pikanterier

er det bare mig, der får røde kinder når tanken falder på lokkedåser?

på'en igen

så lykkedes det TDC at få fingrene ud af telefonen og rette op på de to ledninger, der lå og krydsede hinanden et sted, så nu er vi online igen i Harrestrup.
det tog sølle 14 dage.

dagens morgenperler

perle 1: amerikanske Karen: yeah, det var et valg mellem pis og cola.

perle 2: chef til nyansatte amerikanske Danielle: you have been with our US sister company for.. how long.. 3-4 years?
Danielle: 5 years in fact.
chef: oh. you don't look that experienced.

gæsteblopper stankelsind

Jeg er (fandeme) træt af, at vores dyrlæge kalder os frem i venteværelset, i kattenes navne! Foran puddel og shæfere ved navn, King og Killer, kigger dyrlægen på mig, og kalder højt og tydeligt....Ja, Så er det Øffe og Blop!

Blop er opkaldt efter slørhale nr. 78 der døde i en pose på skattevæsnet, fordi køen var for lang. Min søn opdagede dødsfald, og mor kom i tanke om gammel vinkingeskik: er du opkaldt efter mange - lever du længe.
Så Blop er slørhaleæt og han fik katten Øffe, fordi mine børn synes at katten skulle have et kældedyr, nu hvor de jo selv oplevede den store glæde ved at have et.
Og Øffe snorker og grynter...det ses heldigvis ikke på billedet.

Alliken der, kom til huse med hul i hovedet og før den kunne flyve...og den fik vildt meget respekt....af kattene.

miniatureferie

Claus og jeg holder kristiluftfartsferie.
og er så heldige, at en god veninde er på dyrskue. imens må vi igen låne hendes landdomicil med dyr i fire dage, så vi er på bondegårdsferie på Møn.

jeg er sikker på, at desuagtet jeg ikke tror på reinkarnation i dette liv, har jeg boet på både Fyn, Møn og Bornholm i de tidligere. det er forklaringen på følelsen af at komme hjem, de tre steder.
mange af de tætteste møder med mig selv er foregået på Møn. gramjægerske med lille telt, vandrestøvler, trangia, bog, stearinlys og udsigten fra teltåbningen over litorinahavets skrænter nær klinten.

nu er vi ved Stege i midten af øen.
dyreholdet består af to salukier og tre miniatureheste.
salukier er persiske mynder. en 8000 år gammel race, der har mere tilfælles med katte end med andre hunde. bortset fra størrelsen.


miniatureheste er ikke ponyer. det er heste. bortset fra størrelsen. man har avlet efter lavden. det ser ud til, at de max må være 86,5 cm i stang (målt fra hvor hesten er højest, når den hænger med mulen). skørt måske. men heste var jo i forne tider på størrelse med ræve, hvorefter mennesket så overtog og avlede på højden. så et sted er det jo at vende tilbage til oprindligheden.
så yeps. vi blir vækket med højlydte ønskelister om eukanuba og müesli - og mens jeg skriver disse ord, bliver jeg afbrudt af en vrinsken i stuen.
gang i den fru granberg.
Claus bygger et elektrisk hegn i folden. og jeg laver mad til alle. muger. strigler. friserer. snakker. hygger. lukker ind og ud. læser. drømmer og træder et skridt tilbage og får idéer.

vi nåede også ind til Stege.
og blev draget af motivet her
som ledte til Luffes Gård, hvor vi faldt over
Bryghuset Møn og ypperlig brown ale i solskin. smagelig glæde.

Luffes gård huser også pilefletteren Tenja Skotte.




jeg har aldrig før bemærket at pileflet er sensuelt. smørknæ.



i aften skal vi ind til Stege og spise på Laika. Bopas grundlæggers afslapningsprojekt.

Møn er godt.

duping og dupont

copyright: Farmer.

vi skal være forældre!

det er ligesom i det gamle testamente. miraklernes tid er ikke ovre.
det var fru Farmer der gjorde det.
det var fru Farmer, der lige listede Mads og Misse på tre uger ned i skødet på mig uden at jeg opdagede det.

og Claus' store vikingehandyhænder blev til en varm og rar hule.

når vi har sovet 35 gange skal vi til Fyn igen.

