en eremit taler ud

om syv timer og et kvarter står jeg i lufthavnen i træsko og kipper med et Dannebrog.
det plejer at være mig, der kravler ind og ud af fly, men denne gang var det C, der tog afsted og mig, der blev herhjemme.

det har været anderledes.
ingen varm aftenmad. undtagen den dag, hvor jeg spiste med tyrkisk kniv og gaffel sammen med dejlige damer.
hvorfor vi absolut skulle det, bare fordi Claus ikke er hjemme - eller rettere, hvorfor vi ikke også kunne gøre det, selvom han var hjemme, kan jeg jo så gå og spørge mig selv om.
de fleste af dagene har været lange arbejdsdage, for hvorfor tage hjem når der var varmt og lyst i kontorlandskabet.
og så blev det lørdag.

mikrofon under hagen *og hvad har du så lavet i dag, Regitze*?

mikrofon ud i strakt arm og op i næsen på mig *ahem. jo.. jeg startede dagen med at
ligge i sengen og fintænke en times tid. så stod jeg op og fodrede høns og katte og lukkede hønsene ud, lavede mig en næskaffe og en ostemad og lavede mine engelsklektier. efterfølgende gjorde jeg hovedrent i hønsehuset og -gården, hentede ialt 105 kg foder ind fra bilen og hældte det på tønder, vaskede op og gjorde rent i hytten, vaskede tøj og hængte til tørre. ind imellem har jeg båret Kaj ud i køkkenhaven og hjulpet Pylle2 ud af urtehaven og lukket lågen op for de høns, der var gået en tur og nulret katte og drukket mere næskaffe. og båret Kaj ud i køkkenhaven. og båret Kaj ud i køkkenhaven.
nu er hun snart afskrukket og nu skal jeg ned at handle*.

og så tror du, at jeg bare har piblet rundt, fordi jeg ikke kan finde ud af at holde fri, når jeg er alene? okkenej. jeg har i dén grad holdt fri.
for sommetider skal man smides ud i en lidt anderledes orbit end den sædvanlige, for at få sat en tanke igang.
så jeg har holdt så meget fri, at jeg har haft tid til at tænke.

men nu skal der lige handles.
et stk dannebrog og to stk wienerbrød, tak.