jeg tror, jeg begynder at ryge igen

hahahahaha.

[...]Overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Nordsjællands Sygehus Nanna Eller anbefaler, at alle holder 10 minutters pause hver time i løbet af en arbejdsdag.

sådan er professionalismen

er det godt eller skidt når radioens behagelige nyhedsoplæser formår at opretholde nøjagtig samme stemmeføring og -leje samt åndedrætsfrekvens, når nyheden om en 15årig, anholdt for et bestialsk drab, afløses af morgendagens vejrudsigt?

jeg kan ikke finde ud af det.

glæden var jordens gæst i dag

der er altid noget at græde over.
og der er altid noget at fejre.

i dag havde vi aftalt at gøre det sidste.
mig kan man jo altid fejre. og det nye køkken. og at C og jeg mødtes i dag for fem år siden.

vi stod alle tre tidligt op. tak normaltid. og smøg ærmerne op. havde det ikke været for Caoimhe, som havde lovet at gi et par hænder med, havde det hele set anderledes ud.
der blev stegt hanekyllinger og slået i bolledej.


og rørt chokoladekage.



jeg fimsede mest rundt og dimsede.

så var der *boink* familyforsamling. med blod og tilvalg. og der havde været plads til flere, hvor de kom fra og der kommer altid en fest igen.





vi er begavet med unge mennesker, der i sig selv er yderst begavede.
den kunstpulsåre, der ligger i samtlige af vores unger må jo komme et sted fra.

man ser lige princess Alberte


som givetvis syntes, at her var lidt goldt uden halloweenhyggen.

så ud i haven og trylletrylletrylle på egen hånd.





og jeg fik gave fra Louis og Kit


i str small.
men som Kit sagde. det er stretch, ing.

og gu ka jeg passe den.
hep.
sikken dag.

indre bys skudhuller

at adsprede kurset i fredagen omkring indre by var sjovt, tiltrængt og velluncheret. omend ikke uden begrænsninger.
da jeg gik hjem, var jeg stærkere indeni end om torsdagen.

witch side are you on

øjs!

når jeg engang får min egen vej, skal den hedde via /many.

dette er en øvelse.
i mit barndomshjem gjaldt de tre p'er.

[penge
politik
præster]

No Action Talk Only

seriøs og god outputorienteret must-win-battles-dag med en million trebogsstavsforkortelser inkl. TLA (three letter abbreviations), høj energi og bevægelse i rummet. på et tidspunkt står jeg sammen med to andre kvinder i fuld fart fremad og speeddater en herre, da det slår mig, at jeg ved, at samtlige vi tre kvinder har mødt mændene i vores liv på internettet. inden aftenen er omme har endnu en kvindelig kollega bekendtgjort at have mødt sin ægtemand derinde.

vi duer ikke til barstole og livet er for kort til NATO (fire bogstaver!)

vi ses til forår

lige for øjeblikket leverer jeg hamrende knytnæver hver eneste dag fra kl 9 til nitten/enogtyve-stykker.
munden er mit kernevåben, men fingrene følger også meget godt med.
og så er jeg ligesom kommunikationsmæt. hvis du forstår.
og jeg går jo også til yoga om mandagen, ing.

men hvis bloggen her nu bløpper for en stund, kan du være sikker på, at den blapper igen, inden du når at falde helt ned.

nu er kl 21.41. godnat.

okker gokker mother blogger

støvsugeren er en dejlig opfindelse.
men det er edderbrodereme osse fedt at knalde sin søndag af i et selskab og i omgivelser, man ved vil lejre sig i hjernens origami og glædens kanaler til man ligger der på det yderste.

fri mig fra det onde nr ∞

jeg trillede forbi Sorgenfri i dag for at tage med min mor på en kørestolstur til det indkøbstorv, hun er kommet på i de sidste 50 år. det er anbefalelsværdigt hyggeligt at putte varer i Irmakurven sammen.

en af de ulykkelig herrer på plejehjemmet bad om at måtte komme med, eller i det mindste bare komme ud. væk. for en stund.
Jeg beder Dem så mindeligt.

en professionel forklarede, at det var weekend.
at hans ønske ikke var arrangeret og derfor ikke kunne lade sig gøre.

da min mor og jeg forlod plejehjemmet, sad den ulykkelige med sin rollator foran sig i Håbets Stol ved siden af udgangsportalen.
og sov.

det ku sq være mig om føje år.

update. det har Claus lige lovet, at det ikke bliver.

udsatte steder

så mangler vi bare en snemand.

