Claus sidder og sover i stolen.
Misse ligger på hans mave og sover med.
jeg skyller af med værkende hjerne.
nu skal dagen slutte og kroppen trille i seng.
kigger på uret.
klokken er 20.22.
viserne issyler øjnene.
skuffeur.
tommelfingre trilles stille.
istedet.
...
nu lukker sand mit øje.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Nogen gange er dagen bare forbi kl. 20.22....
ja... men så vågner man jo kl 4. og så er næste dag forbi kl 19.22..
Nemlig! og om en måned er man tilbage igen :)
(Og man når så mange ting om morgenen i sin "alenetid", som man ellers ikke når...)
der er æbler, der ikke falder så langt fra stamme:)
du har ret. jeg holder også meget af morgener. (og aftener).
Hvis man vågner kl. 4, kan man med god samvittighed lægge sig tilbage i puderne med en bog, og fredsommeligt vente på at vækkeuret starter torturen. Såden et frikvarter er godt for sjælen.
jeg skulle lytte lidt mere til dig, Dana. gid jeg var lidt bedre til at bruge hovedet i løbet af dagen, hvis dagen allerede har varet tolv timer kl 16.
Send en kommentar