for Alexander.

privateri

You've Experienced 100% of Life

You have an amazing amount of life experience. In fact, you've seen and done more than most people. So congratulate yourself on what you've done so far. The future is only going to be more of the same!

How Much Life Experience Do You Have?

jeg er pumapisme glad for, at jeg ikke er amerikaner. jeg fik jo slet ikke lov til at sætte kryds ved det, der trådte mit ansigt i karakter.

nøh. check hellere Undrs alternative quiz. der fik jeg også 100% ved at bøje kassevognen på den tyske motorvej til sportsvognen på den græske motorvej og kunstmuseet til et venteværelse. jeg regner med, at det tæller.

ingen af de oplevelser kunne jeg tænke mig at møde igen. nogle af de oplevelser kunne jeg tænke mig at have undværet.

jeg er gammel. men på nær en enkelt, ligger samtlige oplevelser mange år tilbage.
jeg er gammel. og prøver ihærdigt ikke at opleve noget særligt nu eller fremover.

bemærk undropfordringen. hvornår har du været længere ude end navlen?

jeg har engang været helt inde i min. tæller det?

fist og ballader

jeg har betragtet solens vandring fra øst mod vest.
kattenes krabben fra venstre side af sengen mod højre.
akkompagneret af hr Waits.

jeg har sovet. læst. endog tænkt. og skrevet.
og spørger mig selv.
hvordan kan det være

at dybfrost tøer hurtigere op i iskoldt vand end i stuetemperatur.
at en coach accepterer at måtte efterlade en pivmotiveret coachee i sneen uden overtøj.

godt nok er jeg verdensmester.
havde jeg været amerikaner, havde jeg selv ernæret mig som coach. motivational speaker. terapeutisk bestsellerskribent. eller romanceforfatterinde.

jeg forstår nøjagtigt, hvad der skete.
jeg er ved at finde ud af, hvad jeg kan bruge det til.

og jeg er ved at brække mig over alt det der subtile følerifis.

stik mig nogle hårde facts og jeg skal formidle dem lige i synet på dig.

sukkulele

sidste uge sluttede med indfløjet coach og lynlåsen til det indre bløddyr på halv.
denne uge starter med at flaget gik ned og jeg gik med.
jeg kan tåle lidt af hvert. men ikke en sprække i rustningen.
så nu føles mit indre som en sukkulent efter frost.

Mads ligger ved siden af mig i sengen med alle fire hjul i vejret. jeg sidder oppudet med læsestof og talismaner spredt ud i en halvcirkel. og mobiltelefonen, så jeg kan ringe efter Claus ovre i hovedhuset, hvis der skulle mangle noget.
han har lavet aspargessuppe til mig. og dækket op på bakke med pynt og omsorg.

min bror kom forbi. han havde været ude og finde det sidste eksemplar af Tom Waits'

orphans
Brawlers, Bawlers & Bastards

til mig.

en ud-af-huset oplevelse

vi har væltet os i kære venners lag. høje cigarføringer, dybe samtaler, lange grin og en kort søvn inden morgenmad med kattespind og afsked i lun sol. og ud på de nordsjællandske kringleveje.
søndagstur.
søndagsturisme i egen folkevogn med handskerum.
forbi kongerigets ældste og bedste planteskole i Hørsholm hvortil folk med forstand på den slags kommer farende langvejs fra.

fire vinstokke samt en lysduftende blå sommerfuglebusk senere kørte vi videre og spooing. var vi i Høsterkøb.
der voksede min farmor op.

i vores barndomshjem hang et maleri af en syttenårig farmor til hest på vej ud gennem sit barndomshjems søjler. hesten var rød og hed Shamrock. jeg havde lovning på at arve maleriet når, eller hvis, jeg voksede min mor over hovedet. så der blev lavet en del strækøvelser i de unge år.


min farmors hus hed Friheden og det gør det sørme stadigvæk, selvom jeg aldrig har været der før.

krussedulleturen endte i Harrestrup.

