07 november 2009
fra jord til mor
det gode ved at have en have er, at man kan trække ting op af den. og putte ting ned.
mens man får masser af dejlig undtagelsesvis luft.
og venner.
især hvis man kyler lidt om sig med de regnorme, der dukker op.
nu laver C osso buco med de sidste køkkenhaverodfrugter.
mens jeg sidder i romantisk brændeovnsskær og drømmer om forårsbugnende stjernenarcisser, snepryd, scilla og gigantkrokusser.
dagsordenfrie lørdage er en glimrende opfindelse.
for helt ærligt. jeg er ellers hængt op og slidt ned til rallestadiet.
ligesom så mange af os andre.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Jeg er også slidt ned og raller næsten, men har lige fået sådan en brændeovn ovenpå et nyt klinkegulv. Det er ikke det værste, jeg har oplevet!
Man føler sig lidt som en indianer, ikk? Sådan at kunne tænde bål og varme op, uden at være afhængig af resten af samfundet.
Go' osso buco!
tillykke med ovn og klink, Henriette!
det er total indie.
jeg læste, at moccapigen led under ildelugtende vasketøj fra naboskorstene. æv.
brændeovne er skabt til åbne landskaber - og ren brænde, forstås.
sympatiral.
Tak, tak - her er åbne landskaber og en garage propfuld af dansk eg og bøg.
Og jeg synes ikke det gør noget, at man lugter lidt af indianer.
:-)
årh - du har eg! heldige asie.
duften af indianer slår brugsens vanderbilt med et par længder.
Fanden har skabt folk, der ikke kan finde ud af at tænde op i en brændeovn!! Og dem der putter gamle gummistøvler og andet skrot og skrammel ind til flammerne.
så enig, Anonym.
jeg hørte om brugte bleer..
Nu er verden da heldigvis så retfærdig, at støvle- og bleafbrændere tager skorstensband lungesygdomme sig af.
Uretfærdigheden er, at det undertiden tager nogen tid.
jah, Farmer:) og river naboerne med i købet..
Send en kommentar