Visitsens iskaffe revisited

når man nu har lånt en bil.
så kører man måske steder hen man ellers ikke kommer.
så pludseligt stod vi omme i en Aldi. den er ellers ikke på listen. for hvorfor købe udenlandsk langtidsholdbar mælk og sende kronen ud af cirkulationen.

men når man nu har lånt en bil.
så var der jo plads til vestfyen i kasser.
og en ice crusher.
og så var det jeg kom i tanke om Visitsens iskaffe.

opskriftsspøgelset ligger her.

fin

det gode var, at den forpustede ratbike, den vidunderlige ugly bugly store kommode af en motorcykel, skulle ha sig en ny motor, så vi kunne begynde at køre i 2. gear igen.
det dårlige var, at da Claus og ven havde brugt otte timer på at skille ad og samle igen, gad den ikke til at du.
det gode var, at vi kunne låne en bil så vi kunne komme til Fyn i weekenden, som planlagt.
det dårlige var, at det pissede ned hele lørdagen.
det gode var, at vi ikke var på motorcykel.

Fyn i maj.

hvor husene er placeret i hver en bugt og syrenhegnene glædesbedøver.

hvor vejene er så smukke, at de krusseduller.

hvor godserne er så smukke, at de falder over hinanden.

hvor dialekten er så smuk, at jeg spørger om vej selv om det ikke er nødvendigt.

hvor naturen er så smuk, at Danmarks venligste sjæle bor her.

Fyn i mig.

home alone

jeg troede min unikke, feminine landliggerstil var min alene.

og så vender man lige tilbage Brønshøj midtby 4. sal for en enkelt aften i eget selvskab mens husets høvding er til whisky.
og sørme om nogen ikke udfordrer mig og har hængt et pink gardisette til tørre i et pæretræ ovre hos genboens.

fra herodes til pilates

netforbindelsen på landet er nede.
til gengæld er armene oppe. ud af sengen kl 5.20 og til morgengymnatik.
nu sidder jeg her og klamrer mig til en grøn the inden farten over feltet starter.

this could be the beginning of a long-lasting relationship, kaptajn jespersen.

trillefryd!

så er nattergalen begyndt at tisse sit territorium af.
ihvertfald i Harrestrup.

den der visker, leger.

mens Claus har trykket sin skyggeside af i dag og tvunget sit værksted i knæ, har jeg benyttet dagen til at undersøge en af mine seneste gadgets, nemlig en Nilfiskhøjtryksrenser.
fra nu af er denne særegne swushlyd en forårsbebuder.
det er som at lege med et stort elektronisk viskelæder.
og. høh. næste gang tager jeg røjsere på istedet for gummihansker.

sikken voldsom trængsel og alarm

vi kiggede til bierne i går. det er helt fantastisk, så travlt de har nu, der er en leben af den anden verden.
bier ud bier ind. de på vej ind, har pollenbukser på så tykke som grøndlandske fangeres sælskinds. andre flyver i rutefart mellem dammen og stadet med vand til honningproduktionen.

det summer i trugstadet fra alle ventilatorbierne, der sørger for en behagelig temperatur.

flere af rammerne er allerede så tunge af honning, at vi siger årh! når vi løfter dem. denne gang så vi yngelceller og droneceller. sidstnævnte fjernede vi nogle af, for at holde dronerne i ave. der skal være nogle droner, for at familien er i balance - men ikke for mange. dronerne er hanbier af ubefrugtede æg. deres funktion er at parre sig med dronningen. punktum. dronecellerne -og de voksne droner - er meget større end de andre.

vores familie lever så tæt, at vi besluttede at sætte endnu et magasin med tre rammer på toppen, adskilt af et dronningegitter. gitteret er smart. med det som etageadskiller sikrer vi, at dronningen bliver i underste magasin og lægger æg fordi hun er for stor til at passere tremmerne. det øverste magasin bruges så udelukkende til honningproduktion.

varroaindskudsrammen var 1/3delt fyldt med celler efter at ha stået der i tre dage.

summa summarum. de har det stadigvæk godt.

som et lille kuriosum kan nævnes, at Claus lærte at tage hat på. en bi i håret ender skidt for begge parter.

jeg - en målgruppe

jeg ser stort set kun de reklamer der ikke optræder i tv'et, postkassen og biografen.
det betyder, at de der slipper igennem, de virker.

således har mit hoved hele dagen i dag sunget:

whiskas. yes yes yes.

