ved at stå ud af min seng ved midnat for at gå ind og slette nedenstående indlæg. frygten for den selvopfyldende profeti, den negative bekræftelse, gjorde mig nervøs i sengen.
det er et dårligt sted at være nervøs.

en af de vigtigste ting, jeg har lært her i det her liv, er den positive bekræftelses kraft. min første, længste og stærkeste positive bekræftelse jeg lavede, var 'vi trives, og vi får alt, hvad vi har brug for'.
jeg startede dagen med den, cyklede i takt til den, og brugte den, hvergang jeg havde brug for et venligt skub i ryggen.
og den virkede.
den virkede så godt, at jeg rundhåndet har delt ud af den, som af en vellykket surdej.
jeg er nemlig ikke overtroisk.

vi spiser ikke bare tre måltider om dagen. vi fodrer også vores underbevidsthed. dagen lang.
og er vi bevidste om det, har vi en snor i livet. så er det slut med at ligge i tønden på vej ned ad Niagara.

og når vi ikke hvirvler rundt i livet uden indflydelse, kommer meningen ombord. hvis noget jeg håber, ikke sker, er der nok en mening med det. der sker i hvert fald noget andet, som viser sig at være i tråd med helheden.

ordet er stærkt. erkendelser flytter. nedenstående indlæg var en erkendelse, som jeg nu skal finde meningen med.

ok. det her er de banale sandheders holdeplads.
men nu vil jeg gå ud i dagen med et venligt skub i ryggen.

udsigt

jeg lever i en boble.
stik en nål i den, og mine rammer er borte.

det er et digt, for dælen.
spørg mig ikke, hvordan det går.
spørg dig selv.
kærlig hilsen.