Claus fik sat vinstokkene (tre røde Rondo og en hvid Merzling for dem, der interesser sig for dét). om nogle år danner de rammen om et lysthus med udsigt over dammen, hvor jeg skal sidde og mimre. og mindes.

grænseløse fugle

der sad tre danskere og to amerikanere i et usability lab. så skulle de have noget at spise.

i onsdags kæmpede vi os derfor igennem en uformel middag på det lille Apotek i Store Kannikestræde.
menuvalget stod helt klart på traditionel andesteg med hele svineriet.
med risalamande.

i går kæmpede vi os derfor igennem en uformel middag på det lille o's Restaurant i Gothersgade.
menuvalget stod helt klart på traditionel kalkun med hele svineriet.
med pumpkin pie.

til aften kæmpede jeg mig igennem en uformel hanegalsspegepølsesmad i den lille Stue i Harrestrup.
med uden omsvøb.

heftig uge fordøjes.

sommetider skal der så lidt til

en sommerfugl basker med en vinge
en bilist kigger ned til højre
et ord smutter over en læbe
en parentes forputter sig i en template

jeg fandt parentesen og spolede den tilbage, hvor den hørte til.
så let går det ikke altid.

tak til jer, der satte mig på rævesporet.

anakronistisk båndsløjfe

på min venstre side ligger et køkkenrullerør. på min højre dynger et bjerg gennemblødte køkkenrullestykker sig op i en spirallignende formation.
Capac skylder mig en køkkenrulle. tacapac.

da jeg var 15 blev jeg af Charlotte Strandgaard og en brite ved navn Peter Watkins inviteret til at medvirke i en film, der hed Aftenlandet, en pseudodoku om livet efter bomben.
jeg blev takseret til elleve timers optagelse. mit bidrag til den endelige film bestod i at sidde i skrædderstilling med en hof mellem knæene og kommentere forældrekontrol med de uddødelige 'jah jah. de voksne er godt åndssvage. hvad man gør om natten, kan man sgu da ligeså godt gøre om dagen'. og det var noget jeg selv fandt på.

elleve timer af 50 kroner. 550 danske kroner i alt lige ned i afghanerlommen.
de brune træskostøvler var hjemme.

og

en brugt Beocord 1000 med et hav af indspillede bånd. beatles i hamburg. kinks. alles.

man kunne købe opspolede basfbåndrester, der var fyldt med elendige splejsninger. men de var billige, og dengang fandt vi os i at den ringeste kvalitet, det var bare os.

jeg elskede den. og sled den op. og fik et chok, første gang jeg på et andet anlæg opdagede, at der var kor på Happiness Is a Warm Gun.
så var det tid til stereo.

billedet er fra Watkins' War Game.

dengang troede vi ikke, vi nåede at blive voksne.

okker gokker

Farmer har høstet sin kålrabi. ude i vores køkkenhave ligger syv kæmpekugler og tigger om at komme i den sorte gryde. men man kan ikke nå alt på én dag.

til gengæld er kvædehøsten i hus.
så nu skal der fabrikeres gelé og konfekt og sirup og snaps.


fem forkølede jordskokker blev proppet i jorden for et par forår siden. nu rækker det. over det hele.

vi skal nok få gjort kål på dem.

søndagsdimseri

min amagerhylde har efterhånden vokset sig enorm. det hultrer og bultrer uden megen orden. selv kronologien er ret ringe.
der skal ikke luges ud, det siger sig selv. men en gang imellem skal nipset støves lidt af og noget skal måske drejes en kvart omgang.

på en af hyldens sidevinger ligger mit halve år på Det Fri Gymnasium, som det hed dengang i midthalvfjerdserne. det er godt nok længe siden jeg har haft ildrageren derinde. forrest står bus 165, som jeg kørte med hver morgen for at komme til Bagsværd. det er mig der sidder der til højre med Information foran ansigtet. det må ha været en af de gode morgener, for der står et lille o under forsidelederen. så har avisen ikke været komplet uforståelig den dag.

sidevingen er i det hele taget mest et hurlumhej af billeder. men der er også ord. dem er der så meget fnuller på, at de er svære at læse. nogle af dem må jeg opgive, men der er også nogle, der kun er lidt brune i kanten.

procedure.
plenum.
kritik-selvkritik.
elendighedsteori.

mit yndlingsbillede ligger mellem de ord. og forestiller en lille snegl, der har mistet sit lille hus.

bagest, mast op mod væggen, står parolerne. jeg smiler morlilleagtigt, mens jeg puster dem fri for støv, og stiller dem tilbage, hvor de kom fra.

men pludseligt stivner smilet. midt i det hele ligger denne her

hvis du ikke er en del af løsningen, er du en del af problemet.

den putter jeg i lommen.

fire skarpe på tom netmave

Hvad står øverst på din ønskeliste til jul?
en advarselstrekant.