Uffes meme

andre tider, andre steder. lad dig inspirere af at Uffe har startet drømmemaskinen.

jeg bliver herhjemme og kigger mig over skulderen.

dengang jeg stadigvæk var usynlig, slugte jeg Tove Ditlevsen. så måske havde det været mere korrekt at nævne Annelise 13 år eller Barndommens gade i Strikketantens bogmeme.

i skolen tegnede jeg regnvejrsvåde baggårde med vasketøj fra vindue til vindue og port med kik til 4. baggård.
hjemme skrev jeg noveller om det stille liv i 2. baggård.
til jul glædede jeg mig til baggårdsscenen i Lady og Vagabonden.
De pokkers unger var også tidligt på menuen.
ligesom jeg hang ved min mors læber, når hun fortalte om sin barndoms Birkegade på Nørrebro under krigen - hvor jeg iøvrigt selv husker at have trådt mine barnesko indtil treårsalderen (efter krigen).

jeg sad på 12. sal i 02-området og var besat af storbyensomheden og talte til mig selv som om jeg var en gammel dansk film.

så snart jeg kunne se mit snit, drog jeg mod byen. og opdagede at det hele fandtes endnu.
først var jeg slumstormer i Baggesensgade.
skæbnen bar mig videre til Hedebygade, som jo var TDs gade. de mange millioner af ølkapsler, nedkapslede i asfalten, skar i øjnene, når solen spejlede sig i dem.
herefter gik det fra bydel til bydel og fra boform til boform.
korridorlejlighed - i 4. baggård - i Sølvgade, med ildsted lige inde for døren, fælles jernudslagsvask på gangen og das i gården.
etværelses i Brumleby med eget køkken og lokum fælles med alkoholikere i sidste stadie.
på toppen i Frederiksborggade med udsigt over de små gårde, hvor håndværkerne stadigvæk holdt til.
kollektiv i Store Kongensgade i stort brostensbelagt bofællesskab i Christian d. 4.s ånd og farve. anden baggård med værksteder og stalde på 1. sal.
og tagterrasse med udsigt til marmorkirken.
Islands Brygge med sur gård og frønnede skure, hvor solen nåede ned i bunden to timer om året. cowboybad i køkkenet.

og alle steder med vasketøj fra vindue til vindue.
lydene. duftene. larmen. stanken.
gamle i kameluldstøfler.
drittelsmør i Nansensgade.
fattigdommen.
koldt vand fra hane der stikker durk ud af væggen.
træk-og-slip.
petroleum.
isblomster.
melankolien.
den astmatiske bronkitis.

jeg nåede det.
og kors i hytten hvor er det godt, at det er historie nu.

damsalig

fuglene bader.
fiskene boltrer.
hejren fisker.
bierne drikker.
guldsmedene svirrer.
haletudserne vrikker.
bækken triller.

do-re-mi-fa-solskin

om få år håber vores lokale elværk at have erstattet samtlige luftledninger med jordbundne kabler.
jeg håber, de glemmer Harrestrupvej.
eller gemmer os som museum.
ellers ved jeg virkeligt ikke hvor svalerne skal sidde for eftertiden.

at vende svedperlerne på næsen hjemad

for få øjeblikke siden sad jeg dagligt som en spaghettiskrue i frosten og ventede på toget.
nu stopper jeg lige cyklen på stien hjem og tar det her billede til min hukommelse og dig.

vi, der samler på hatte

jeg har aldrig haft hattehoved. hvor andre kan gå sensuelt gennem livet med en charlestonbør, ligner jeg en tube tandpasta med hætten skævt skruet på.

men efter at fritidssyslerne har taget om sig og har udviklet sig til at være uniformerede, har hattene haft deres indtog.
først kom faldhattene til cykel og motorditto op på hylden.
siden er bihatten, som nogle allerede har bemærket, kommet til. med slør og puld er det en koket udgave af øjenskåneren til små børn med shampoo på.

problemet er at de fylder, når de ikke er i brug. og problemet er endnu grellere, fordi Claus rent faktisk har hattehoved, og benytter sig af det. så han går gerne med anseelige hatte - der også fylder i vores compact living (tak til Uffe for term på stilen).

han må få sin Borsalino når han er færdig med at bygge ud og om. indtil da, må han nøjes med sin aussiehat med pressefolder.

vi, der samler på bier

idag var det første tilse-bierne-dag.
da vi i efteråret fik familien forærende af den lokale skolebigård, som vi havde gået til bi hos, lod vi de små være i fred, da de kom hjem og blev sat i trugstadet. udover en myresyrebehandling mod varroamider og et par afmålte doser sukkervand holdt vi os nysgerrigt på afstand.

de overvintrede. forplantede sig og døde af ælde. og alle de nye har det godt. de er rigtigt, rigtigt mange. de reagerer sundt. de er tophygiejniske og ikke mindst behageligt: de er ekstremt fredelige.

