03 november 2009

kære mirakel

vi har en lille høne, der er syg.
ikke nok med det.
det er Sarah.
den lille letgenkendelige dværgfaverollesmamselle med den sorte halskæde. den eneste navngivne, af de damer.
hun vejer efterhånden kun et par gram. hun er en forvokset fjerbold, der nu sidder i kyllingekassen, i fred for de andre, under varmelampen, med frisk vand og korn indenfor næbvidde.

alle andre havde hugget hovedet af hende for flere dage siden. det gør C også imorgen.
men man håber jo på mirakler.

hun har spist og fjollet forsigtigt rundt med de andre indtil i dag. når hun vel og mærke er blevet båret ud i gården til dem.
men nu ebber det vist ud.

sådan en lille skide høne.

4. november:
nå. miraklet var, at Sarah i nat fløj op til Vorherre og bad om godt vejr.
nu ligger hun lit de parade.


begravelsen er i eftermiddag.

8 kommentarer:

Fru Green sagde ...

Ære være Sarahs minde.

Lotten sagde ...

Videha mukti

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

RIP lille hoene, du havde et godt liv!

Regitze sagde ...

ja, fru Green. når man tænker på hun bare var en høne, fniser man lidt i skægget. men alligevel.

hvad _siger_ du, Lotte?

det havde hun, Tina. og hun var fornøjelig, så længe det varede:)

Lotten sagde ...

Videha mukti er sanskrit og refererer kort fortalt til befrielsen af sjælen, når kroppen dør...

Regitze sagde ...

smukt, Lotte.
jeg skal ikke være den, der ikke under en lille høne en sjæl.

Anonym sagde ...

Øv og av. Heldig var hun dog at være høne i dit og C's nærvær....
Min dybe respekt til jer for at behandle dyr med værdighed.

Vh Tina

Regitze sagde ...

tænk at det skal afføde respekt at behandle med værdighed, Tina. tak for det!

vores formål med at være værter for de her dyr er jo nemlig, at de skal have et værdigt liv. at kunne få noget og nogen til at trives, er vel det største, man kan gå og glæde sig over.

værdighed kunne også have været at hugge hovedet af hende med det samme, vi havde fået bekræftet, at hun ikke var på toppen.
det er svært at vide på forhånd.
nogen kommer sig. nogen gør ikke.

(og det kunne jo også ha været en tyfus eller andet, der kunne havde gjort kål på hele flokken.. så havde vi stået der som et par københavnersutsko).

nå ja. og vi hældte forresten desperat penicillin i Rasmus, dengang han var sløj.
skal vi lige tage en snak om kønsdiskrimination!

det er sgutte nemt med den værdighed. men ét er sikkert. raske dyr er sjovest:)