29 januar 2009

hede hule

kl er 03.34 og det er sort udenfor.
bussen er stoppet og jeg må stige ned i mørket. jeg står alene og ser de andre køre afsted med lyset. nu får jeg aldrig resten af historien.

sådan foregår mine nætter efter at jeg har passeret porten til overgangen. Claus trækker vejret. katten trækker vejret. så gør jeg det også. og venter på det, der nu skal ske.

så sker det.
min pande åbner sig. krøller og vender vrangen ud på hver en pore.
heden bryder løs. hvis den så bare ville stige til vejrs. men den lægger sig som en puppe omkring min krop og inden klokken er 03.35 sveder jeg så det siver. lagnet bliver dybfugtigt og jeg står op og går min natlige runde gennem paradehuset ud på transitbadeværelset og tilbage igen.

man må ikke ligge og sparke sin dyne op i loftet, for så kan de andre ikke sove.
så jeg ligger på ryggen og flyder.
og man må heller ikke tænke, for så kan man ikke sove selv.

endeligt slår hjernen og hjertet pulsen sammen og vugger mig ind i det sorte, hvor en smuk orangerød horisont toner frem.
I stiller jer på den. med jeres træben, klapper for øjnene og delikate grin.

mine stærke, arrede, smukke veninder.
jeg smiler taknemmeligt til jer.
og falder i søvn.

(yderligere udødeliggjort her)

16 kommentarer:

Madame sagde ...

Hedeture omsat til skær poesi :-)
Ja hedestigninger, der har vi da noget helt for os selv ...

capac sagde ...

I hede hule... ;-)

Lotten sagde ...

Min mors lyngbakker førte hende ud på den overdækkede veranda. Der sov hun hele sidste sommer. Katten syntes det var så hyggeligt og kom med dugvåde poter og hilste på ved 4-tiden hver morgen. Min far syntes vist, det var lidt kedeligt - men lur mig om ikke de fandt ud af det alligevel.

Tina - omme i London aka teeweewonders sagde ...

Zzzzzzzzz...

Dana Watsham sagde ...

Tjah - min praktiserende sagde: "Smid tøjet og åbn vinduet!". Så vi sover for åbent vindue. Mig i tshirt, Les i varm flonelspyjamas ...

Gitte sagde ...

Tænk at en hedetur kan beskrives så smukt :.)

Kan anbefale zoneterapi/akupunktur.....

GSH sagde ...

Tid, accept og en del sejlture i egen sø... Omvendt pupertet tilsat bevidsthed om, hvad der sker med kroppen... Hold ud smukke, der er lys i den anden ende :o)
Kærlig medynk - GittenGas

Ellen sagde ...

Bare rolig, det går over igen - det er kun en overgang - deraf navnet :-)
Vi har haft åbent vindue året rundt i nu fem år - jeg kun iklædt min duft og manden putter sig bare godt under under dynen med nogen gange ovenpåliggende tæppe.
Overgangen er overstået, men nu kan vi slet ikke undvære den (sommetider meget) friske luft fra det åbne vindue.

Heidi sagde ...

Øjjj, så ved jeg, hvad der der venter...

Ella sagde ...

Sådan er det jo, Regitze ;-)

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om jeg foretrækker nat elle rdag. For jeg heder stort set kun om dagen - og det har jeg gjort, også så det driver - i 4 år - op til 40 gange på en dag. Også så butiksansatte troede jeg græd. - Men natten - den er sgu min egen ;-)

Og det er heller ikke til at ligge og vifte sig, vel? For hvis jeg er heldig kan jeg stoppe et udbrud i opløbet, hvis jeg er hurtig med viften på panden.
Vifte på natbordet?

Iøvrigt ser det ud til at jeg er ved at være ovre det værste.

Regitze sagde ...

Madame. det har været en hel åbenbaring, at jeg ikke er alene i heden:)

*åbenbaring 2*.
det hjælper at åbne vinduet/sove på verandaen/gå til akupunktur/zoneterapi/vifte.
jeg tror, jeg skifter vinterdynen ud med en lettere variant.
og jeg siger ikke til nogen, at jeg pt pligtskyldigst spiser, hvad der angiveligt er gelée royale. jeg tror dog, jeg har betalt en formue for placeboen.

omvendt pubertet, GittenGas :D
åh nej. jeg orker ikke at blive skudt i roen igen.

Heidi. det er ikke så slemt. du ved. man er, hvor man er.

Regitze sagde ...

Ella - ja. jeg får også turene om dagen. helst lige når jeg er blevet stillet et pinagtigt spørgsmål på arbejdet. eller bare et, der kræver hudløs ærlighed.

Heidi sagde ...

Regitze: præcis! Meget ser ser værre ud udefra end når man står midt i det. Man kan sagtens spise en elfant, man skal bare tage én bid af gangen.

Skøn blog, du har. Jeg er først kommet til for nylig :-)

Ella sagde ...

Under det mindste pres er de øredøvende våde - adrrr hvor jeg kender det, Regitze :-(

susling sagde ...

ja føj... og så alligevel ikke..bare livets gang eller noget..Jeg er begyndt at blusse..fedest...føler mig så ved siden af...men igen...jeg ville aldrig bytte med en omvendt pupertet eller bare en årrække tilbage...Man blusser, hedeturer, erkender tyngdekraft og læsebriller...og også visdom og ro!
Sved lige den..:-)

Kærligst og ærligst Susling

Donald sagde ...

Flot skrevet - og ubehageligt påtrængende.
Det er nogle søde pirater på den orange horisont.