isvand

tilbage i 1995 lagde livet mig alvorligt om.
det tog noget tid at blive taknemmelig over det. den holder tilgengæld endnu.

da jeg havde fået spyttet græstotterne ud, tørret snottet af og hevet op i strømperne, tog jeg til Drejø og gik i vandet hver dag sammen med nogle andre. da sommeren var ovre, besluttede vi at fortsætte hjemme i København.
så flere gange om ugen i vinteren 95/96 cyklede jeg om morgenen fra Islands Brygge til Femøren og badede. i en periode havde vi en økse med, så vi kunne hugge os et siddebadekar.
var det koldt? gu var det koldt. især at stå på et ben og kæmpe for at komme tilbage i jeansene i oktoberstormen.
men den kemiske belønning i form af endorfinrusen og ja! vi kan! holdt hovedet oppe og hjertet varmt.
da hverdag blev hverdag som hverdage er, måtte jeg skippe vinterbadningen og erstatte med det daglige vidunderlige kolde brus.

så fortalte facebook, at en ung fyr havde bygget sig en lille brændeovnsfyret mobilsauna, som han har stillet op ude på femøren og som holder åbent hver søndag. hans profil hedder vinterbadning.
jeg tog derud sidste søndag. en sauna er en glimrende opfindelse. og den er stillet ved en våge, hvor man kan hoppe i fra kajen og svømme hen til en metalstige med istapper på. solen skinnede. ænderne klukkede.

jeg nøjedes med at hoppe i to gange. det var jo første gang.
var det koldt? gu var det koldt. at gå fra metrostationen og ud til vandet.