Hvem er din favoritperson i Matador?
Regitze.

Nævn et blæret fremmedord?
journalist.

Hvad var din senest købte cd?
et eller andet diskosoulklassikerhit til Caoimhe i fødselsdagsgave i april.

Hvor mange dage siden er det, du oprettede denne meme i forhold til da det blev startet, som er 15. november 2006?
dette meme er oprettet samme dag som jeg modtog handsken fra Helle.

jeg kaster den videre. grib.

a woman in reduced circumstances

min sjæls grundklang er glæde. det sker sjældent at jeg vågner i dårligt humør. det sker i det hele taget sjældent, at mit humør er dårligt.
jeg tænker på mig selv som et priviligeret menneske med et lyst sind.

når jeg sjælden gang tænker tilbage på livet for 5-10-15-20-25-30-35-40 år siden, bliver jeg forbløffet over, hvor rædselsfuldt det har været. hvor mange uoverskuelige problemer, gentagne overgreb, points of no return, livstruende begivenheder, overvældende ensomhedsfølelser og selvdestruktive handlinger, der har farvelagt mine brosten.
men endnu mere forbavset bliver jeg over, at jeg stort set altid har betragtet mig selv som priviligeret. trods alt.

jeg har altid stolet på at der var en vej ud og videre.
selv når det har været mørkest og koldest har jeg evnet at være overbevist om, at også dette ville være ovre.
i morgen bliver det bedre.

jeg må være skruet kemisk heldigt sammen.

jeg vælger som tidligere sagt mine kampe med omhu. jeg er ikke skidegod til at sætte grænser, undtagen hvis du decideret træder ind over dem. men jeg får tilgengæld mange oplevelser ud af at have en fleksibel ring omkring mig. det er godt at kunne sige nej, men der sker altså mere, når du siger ja. og vel at mærke har indflydelse på det, der skal hænde.

jeg kan rumme det meste og de fleste.
og jeg er dybt taknemmelig for, at de fleste kan rumme mig. jeg kan mærke, når jeg overvælder en person. det er jeg også dybt taknemmelig for. for det giver mig chancen for hurtigt at trykke på den indre knap, så der er kontakt på den persons betingelser.
der går stort set aldrig skår af mig. jeg ville aldrig finde mig i at ligne et stykke klinket porcelæn. tilgengæld vil jeg gøre alt for ikke at skåre andre.

jeg står glad op om morgenen. elsker og er elsket af mine nærmeste. holder af og begejstres over venner, kolleger og bekendtskaber. og er mig bevidst, at jeg er et afholdt menneske og at min begejstring smitter.

og så er det, at jeg undres.

for i hver tiende af de sammenhænge, jeg færdes i, er der én. én, som ser problemer, uretfærdigheder og kampe alle vegne. én, som tror, at han eller hun kun bliver synlig ved at være negativ. én som ikke er til at stole på, fordi høn til enhver tid vil stikke mig en kniv i ryggen eller hænge mig om halsen, til min ryg segner, for selv at komme op i lyset.
én, som suger al energi, lys og varme ud af lokalet og som gør mig så træt, at jeg til sidst må gå, hver gang høn kommer ind.

og så er det, at jeg tænker.
hvad fanden er det lige, jeg skal lære af dét?

meningen med livet

jeg vågnede. tændte tællepråsen. tændte op i brændeovnen og tændte lyset i badeværelset. jeg sagde godmorgen til mig i spejlet.
og så så jeg det. jeg har fået en farmorrynke under den ene armhule.

jamen. holder den gaveregn aldrig op?

pastaske

lige her på falderebet faldt der sørme endnu en gave ned i min turban.
det havde jeg virkeligt ikke ventet!
men nogle gange ved venstre hjernehalvdel ikke, hvad højre foretager sig.
tusind tak!

hjørneskabsfilosofi

Which philosopher are you?

You are Plato. You became disgusted with society after the citizens of Athens put your teacher Socrates to death. You were initially interested in the meaning of ethical terms, but you abandoned your mentor's skepticism and began to construct and entire system of metaphysics based upon the reincarnation of the soul and immortal ideas which are the true meaning of all reality. You expressed all your ideas in beautiful dialogues between characters who were both fictional and real. For this reason we can never know for sure what you really believed. In fact, you went on record once as saying that the central task of philosophy is to commune with the things themselves, and that this can never be done through writing. So while you are the father of philosophy, its hard to know whether you weren't just being ironic the entire time. Oh yeah, and you were also queer as a three dollar bill.
Take this quiz!