Danmark er en krigsførende nation.

nejtilkrig.dk

hvad stiller vi op mod Taliban.
vi stiller unge mennesker op - hallo. vi er i krig.

i forgårs blev endnu en ung dansker dræbt i Afghanistan.
han var professionel og vidste hvad han gik ind til som udsending i demokratiets tjeneste.

den unge mand var Louis' vens storebror.
jeg har en søn, der har oplevet to krigsdræbte indenfor sin cirkel indenfor den seneste måned.

kan vi så lige få noget fred.
og fordragelighed i Afghanistan, Irak, Pakistan, og hvor du lige kigger hen.

det kræver måske en hel anden strategi end krig.
(hvisker jeg).

og rejser mig op i respekt for de afdøde og deres familier.

hjælp.
nu.

grådskæret vil ikke forlade morhalsen.

Bratwürste vom Fass

så har jeg endeligt fundet min foretrukne rejseform.
jeg bliver indenfor Europa. chartrer et fly, og bestemmer selv min sidekammerat:


nyder varmen.


og de varmblodige.


springer alt det kulturelle over.


og tager hjem igen fire timer senere.


dagens højdepunkt var spadsereturen mellem terminal 1 og 3 kl 6.30.

tilbagevendende forgængelighed

Camilla Plum skriver i Grønt Bind 1 så po-etisk om tallerkensmækkeren. landløberen. blomsterkarsen. tropaeolum majus:


'Den første frostnat efterlader dem som slatne trevler, og det føles som et eventyr med en meget brat slutning'.

det samme gælder for græskar. kapaow! var de lige færdige i morges. kun lysene og de små kar kæmper tappert videre som rebeller uden sag.


også hostaen gav op med et hult suk ovenpå nattens frost.


det slut. over. done with. terminé. færdigt.


godnat mosekoner og -mænd.
nu går Claus, Mads, Misse og jeg i hi sammen med bierne, fiskene og frøerne. er der nogen, der lige er så venlige at fodre vores standfugle indtil 1. marts 2008?

sød høst

har du også en skjult brist?
min er at købe brun sæbe. jeg er nu oppe på 15.

arj. det er gas.

arj. det er honning.


vi er ret overbeviste om at huse Danmarks gladeste bier.
de bliver ikke forstyrret mere end allerallerhøjst nødvendigt og de beholder hovedparten af deres honning selv.
vi fører kemisk krig mod hovedfjenden, varroamiden, og de får naturligvis sukkervand i bytte for den honning, vi tager fra dem nu.

vi går stadigvæk og klynger os til Eigil Holms Lærebog i biavl og som medlemmer af Danmarks Biavlerforening med ret til månedstidskrift, siver en lille smule viden ned. en lille smule.

men da vi ikke skal leve af dem, kan vi dogmedyrke dem. og de lever.

i år har vi ladet den lille familie beholde al deres honning og bare høstet omkring syv kilo i alt fra den store. så det er avl til eget brug, denne gang. (når man lige ser bort fra en ung honningentusiast, der marcherede afsted med eget glas. den slags skal der til. ellers er det ikke sjovt).

et toptunet stade kan levere 20-25 kg honning. det kunne også være i orden at prøve et år.

men uanset hvad. som det er nu, får vi den mest aromatiske honning, du kan forestille dig. tusinde gange bedre end hvad vi kan købe. den skriger af aromatiske krydderurter og evigt liv.

men. vores stader er gamle. og kan nok bare klare én vinter mere.
så C har udvidet projekt hus med projekt stade.
vi bruger trugstader, fordi det hele er for sjov. opstablingsstader, der er kasser af polystyren, er meget lettere at arbejde med. men ikke så hyggelige at se på.

der bliver kælet for prototypen i værkstedet. vores bier vil kunne føre sig frem i dobbeltfalsede sider med fræset flyvesprække. forundrede arkæologer river sig i håret om føje år.


alting glider på plads.
rammerne med kunsttavlerne hænger tæt side om side i bunden af truget. tavlerne er støbt af bivoks.



som familien vokser, sættes magasiner med ekstra rammer på.


og et dronningegitter mellem bundrammer og magasinerne sikrer, at yngelplejen foregår i bunden mens honningproduceringen foregår i magasinerne.

