jeg kendte en Rikke, der læste teologi og tog på ø-lejr, hvor hun lærte at tune ind på myggenes frekvens og flyde med deres energi. så bliver man nemlig ikke stukket.
hvis nu myggene ikke oplever hvor spirituel man er, men stikker alligevel, lærte hun, at man kan lade sin irritation komme til orde med p-ord.
så Rikke gik rundt og hvæsede Pontius Pilatus! i en uge.
Perkele?
(yderligere udødeliggjort her)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
:-D
Jeg kan fem finske ord. Perkele er et af dem. Det er et godt ord!
(Og tak for sidst i øvrigt)
hæ, Lotten:) Louis og jeg tilbragte en maj i de finske skove. og klarede os igennem med de sædvanlige tak, undskyld, skål og satans.
men faktisk var det Irene omme i Irland, der vækkede min perkele. iggå, Irenscen.
og faktisk2 tænkte jeg rigtigt meget på perle, da jeg kom i tanke om Rikke.
derudover - ja sq da tak for sidst! potentialet smiler:)
Perkele er en sprogblomst af de helt store! Der er saft og kraft i den og jeg bruger den altid på min frekvens. Myg har vi ikke her, nej ...
Perkele! Hende den anonyme, ing? 'Tis myself!
SATANAS!! :D
Send en kommentar