Quizilla |
Join

| Make A Quiz | More Quizzes | Grab Code

Regitze says. thank you, Suzy Q.

update. de findes også uden vedhæng.

hva faen?

der står tre mænd og kigger på en lille dims på jorden.

mand 1: hej, se lige! er det ikke meningen med livet, der ligger der?

mand 2: hov! det var mig, der så den først!

mand 3: det er altså ikke mit ansvar, hvis I samler den op. I ved slet ikke, hvor den kommer fra. måske er den tabt. måske er den en bombe.

jeg troede ellers, at jeg læste min avis ordentligt. men denne her tegning af Lars Vegas Nielsen lå og ventede på mig i bunken-af-gamle-aviser-til-optænding.

så tænder jeg for P1 og lytter til Apropos. dagens tema er meningen med livet.

det er helt tilfældigt. det er ikke fordi der er noget, der prøver at fortælle mig noget. for jeg ved godt, hvad meningen er.

at sove i gaffel

klondykekalas

solen har sat sig og om lidt falder mørket på. en gigantisk dybsort flåde sejler henover himlen fra nord og Claus kæmper som en besat for at få lagt de sidste planker på dækket langs huset inden uvejret.
jeg sidder inde i varmen og kigger ud ad vinduet. med al den himmel og al det vejr kommer man i tanke om, at man er en lille en.
huset og hjertet vibrerer stadigvæk efter en pragtfuld dag i går.

de kom allesammen. og de havde gaver med.
vi burde ikke kunne være her, men det vidste vi ikke.
ti mennesker og to katte på 12 kvadratmeter.
og jeg pakkede op og pakkede op. og de vidste lige, hvad jeg ønskede mig. og også hvad jeg ikke vidste, at jeg ønskede mig.

Eels with Strings - Live at Town Hall blev indviet i bilen, da jeg kørte ned for at handle til i aften. det er ikke en plade. det er en planet af stemning. så det blev en krussedulletur med ål i strømperne.

jeg elsker min familie.

min mor var med hele vejen. og kunne genkende sin gamle spisebordslampe, som hun og min far købte i halvtredserne, da den havde aftjent sin arbejdslampepligt. så tød vi lidt glade indeni, vi tre søskende, som er vokset op i dens skær.

det var mig der bestemte. så jeg havde bestemt at efter spumantien skulle frokosten bestå af cajunpoussiner med waldorfsalat, brune kartofler og sherrysauce. desserten var Dana's Death by Chokolate med Thises glade jerseymælkeis med henholdsvis hindbær og hyldeblomst.
shoot, fru Watsham! den var en sand oral pleasure!

i dag er det også mig der må bestemme. for i morgen er det min fødselsdag. og imorgen må jeg bestemme hele dagen. og der ved jeg godt, hvad jeg får. for det har jeg selv bestemt. en fri dag.

oplysning til unge om baggrund

i aften er det Mortens aften. i morgen er det Mortens dag. også selv om ikke engang kattene er katolikker herhjemme.

Morten var franskmand fra Tours, så dernede lød han navnet Martin. i omkring 316 blev han født som søn af den romerske tribun (en legionsfører) og som 15årig lod han sig rulle ind i den romerske hær, hvor han tjente i tre år som soldat i den galliske garde.

men så blev han døbt, og piben fik en anden lyd.
han forlod militæret som 18 årig for at missionære og eremitere. angiveligt ikke på samme tid. han anlagde et kloster og lavede mirakler og på et tidspunkt blev han udpeget til biskop af Tours. nu var Morten en meget beskeden mand, som ikke kunne tænke sig al det biskophalløj, så han gemte sig i en gåsesti. imidlertid, skræppede gæssene så ihærdigt at horden fandt frem til ham, og han måtte nødtvungent tage huen på.

derfor spiser vi and idag. for at hævne os på de sladdervorne gæs. og fordi vores familier ikke længere så ofte omfatter karle og piger. så en gås rækker lige lovligt langt.

husk det, når du om lidt sætter tænderne i din McDød.

