20 juni 2007

iltsvind i skovsøerne

selvfølgeligt skal man kontrolleres. og det er bedre at forebygge end at behandle. så når man hverken kan se medtrafikanter eller font fire går man til optiker.
fra at være en minus 9.5er er jeg røget ned på en rund minus 10er. plus den langsynethed, der er trådt i karakter. men det vidste jeg godt. hvad jeg ikke vidste var, at øjnene ikke får ilt nok. efter 22 år som ihærdig kontaktlinsebruger har de sagt knæk og er begyndt at udvikle små iltmasker i form af ekstra blodkar. så skal man gå mere med briller.
det bliver nok dem her.


men jeg kan også godt lide dem her til en regnvejrsdag.


man kunne jo også tage begge to.

optikeren ligger på Nørrebro. så jeg havde taget mit stiveste puds på og var helt nervøs. for nogle år tilbage boede jeg derinde. nu koster det en udflugt at runde runddelen, så jeg tullede ind på Assistens for at hvile ører og øjne. det var vores have i begyndelsen af årtusindet.




derinde var der rigtignok rart.

hej Heerup.


hej Scherfig.


der er nogen, der har en seng, der ligner vores.


next stop tandlægen.

10 kommentarer:

Sifka sagde ...

Hvor underligt! Flotte briller og velkommen hjem:)

Anonym sagde ...

Man vænner sig jo til både det ene og det andet. Jeg gik med kontaktlinser fra jeg var 17 til jeg var lidt over 40, og så kunne jeg ikke mer. Men efter en lang række år med briller og operation på det ene øje, kunne jeg pludselig igen klare at gå med kontaktlinse på det andet. So it goes.

Dana Watsham sagde ...

Par nr. 2 er ret seje ... og velkommen hjem!

Regitze sagde ...

jeg synes også, det var underligt Sifka. men kontaktlinser stopper for 75% af ilttilførslen, så måske er det mere underligt, at man ikke har konstateret det tidligere..
tak:)

nemlig, Bjarne. det handler om vane.

tak, Dana. jeg tror, jeg vil plage om at få begge par:)

Anonym sagde ...

Så.

Nu blev jeg bekymret. Jeg har nemlig været ihærdig kontaktlinsebruger i 19 år.

Hvorfor er vi egentlig gået over til, at lave sådan nogle kedelige gravsteder og stene nu om dage?

Jeg ku' godt tænke mig sådan en seng som jeres, nemlig.

capac sagde ...

Jeg har aldrig haft tiltro til kontaktlinser. Så nu er øjenkrykker efter mere end 40 års brug blevet en del af min krop. Til gengæld slipper jeg måske for forurening af skovsøerne... :-)

Dana Watsham sagde ...

Jeg har osse brugt linser i mannnnnge år - som meget nærsynet var det en lettelse af de vilde - og gik tilbage til briller for to år siden.

Det har jeg heller ikke fortrudt - har ikke haft en øjeninfektion i to år!

Anonym sagde ...

Er de nederste motorbriller?

Anonym sagde ...

Bestemt begge par! Must have! Til når tæerne er røde og de mere mudrede dage, nøjagtigt ligesom skovsøerne!

PS. Her regner det, så alle skovsøer er helt fulde af vand! Også mine, der jo rummer brunt mosevand ... Man kan ikke flyve på koste i regnvejr! ØV!

Anonym sagde ...

bape outlet
golden goose sneakers outlet
jordan shoes