jeg har hostet i telefon i dag.
tre gange.
og efter hver gang har jeg lagt røret og tænkt.
hvor fanden i panden havde jeg været uden den vidunderlige kælling?
tre fantastiske telefonsamtaler, som jeg også burde skulle kunne ville huske om tyve år.
og jeg som ikke kan lide telefoner.
og sønnike er lige blevet vores nye nabo for en stund.
og jeg som godt kan lide naboer.
ok. jeg overgiver mig.
jeg er en lykkelig kvinde. i al min kvide.
24 november 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Dejligt at høre ... og stadig god bedring
God bedring, din heldige kvinde:)
Send en kommentar