30 juli 2011
mad!
hjemme hos os læser vi magasiner.
C holder et utal af herreblade. sådan nogen med rockmusik, motorcykler og computere. og jeg køber dameblade med pæn forside.
jeg læser især med i Cs Alf og Data og har noteret mig to interessante hjemmesider
hide my ass! og guerilla mail
nu skal verden snart se løjer.
C læser vist især ikke med i mine blade. men han slipper ikke.
i går aftes gik jeg i køkkenet med et blad under armen og lavede en rustik gryde som man kun kan elske, fordi man får magten i det lille hjem. og fordi den er så nem. og pæn. og hurtig.
man tager til 2-4 personer (jeg er lidt mere mere large i kødet og løs i hånden end originalen):
en tykbundet gryde
så og så mange kyllingeoverlår
et par grofthakkede løg - rødløg, zittauer, forårs-. hvad du nu har
6-8 pastinakker (og/eller gulerødder, siger jeg) i rustikke stykker
200 g jordskokker (og/eller små kartofler, siger jeg) i halve
6 fed europæiske hvidløg i halve
8 enebær
3 laurbærblade
3 rosmarinstilke
3 dl hønsefond
1 1/2 dl fløde
3 spsk dijonsennep
2 dl stenfri druer
servér med ris eller et ordentligt brød.
steg kyllingestykkerne i olie i 15 minutter. vend dem hver 5.
tilsæt rodfrugterne, løgene, hvidløgene,enebærene, laurbærbladene og rosmarinstilkene og sautér i 10-20 minutter.
tilsæt hønsefond, fløde og dijonsennep og bring i kog.
skru ned, krydr med salt og peber og kom druerne i.
lad simre i mindst 5 minutter.
gryden ind på bordet. det er rustikt.
tak til Isabellas. vild i hverdagen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Ser bare superlækkert ud og det skal da prøves. Tak for tippet :)
Sommerhilsen
Viktor
http://unlockmobil.dk/
UHMMM... hvornaar skal vi komme? :)
Tina :D I pifter bare, så smider jeg gryden over.
Send en kommentar