06 februar 2010

...det var mor

i 1978 var jeg pivung og lige emigreret til London.
da alting skruede sig ned var det pinedød nødvendigt at ringe hjem.
men telefonboksen ville ikke tage min mønt.




jeg savner ikke gamle dage.

ps. og han har det godt.

10 kommentarer:

Sifka sagde ...

Dejligt, at han har det godt:)

Lene sagde ...

og det er det bedste :-)

Og i tidernes morgen arbejdede jeg i Oxford et halvt år uden anden kontakt end breve, der var lang tid undervejs, vi klarede os, men jeg nyder også at høre, at søn og kæreste er landet :-)

Regitze sagde ...

ja, Sifka. har knægtene det godt, har vi det godt:)

brevene, Lene. dem brugte vi tiiiimer på at læse. igen og igen. og kan du huske glæden ved at skrive dem.. jeg glæder mig til at høre om søn og kæreste tur. det er en fantastisk del af verden, de er landet i.

Dana Watsham sagde ...

Ja, brevene - både at skrive dem (har det fint, har næsten ikke hjemve osv) og at få dem. Det, og så abonnementet på Politiken Weekly, som min mor altid har syntes var en nødvendig gave til børn i udlændighed ;o)

Men godt at han har det godt. Og endnu bedre, at man trods alt har så kort afstand i kommunikationen.

Lotten sagde ...

Min mor har som forberedelse på vores jordomsejlingsplan købt sig et webcam - og bedt om et kursus i Skype. Hun er sej min mor, og jeg er glad for, at jeg bliver langturssejler i det 21. århundrede. Men et rigtigt papirbrev har jeg nu tænkt mig alligevel at forfatte fra tid til anden.

Ellen sagde ...

Jeg savner dem heller ikke, de der gamle dage - men synes ikke nødvendigvis af den grund, at FB er det ultimative kommunikationsmiddel i dag.

Jeg emigrerede til USA i 1976 og fandt meget hurtigt ud af 'Reverse charge'- teknikken. Farmand betalte gladeligt for at få lov til at høre nyt fra sin ældste datter :-D

Og jeg elskede til gengæld de rigtige breve, skrevet på rigtigt papir, fra min mor.
Jeg skrev tilbage i 'luftpostkuverter', hvor man prentede mange småtskrevne ord på bagsiden af tynde, tynde kuverter for at spare porto.

Se, dét var en historie fra fortiden and I still live most happily...

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Hvor er det dejligt at hoere godt nyt fra den anden ende af verden. Jeg savner heller ikke telefonboksetiden - overhovedet! For fanden, hvor var det dyrt at naa tre dyrebare minutter med dem derhjemme.

Regitze sagde ...

hvor er du heldig at have en mor som din, Lotte!

Ellen - jeg husker også luftpostbrevpapirskuverterne. vi kommer snart på museum:)

ja, Tina. det kostede kassen at ringe hjem. i dag ringede Louis fra et bjerg i Himalaya. han siger, det koster ham fire kroner i minuttet.

Regitze sagde ...

- og hey, Dana!
politiken weekly sendte jeg også til min søster, da hun drog oversøisk i starten. jeg ved ikke, hvor nødvendig hun syntes, den var..
jeg sagde på et tidspunkt, at jeg syntes, de unge mistede en dimension ved at rejse langt bort - og så løbende online-berette til hjemmefronten. nu, hvor det er mig der er hjemmefronten, har jeg skiftet mening.

Lotten sagde ...

Det er jeg nemlig :-)