18 januar 2009

ast din sturkr min



Claus og jeg blev gift igen i går.
en god fornøjelse kan man ikke gentage for tit.

runemesteren og ringsmeden er Erik den Røde.
sønnike var forlover og vi skålede i den samme champagne, som Obama skal til at vænne sig til.
glimrende sekt!

du bliver nødt til at besøge værkstedet i nummer 36, næste gang du er i Læderstræde. med mindre, du insisterer på at leve urokkeligt.
de to mænd er så fulde af venligt, solidt vid og inspirerende ord. og deres værker er så besjælede, at det sitrer.

hans kompagnon hedder vist Felix. jeg så, at han har vejnet 19 små brillanter i en uendeligt smuk, organisk, spinkel guldring med en sort opal.
lykkelige kvindemenneske, der smyger den på fingeren.

bagefter skal man spise platte på Københavner Caféen i Badstuestræde.
der lader de den stuetempererede porsesnapseflaske stå på bordet.

13 kommentarer:

Sifka sagde ...

Tillykke Regitze, ja, også Claus, hvor er det smukt, ring, tanke og det hele:)

Liselotte sagde ...

Hjertelig tillykke hjerter. I fortjener hinanden :-)

Brorsan sagde ...

Jamen, så tillykke da! Det lyder rigtig godt med den frokost dér...

Regitze sagde ...

så mange tak Sifka, Liselotte og Brorsan:)
Louis siger, at ringene er bling. uden at være bling bling.
jeg siger, at den kernekraftsfrokost glemmer vi aldrig.

Uffe sagde ...

? (skal forstørres cirka 10 gange). Men tillykke alligevel.

Anita sagde ...

Tillykke med hinanden :-)

Annie Fryd sagde ...

Ihhh, det kræver da et stort tillykke til jer begge...og sikke smukke ringe I har fået lavet.

Erik den Røde er vist den selvsamme sølvsmed som har lavet kantet på Yggdrasil-drikkehornet som blev brugt ved vores bryllup sidste sommer.

Vores ringe har også runer, magiske binderuner fyldt med urkraft gemt indeni :0)

styx sagde ...

Tillykke til jer begge. Smuk tanke at blive gengift ind i mellem :-)

Brorsan sagde ...

Vores "rigtige" bryllup stod i Den Danske Bank, hvor jeg lukkede min konto og omdirigerede min løn til at løbe ind på fruens konto....

Anne/Undreland sagde ...

Tillykke!
Det lyder så... Ja, lige nu bliver jeg først og fremmest sulten. Og fjern i blikket: "den stuetempererede porsesnapseflaske...". Men når jeg har fået noget at spise lige om lidt, vil jeg svømme hen over ringen også. Smuk indskrift.

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Fedt! Tillykke med jer. Vore unge mennesker bliver ved med at spoerge om ikke vi vil blive gift igen. De synes det kunne vaere saa hyggeligt. :)

Ella sagde ...

Tillykke med det hele og hinanden, I to dejlige mennesker .-)

GoodKnight sagde ...

Vi takker for alle de fine tilkendegivelser.