men. vi kunne ikke finde dronningen i dag. og det var en lille skuffelse.
og takket være vores uøvethed har vi svært ved at se forskel på honningtavler (som er dem der vejer til og drypper af honning) og yngeltavler (hvor ynglen (æg-larve-bi) befinder sig i celler placeret i en spiral fra midten af tavlen og udefter, afsluttet af honningceller.
da vi kiggede til dem i eftermiddags, satte vi en ekstra voksramme samt en tredelt varroaramme.

jeg beholdt køretøjet på og havde røgpusteren med som våben.


om en måned står jeg sikkert i hotpants og gummihansker.
men røgpusteren er nu ret smart i en snæver.
når du puster på bierne i stadet forbereder de sig på en evakuering og fylder sig med honning. når deres maver er helt tykke, kan de ikke bøje sig og stikke.

tulipæn

jeg forstår godt bier.

lokal børnehjælpsdag

jeg er rig og begavet med en 12årig nevø og to niecer på otte og ti. de skal forkæles og nusles som var de børnebørn. jeg skal bare sørge for at være inkonsekvent.
i går fyldte Alberte for første og eneste gang otte år, så det skulle fejres med en bytur idag uden anden voksenindblanding.
og Jonas måtte og ville gerne med på dametur.
vi powershoppede i Ærlige Bent, Build'a'Bear og Strøgets Guld og Sølv. bl.a. og solen høvlede ned. og vi talte om gråbrødre (de slamfisere), og sludrede, fnes, betroede og endevendte. vi lyttede til gadejazz og købte hus forbi. vi blev forargede og betagede.
mit personlige højdepunkt kom, da jeg - i kontekst - fortalte, at jeg blir 50 om 2 1/2.
halvtreds! udbrød Jonas. halvtreds.. så skal du godt nok snart til at få dig nogle rynker, Rikke.

jeg skal hjem og finpolere testamentet.

når han må få sådan en stor en, må jeg også.

et herreværelses fødsel

så skød starten af.
uden tilbagevej.
om lidt er værkstedet pulverristet og erstattet af kassen her.
og så kan C gemme sig blandt kridtsnor, laserafstandsmåler, dittovaterpas, DeWalt håndrundsav og 10" Powercraft bordrundsav.
og man kan selv bestemme, om man vil have savet hånden eller bordet af.
og pisspændende er det.
for vi bygger jo for resten af vores liv denne her sommer.

man lumsketænker gør man. er dette starten på endnu en diskret handyblog.

isabella goes kinky

kneel before your mistress!

røde morgenkinder.

god fredag:)

sommertid. min bare fod 2.

der blev kicksparket til urtehaven.















og det blev fejret, at viragoen Vigga har fået en værdig aftager.
fra tre motorcykler til en på seks måneder.
det er som at se dem flytte hjemmefra.

trim tægen

"De fleste rovtæger ser ganske uskyldige ud, som denne nymfetæge (Nabis ferus), der mest ligner en græstæge. Den her ovenfor ser endda nærmest ud, som om den vil lege. Men tag ikke fejl. Nymfetægerne er rovdyr, som ser uskyldige ud, for bedre at kunne snige sig ind på deres bytte. De har en lang, spids sugesnabel, og det gør faktisk ondt, hvis de forsøgsvis prøver at smage på et menneske".

citat og pic.

ER DET IKKE BARE FOR DEJLIGT SOM SOLEN SKINNER. NU CYKLER JEG HJEM PÅ LANDET OG ÅBNER EN GOD BØF. ÆRLIGT TALT.

loud pipes save lives

men imorgen skal Vigga til syn. så sidste tur sammen gik til en ven for at få synbare udstødningsrør på.

forårsføjten

føj, hvor er jeg i ringe form
føj, hvor er jeg øm bagi
føj, hvor er jeg komisk i cykelforklædning


10,4 km på 45 minutter.
hvordan skal jeg nogensinde komme op igen på tyve i timen.

UPDATE. øjs hvor det hjalp at pumpe.
3. maj: 15,1 km på 45 minutter.

tæger uden bremser

er det ikke skønt med al den grænseløshed?
tænk, hvis vi allesammen holdt os selv på måtten. så skete her aldrig en skid.

jeg er simpelthen helt vildt begejstret for den, der ikke lader sig stoppe af at 2/3del af flasken og hovedet er væk og the click har lydt.
den, der bare slingrer videre. og sutter. og suger.
se mig. se mig. se mig.
ingen smalle steder dér.