notabene. dovenskab er en dyd og hvorfor opfinde den flyvende tallerken to gange. derfor havde jeg oprindeligt bare copypastet fra Svogerslev Kros hjemmeside, der har en fin fortælling om den hellige Martin af Tours. men smagen i munden var forkert. så jeg slettede hele gåsedynen igen. inklusiv en kommentar fra speedy Klaus, viser det sig ærgerligt nok.
rundstykke.

herut!

inde i cityarkaden var der før i tiden et konditori af den mindre elegante slags, hvor pensionisternes cerutrøg bølgede mellem de orange stole. på en betonbærebjælke udbasuneredes med store, overbevisende bogstaver

DE TRÆNGER TIL EN KOP KAFFE NU!

og jeg skal love for, at damerne lystrede.

ovre hos /many er der lige nu tilbud på en vidunderlig oplevelse i linkdropsene, som hun kalder To mænd i vindue.

DU TRÆNGER TIL ET BEGAVET GRIN NU!

afsted med dig!

flashback

lånt fra lillemors verden

ovre hos Klaus kom jeg i tanke om mine glansbilleder. de dyrbareste blev klæbet op i glansbilledbogen. doubletterne, de småkrøllede, dem med en lille rift, de kedelige samt et par enkelte guddommelige blev lagt i en foldebog, som fungerede som en roulette.
stak en pige sin finger ind imellem to foldede sider, og foldede den rigtige side op hvor der lå et glansbillede, var det hendes.

og så lagde hun sin egen foldebog mellem sine hænder, og det var min tur til at prøve lykken.
vi sad i en lang på stribe på bænken mens drengene løb på jøbehjul.

man vidste det var forår når vi lavede hønsemaskiner.
en cigarkasse hvorpå der var sømmet to papskiver med to knipsbare hønseringe i midten, der fungerede som pile. på den ene skives lagkagestykker stod der tal,på den anden skives tror jeg, der var forskellige farver.
man knipsede først til den ene og så til den anden for at komme frem til sin gevinst.
vores hønseringe boede i cigarkassen og antog alverdens former. cykler med ryttere, bogstaver, ugler, olympiske ringe.
der var også en sprække i hønsemaskinen. så nogle gange må det have været pay back time.

hvad brugte vi glaskuglerne til? dem med de snoede indre i forskellige farver? jeg kan ikke huske det. der var små rød og grønne lerkugler, som drengene trillede med. og de spillede terror med hvide marmorterninger.

påklædningsdukker var vigtige omend udskiftelige familiemedlemmer i mange år. de boede i hver sin skotøjsæske med gevaldige, hjemmegjorte garderober.

så pludseligt. pladask. kunne plastic.
doctor wondergum og cola/fantayoyoer. og det var dyre sager.

doctor wondergum var lyseblåt, boede i en dåse på størrelse med en skocreme, og kunne formes som du ville. og kunne hoppe lige så godt som en james bond bold.
ude foran suma stod en repræsentant for coca cola og demonstrerede gå tur med hunden, hele kloden rundt og vuggen. og der var konkurrencer.

jeg fik aldrig noget af det der amerikanske djævelskab.
men jeg havde Sorgenfris største klump tyggegummi gemt i en skål med vand under min seng. og det lugtede da altid lidt af fisk.

papirudgave

mine fødselsdage har prækonsekvenser. således er det ubønhørlige krav om ønskeseddel en af de tilbagevendende.

i år ser den sådan ud:

1. en papirud.

det kan jeg takke acq for.

jeg vil ha tre arme

ud af toget. op på cyklen. ind i irma.
ud af irma. op på cyklen. hjem i pisregnen.
fodre brændeovnen. fodre kattene.
laptop frem.
laptop?
laaaaptooop?
ud og checke bagagebægeret. ind og lede.
køkken. havestue. entré. køkken. havestue. entré.
inklusivt køleskabet afsøges 16 m2. fire gange.

kære irmapige. imorgen skal jeg lige omkring blomsterhandleren, inden jeg går ind og henter min hjerne hos dig.

af hjertet tak til dine øjne i nakken.

kan jeg lige få en ånd med?

jeg overvejer at lave en hemmelig chokoladekage. sådan en, der smelter i munden. som gerne må have nogle orange overtoner, og som børn også kan lide. den skal være sortbrun og glinsende uden at være for stærk.
inde i kogebogen.dk starter de tilsyneladende allesammen med 300 g margarine og noget kakaopulver.

der skal kunne være så mange lys i, at man skal have solbriller på.

hjælp.

