01 august 2011

hans

fru Salt&Peber og Pif, Paf og Puf på middagslur.

det ser ud til, at naturen har leveret tre styks hanekyllinger. sidste gang leverede den to. i betragtning af, at kønsfordelingen i gennemsnit burde være fifty-fifty, synes jeg, naturen er lidt ensidig her i Harrestrup.
men coq au vin er også godt.

i aften nakker vi (som de seje siger) Elvis og lilleprinsen og i morgen tager vi ud og henter en ny hane til damerne.
ikke på grund af overvægten af hanekyllinger, men fordi vi trænger til en universets hersker med tambourmajorstok istedet for det fimsede dillerdaller de nuværende haner disker op med i det daglige.
og sådan en alfa har vi vidstnok fundet i det midtsjællandske.

så her skal øksen slibes, kniven skærpes og vandet sættes over.
og så står den på smølf i vin en af dagene.
for som jeg sikkert har fortalt dig ti gange, har silkehøns lyseblåt skind og mørkeblåt kød.
omnom.

5 kommentarer:

Farmer sagde ...

Jeg håber, at du bringer foto her på bloggen af haneerhvervelsen.

-Og at I lægger vejen forbi i week-enden!

Madame sagde ...

Nåh, det er derfor jeg ikke har høns - kunne aldrig nakke sådan et bette pus ;)

Regitze sagde ...

Farmer - han er så flot og tæt. og han er gjort af det rigtige stof, lader det til. alle damer blev ført til køjs. lige undtagen Kaj. hun gad ikke.
jeg glæder mig til at præsentere ham. og til et forhåbentligt gensyn om lidt!

ja, Madame. nakning er ikke Cs yndlingsbeskæftigelse. det ene øjeblik trygt liv på armen, det næste en hovedløs fuglekrop, der spræller.
det går iøvrigt helt stille for sig. de når aldrig at opdage noget, for han giver dem en på sikadusen først med et bat af en art.

det rør jo ikke mig at plukke og rense, for når de leveres, er de bare 'mad'. men jeg går aldrig med om til huggeblokken.

Donald sagde ...

Hønse-slagtning: Det er en af de ting, man burde være vant til, og en af de ting, som vi skal gøre med respekt og omtanke - sådan som C gør.

Jeg har lidt mere betænkelighed ved at man slagter mere intelligente dyr, men jeg har også forståelse for at vi er et produkt af fødekæden.

I øvrigt skriver jeg denne kommentar fordi du har lagt en ny post formentlig er en i din nære kreds gået bort. Jeg synes det er en smuk text og et smukt billede.

Anonym sagde ...

Hi guys,

Would you like to watch Spy Kids 4: All the Time in the World online? It is not released yet but you can watch it online already!

Click here to [url=http://watch-spykids4allthetimeintheworld-online.com/watch-spykids4allthetimeintheworld-online-free.php]watch Spy Kids 4 online[/url]