- hvis de vel at mærke overlever vinteren.
jeg kan godt fornemme at selv om det er for sjov, er det ikke på prøve længere. skulle disse familier gå til, må vi ud og finde nogle nye.

se min kjole

i morges da jeg stod op, havde sarracenia psittacina spist sin flue og gingko biloba havde fået frost i fingrene.
hvad siger du så. jeg har fået et tempeltræ forærende.
vi har.
et tempeltræ i urtegården.
kan man komme nærmere.

kan jeg få en kulturmedister med det hele

fredag. det er den, hvor fødderne slæber en lille smule mere end de plejer. også når der ikke er nogen, der kan høre dem.
hvor skrivepulten klapper i med et lille glædessuk når fabriksfløjten lyder og hvor dagdrømme er dybe som sofaer.

fredag. det er den, hvor jeg har sagt ja tak til at stå i fredagsbaren på arbejdet og på halvanden time lange 150 tapas, San Miguel Especial og sherrier over disken sammen med de sædvanlige verdensøller mens fodboldvideo på skærmen overdøver Segovia og drengene hyler omkap over bordfodboldene og jeg smiler og gir den gas, så ingeniørerne rødmer, førend jeg hælder sjatter i spand, ruller ned for festen og ud fra parkeringspladsen og sprøjter ind mod byen i tog med ugle på maven så det ikke koster noget og hvor hævled bliver togrevisoren af og jeg nåede næsten ud på Islands Brygge til klokken 18 hvor jeg skulle møde dejlige damer og tænk, Ølfabrikken brygger IPA på rug og den er god.

en lille time i selskab med bloggersker, som er med til at stimulere mit liv med deres vid, bid og æstetiske håndakrobatik. jeg satte mig ned. grinede og sugede og håber, at være vågnet op som medlem af ølklubben, hvis det ikke endte med diskvalificering pga flagrende opførelse. for jeg skulle jo videre. ud i natten.

Bryggen er mit gamle revir fra dengang mændene gik i netundertrøje, børnene blev gennet ind når kloralarmen lød fra Sojakagen og pengene var små men hjertelige. når jeg i gamle, gamle dage gik hjem fra byen, sukkede det altid lidt af lettelse, når jeg kom til Langebro.



for så var jeg indenfor reservatet og ingen skulle så meget som bare tænke på at pille ved mit frakkeskøde. så ville de få en på bærret, så de fløj ind i næste uge.

nu er der endeligt kommet en lysbro mellem Bryggen og Sydhavnen. den har sikkert været der i årevis, men det har jeg ikke.


min gamle gåtur ind til min gamle station, hovedbanegården. er du skvalder, hvor byen larmer.


her blev jeg samlet op af Claus og perle 1 og perle 2, og så tog vi på illumineret udflugt til Botanisk Have. for det var jo kulturaften.

der var mange mennesker.


men der var også plads til os.
og shoppinggenet blev nusset. et stk kødædende plante, en dvd og to fluer for en flad halvtredser.

så var det Cs tur til at bestemme og han havde sat kryds ved den største dieselmotor i verdenagtigt.
ned i toget og ud til Sydhavnen. derude er der mørkt. vi fandt HC Ørstedsværket efter at have gået hele vejen rundt om det og vi fandt Dieselhouse og vi fandt rytmen.
de tændte for den store motor.





du skulle have hørt den. man måtte vrikke til takten med en boble i halsen, der ikke vidste om den ville græde eller grine, mens dieselmændene gik rundt på motorens broer og tilså detaljerne. det var performance i verdensklasse.
og de tændte for den mindre, der havde en næsten kælen rytme.




du kan selv høre her.


der sker noget enestående med mænd, når de tørner sammen om samme interesse.

nå. vi tager fredagen med ind i lørdagen, så

dagens ord er krumtapakselleje.
dagens plante er sarracenia psittacina.

fedt

discokuglen var på plads.


Caoimhe og Alberte var på plads.


den Justin Case blitzforbeholdne Jonas var på plads.
det var jeg også. og liten Brorsan, forstås.


YndlingsIsen har ladet sin niendeklasse arbejde sig til skæve hæle, lange stemmebånd, store selvværd, stærke engelskkundskaber og - som kiddene selv udtrykte det til sidst - 'de mest fantastiske uger i de år, vi har gået i skole'.




en afventende engel.





en stadigt afventende engel. mændene omkring mig er begyndt at rømme sig.


men falsettrut. der blev også tid til englearie.








man sku ha været lærer. så får man gaver af sine elever og bliver hyldet.
de to gamle koner blev sq da helt rørte.

vi andre har ondt i hænderne i aften af at klappe. fingrene vånder sig under den megen piften, mens smilehullet stadigvæk fylder hele kinden.

og Alberte syntes det var skønt at se sin yndlingsfilm i live.
du ved, den foregår i gamle, gamle dage.