med et blink i øjet

jeg har netop importeret en chef fra USA. og hun har netop bestilt en amerikansk specialist til at komme over den 21. - 24. november.

og det er netop gået op for mig, at Thanksgiving falder den 23. november i år.

så jeg har netop fundet den eneste restaurant i København, der kommer festdagen i hu.

så kan vi fejre Mortens næste år, når vi allesammen er blevet assimileret.

nogle morgener

får musvågen lov til at hænge i fred for kragerne over engen

hænger hundene lige under musvågen som glade kommaer

er hestene så kåde, at frakkerne er ved at rutsche af

drøner kattene ud og ind. Ud for at lege. Ind for at få varmet ørerne

tar Claus fusen på mig og kører efter rundstykker uden at jeg opdager det

vinker folk til hinanden på Harrestrupvej

praktiserer bilisterne højrevigepligt

rækker cyklisterne hænderne ud efter at have orienteret sig

smiler elektroføreren tilbage og stikker en finger til kasketskyggen

siger damen i højtaleren ’måløv’ lidt mere fornøjeligt end hun plejer

- så er man et let offer for omstændighederne.

otteogfyrre

First name?
Regitze.
Were you named after anyone?
da min mor ventede mig, sad hun og læste i Tidens Kvinder (dengang det var et d-a-m-e-blad). da hun kom til side 42, så hun en helsidesannonce med en skøn d-a-m-e. og teksten lød: Regitze Westerbye bruger også Day Beauty.
næh. sagde min mor. hvis vi får en datter, skal hun hedde Regitze. nåh. sagde min far, med et øje på s 42. det er min kusine.
When did you last cry?
det har jeg skrevet om for nyligt. da jeg sad til et udstyrsbryllup i Skt Olai i Helsingør og var i kirke for første gang siden min fars bisættelse.
Do you like your handwriting?
mine blokbogstaver er mig. jeg kan ikke læse min hjemmelavede sammenhængende.
What is your favorite lunchmeat?
jeg vælger en fiskeret til frokost hver dag.
If you were another person, would you be friends with you?
ja.
Do you have a journal?
politiets er vist forældede nu, men jeg har hospitalernes. og så har jeg bloggen her.
Do you still have your tonsils?
hvad er tonsiler? visdomstænder? de blev trukket ud sammen med fire kindtænder, for at der kunne være plads til mig i min mund. efter at nakketrækket, tungegitteret, de faste bøjler og ganebøjlen havde gjort sit.
men jeg har stødtænder.
Would you bungee jump?
jeg har regelmæssigt gået på gløder og vinterhavsbadet. jeg mangler ballon eller faldskærm. noget med elastik i, siger mig ikke noget.
What is your favorite cereal?
2 skiver knækbrød med ost. 2 kopper neskaffe med honning. 2 cigaretter. 2 artikler i weekendavisen.
Do you untie your shoes when you take them off?
jeg lyner.
Do you think you’re strong?
ligesom Irenschen ved jeg, at jeg er stærk.
What is your favorite ice cream flavor?
visitsens iskaffe.
Shoe size?
40.
Red or pink?
på trøjen, julepynten, i haven, maden eller på væggen?
begge dele, tak. men tilføjede hun hurtigt, for ikke at virke grådig: du behøver ikke give mig brød til.
What is your least favorite thing about yourself?
at mit hoved bliver varmt i instante stresssituationer, hvor jeg selv er aktør. når det skulle være koldt.
Who do you miss the most?
min far.
What color pants, shirt and shoes are you wearing?
brun, brun, bare fødder.
Do you want everyone to send this back to you?
næh.
Last thing you ate?
arj. det var tarveligt. pizza fra den lokale. men det er meget sjældent, og beror på en logistisk misforståelse i husholdningen. og smagte dejligt.
What are you listening to right now?
et interview med Jørgen Flindt Petersen på P1.
If you were a crayon, what color would you be?
bordeaux.
Favorite smell?
frisk kat.
Who was the last person you talked to on the phone?
Ulla, min brors kone, hvor vi talte om hvad jeg ønsker mig til min 48års. det var dejligt.
The first thing you notice about people you are attracted to?
hvordan de indtager rummet.
Do you like the person you stole this from?
jeg føler mig sjælebesunget med hende.
Favorite drink?
god rødvin.
Favorite sport?
at cykle i mit eget tempo.
Eye color?
blå.
Hat size?
58.
Do you wear contacts?
ja. og jeg spytter dem ud, når jeg skal læse noget med småt.
Favorite food?
lam.
Scary movies or happy endings?
lykkelige eller til nød subtile slutninger.
Summer or winter?
begge dele, tak. og tilføjede hun hurtigt for ikke at lyde grådig.
Hugs or kisses?
begge dele, tak. og
Favorite dessert?
ost.
Who is most likely to respond?
A thief as big as me, siger jeg med Irene.
Least likely to respond?
HenrietteB
What books are you reading?
jeg har en masse modstand på 'få et selvhelbredende liv på 12 uger', så den går jeg rundt med og om.
What’s on your mouse pad?
Mads som lille.
What did you watch last night on TV?
vi har ikke fjerner på landet.
Favorite sounds?
brændeovnsknitren.
Rolling Stones or Beatles?
Beatles.
The furthest you’ve been from home?
geografisk: Argentina, tror jeg.
What is your special talent?
børn og dyr gider tale med mig. og folk husker, hvad jeg siger.
Where were you born?
Rigshospitalet. fordi jeg var sådan en interessant en, med både en mor og far, der havde indledt livet med hoftedysplasi. så der lå jeg i von Rosentrapez mellem de enlige mødre og de kongelige.
Who sent this to you?
jeg stjal den fra furien Irenschen.

