09 januar 2011

kulturligheder

vi har været på den anden side af hækken.
på en søndag.
røde kinder og viltert hår.

mit første ønske var at besøge Dansk Design Center som jeg har cyklet forbi år efter år. efter år.
og det skal jeg love for, at vi gjorde.
altså besøgte.
Dansk Design Center.

Dansk Design Center har bl.a. et sponsorsamarbejde med en producent i min branche.
min branche er en branche, der tænker spændende tanker om design. og trykker dem af.
Dansk Design Center har valgt udelukkende at lade denne sponsor repræsentere, hvad der sker i denne, min branche.
det synes jeg er ærgerligt.

da jeg var turguide og da dette var jomfrukulturen var jeg jo tilnærmelsesvist overforberedt. frokosten kunne, hvis vi følte for det, indtages i Dansk Design Centers café Dansk som tager afsæt i det Nye Nordiske Køkken og hvor smørrebrød, designmøbler og bæredygtighed går op i en højere enhed.
havde jeg tænkt.

ville du ikke næsten være parat til at droppe udstilling for frokost, hvis sirenerne sang så smukt? ville du ikke ærgre dig over ikke at have bestilt bord allerede i fredags?

og ved du hvad. så ligger caféen midt inde i centeret omgivet af trapper op-og-ned, toiletskilte og souvenirbutik. sådan á la et indkøbscentertorv en miniature. med borde, der klistrer sig til den ene side og nogle få vovede firepersoners ude på dansegulvet, som garntrisse aldrig bliver brugt.
for enden af det lange ingenmandsland ligger cafélugen og ligner Sverigsbåden i gamle dage.

materialerne var sikkert pæne. for det er jo Henning Larsens. og akustikken sikkert god (hjemmesiden melder om i snit 85.000 besøgende pr år. det var ikke problemet i dag. men ok. det var også søndag).

vi havde det herligt.











og AIAIAI. jeg er gasblå af misundelse over ikke at have barslet med dét navn.
så pyt med at der er knude på tråden.


ja. vi havde det pragtfuldt.
og fik øjne i hovedet. og hjernen snurrede som en kaffemølle.
og den unge kvinde i souveniren var sød. og jeg fandt et salatbestik som er designet til krenitskålene derhjemme.

efter et par timer gik vi ud i solen.
og da jeg er en velorienteret dame med netværk, gik vi over Tietgensbro til Halmtorvet og durk ned i den hvide kødby på Mother. for det har jeg lært af Andrea.

dernede var der rigtigt nok varmt.


og rart.


og udenfor var der design.


nå ja. og på vejen passerede vi neontændrøret.
så længe det hænger hvor det skal, er verden i lave.


og et kik koster gratis.

og så tog vi hjem igen.
og kiggede glade på hinanden og sagde. ih, hvor er vi blevet kloge i dag.


og det er vi.
godnat og sov godt.

8 kommentarer:

Donald sagde ...

Ja, nu er jeg også blevet klogere. Måske ikke rigtig design-frokost-klogere, men dog noget.

GoodKnight sagde ...

... og hvad fik man ud af det? nu vil hun ha' en Mercedes.

Cummings sagde ...

AIAIAI, hvor lyder det bare hyggeligt – og sikke et held, at de kulinariske rammer tvang jer ud på en supplerende opdagelsesrejse! Man får helt lyst til at abe efter.

Gad vidst, hvem der er ophavsmand/mænd til de to definitioner af god design? Nr. 2 har Brauns designchef Dieter Ramms også med i sine berømte ti bud, men ikke nr. 1 (som efter min ringe mening heller ikke har en snus med sagen at gøre) og nr. 3.

Dieter Ramms' ti bud: http://bit.ly/49462b

Held og lykke med den kommende Mercedes!

Cummings sagde ...

TRE definitioner...

visitsen sagde ...

oj, så har I lige været i mit hood ... mens jeg så bare var på landet

Regitze sagde ...

det er jeg beæret over at du skriver, Donald.

aarh, C. når du fortæller at den har sådan en bette motor, kan jeg nøjes med karroseriet til at pynte i forhaven.

Cummings - det er bare at kridte piben og komme afsted!
jeg troede først at de ti bud på væggen var Dieter Ramms', indtil jeg opdagede det kommercielle.

af DDCs hjemmeside fremgår det, at det er deres egne bud. hvem 'de' så egentligt er. der står lidt mere her: http://www.ddc.dk/article/hvad-er-godt-design

påstanden om, at godt design betyder en forretningsmæssig succes synes jeg er relevant; vi skal nok bare tænke design i et lidt bredere regi.
i mine øjne devaluerer det ikke et produkts lødighed, at det skaber en god forretning. et godt eksempel er en skærebrænder, der kan brænde opad med et enkelt vred, uden at brugeren skal stå på hovedet.

man kan bare ikke vende den (altså påstanden..) - det er ikke alle sællerter, der er godt design (steltonkanden...:)

jep, Visitsen. jeg løftede på hatten i håbet om at du var hjemme:)

Cummings sagde ...

Du har ret, Regitze, det er ikke alle sællerter, der er godt design. Men det er vel heller ikke alle ikke-sællerter, der er dårligt design, eller hva'?

Nå, dem om det.

Regitze sagde ...

så tror jeg, vi er ovre i marketingafdelingen, Cummings?

og nu fik jeg da helt lyst til at bladre i denne her:)