kvinde, kend dig selv

nu handler det hele jo ikke om mad.
tag-selv-bordet af åndelig føde er stort i disse dage, omend noget er lettere fordøjeligt end andet.

jeg kunne ikke nære mig for at starte dagen med 'Leadership and Women in Audiology', en halvandentimes paneldiskussion med fem af de stærkeste kvinder i amerikansk audiologi på basis af skrifteligt formulerede spørgsmål fra en stuvende sal.

det var første gang jeg så tegnsprogstolk i dette regi og vred mig ved tanken om at sessionen var på halvanden time. så jeg tænkte på Liselottes arme arme.


og jeg klappede lige så stille, da jeg konstaterede, at to tolke var på tyve minutter ad gangen. og efterfulgte hinanden så umærkeligt for en normalhørende, at der gik adskillige minutter, førend jeg opdagede at den kvindelige tolk var blevet til en mand.


(jeg har med nøje og besvær manipuleret billederne for at sløre deltagernes identitet. bare hvis du tror, at jeg er en dårlig fotograf. det er jeg sørme ikke. jeg kan både bruge tænd/sluk funktionen og udløserknappen. de andre dimser er til pynt).

ved siden af mig sad to unge kvinder og hviskede på tegnsprog. og de grinte samtidig med os andre.

jeg glædede mig til at skrive hjem om denne fantastiske to-tolkeidé, der med lidt held nedsætter omfanget af invaliderede arme og skuldre. men Liselotte kom først.
gudskelov. vi har også opfundet tallerkenen her hjemme.

tilbage til indholdet.
jeg går ikke med en amerikansk lederdrøm i maven. men jeg tænkte mig, at jeg ville lære mere om amerikansk kultur i almindelighed og amerikanske karrierekvinder i mit fag i særdeleshed på 90 minutter end det tager at læse en amerikansk selvhjælpsbog. ikke mindst fordi panelet og tilhørergruppen geografisk repræsenterer hele USA.

jeg gik ind i salen osende af fordomme. jeg har badet i hysteriske kvindestemmer og deforme dietcokehofter i de seneste døgn og ved alt om, hvilket backlash det er for en europæer i hurtige sko at snige sig rundt blandt hunkøn i guds eget land.

og jeg blev ret overrasket.
dette var ikke en husmoderforening anno 1956. alle nævnte ganske vist deres mama som vigtigste mentor i deres liv. men. hånden på hjertet. hvis det er sandt, er der noget ved at være mor. og datter.

og der blev sagt ting som 'Give God the power. move forward'. og ja. jeg ville måske lige have formuleret det lidt anderledes. men idéen er sq da meget god.

vi kom hele vejen rundt omkring lønforhandlinger, karriere/moderrolle, networking, tøjstil og attitude, kvinder-er-kvinder-værst, mænds teamwork, generationskløfter, kunsten at blive taget alvorligt og diskrimination, forstås.

paneldeltagerne var meget forskellige. mellem 30 og 60 år. de var til tider meget uenige. men grundlæggende var hver enkelt meget inspirerende.

Own your profession.
It's a profession. not a job.
Know the rules of the game.
If you want to be a leader, you have to be there when it's time to lead.
Don't use discrimination as an excuse.

Dagens take-away var, at erfaring er alt. at kende sig selv er alt.

omkring mig sad unge studerende i tuttebluser og rottehaler og lyttede med store ører.

på vej ud af salen skreg en af tutterne: oh my God. this was gooooood entertainment.

jeg er helt rolig for de amerikanske kvinders fremtid i vores profession.
it goes with age.