rødt jern

han vågnede og opdagede, det var et mareridt. så han lukkede øjnene og faldt hen igen. da han vågnede næste gang, var det nok lydene, der vækkede ham. først da han sad op, blev han helt klar over, at han havde ligget på kantstenen mellem fortovet og cykelstien.
klokken var 10.30 og folk hastede forbi ham. hænderne var ukendelige, og munden fuld af noget forkert. pungen med småpengene, klippe- og hævekortet var væk. det samme var nøglerne.
det eneste han kunne huske, var lyden af sit åndedræt og tanken der blev ved og ved og ved.

jeg-løber-ikke-hurtigt-nok.
jeg-løber-ikke-hurtigt-nok.
jeg-løber-ikke-hurtigt-nok.

sådan endte Louis' J-aften i fredags.

kære medborgere - ikke bare jer, der var ude at lørdagshandle ved Svanemøllen mellem Østerbro og Hellerup. man går ikke forbi et menneske, der ligger i rendestenen, ung eller gammel. en dag kan det være en af dine egne, der er slået til plukfisk, har fået et ildebefindende eller hvad, der nu kan forårsage et styrt. hvordan kan man bare gå forbi? hvordan er vi kommet så tosset afsted? hvordan kan I holde ud at tænke på bagefter, at I bare gik forbi?

kære Brian, Victor og Mujaffas mor og far. jeres sønner er skruet sådan sammen, at de går rundt i gaderne om natten og overfalder og slår vildtfremmede unge ned, for at tømme deres lommer. hvor var I, da drengene skulle lære, hvad der ikke var i orden? hvor er I nu? hvordan kunne I svigte så grundlæggende?

hvis Louis havde haft en finger med i spillet hér, ville han have tilføjet nogle glade slutninger. ellers er det ikke til at holde ud.

så:
1. buschaufføren lod ham komme med uden penge. han vækkede ham endda venligt, da de nåede dertil, hvor Louis bor.

2. den gode bofælle Rasmus var hjemme, så han kunne komme ind.

3. da han fik undersøgt sin mund, stammede alt den størknede blod derinde bare fra et ordentligt bid i tungen. alle tænderne var der.

4. alle sårene på hænderne kunne tyde på, at han har formået at forsvare sig inden han blev slået ned. han håber.

5. i går aftes var vi til stort familiebrag. og Louis blev nuslet og puslet i et bølgehav af sine yndlingsvoksne og fik mange flere knus end hans ømme krop kunne klare. og mor udnyttede straks situationen, og foreslog den forslåede asetro, at holde keltiskdansk jul i familyskødet i år.
så det gør vi:)

man vender lige ryggen til et øjeblik..

og så lukker en hjerteblodsblogger af højeste karat.
Henriette, jeg er også glad for at din skarpe, underfundige, eftertænksomme, højhumoristiske og stemningsfyldte hjerne stadig sætter sine fingeraftryk i kommentarernes minefelt.

hvor er min sparkstøtting?

det er den 1. november og snestorm i Harrestrup.
de der fire kilometer på cykel op ad bakke stik nord til stationen frister mindre end sædvanligt.