nattergalene triller om kap med solsortene. gøgen kukker. bækken klukker. dronningebusken er vågnet. forleden var der én blomst - nu er der hundrede og tusinder står på spring.
de sidste bier er ved at gå til køjs. der duftede så godt af varm voks og honning, da jeg lige listede derhen på maofødder. et par humledittoer brummer stadigvæk i akkelejerne. verden er pastel. månen er selskabssyg og jeg sidder med tæppet omkring mig og udskyder tiden, til jeg skal bort.
25 maj 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
17 kommentarer:
Bort?
Nyd timerne og hast ej:-)
ja, eller ihverfald ind og lave mig en tomatmad.
vi, der nu nyder timerne uden at haste:)
Bort skal vi alle. Mit tæppe på turen er uldent og håndvævet af en elskelig kvinde, der er gået i forvejen.
mit er en pink/orangestribet hvid fleece købt hos en glædessmittende kvinde, som har en gårdbutik i en landsby ikke så langt herfra. hun halter gevaldigt, og hun er her endnu.
din elskelige kvinde sidder deroppe og smiler, Irenschen.
Hun smiler mildt og mit smukke tæppe er elegant i dyb rosa og mørk lyng ...
hvor smukt.
du kommer til at have og have glæde af det hele livet. hvor bliver man helt. årh. af at tænke på dét.
Havde jeg børn ville de også kunne glædes over det. Det er fin kvalitet. Nogen andre får det, eller også tager jeg det med når engang jeg skal mødes med hende igen ...
God aften til dig. Jeg kan næsten høre dine fugle, og spekulerer på om der er nyfalden dug på maofødderne?
Her er der stadig en del biler på vejen frem og tilbage. Ikke så meget fugl eller duft, endnu. Desværre.
og god aften til dig, Sifka.
herude er det ikke rigtigt dugsæson endnu. det er enten ingenting - eller så mosekonen brygger og de smukke elverpiger danser rundt med deres huller i ryggene.
da jeg boede på Bryggen tullede jeg meget rundt på fælleden. det var jo før byggeriet. og der lå - eller ligger - et krat, med en 'hemmelig sti' hvor der var så mange nattergale, at de sad og territorialgalede hele døgnet.
når man kom ind på fælleden fra lige efter skolen og valgte den midterste sti, altså den, der går venstre om af hestenes fold, skulle man bare fortsætte lige ud over tværvejen for enden af den store fold.
uh hvor jeg savner fælleden nu.
jeg havde et hemmeligt sted på den hemmelige sti, hvor jeg kunne skråle, lytte og lade op. og opdagede tegnene på, at ballonparkens vietnamveteransshaman og hans smukke rævekone også holdt til der. men ok, der var plads til alle.
iøvrigt kom der også nattergale på tøjhusgrunden om natten. da jeg boede i Reykjavikgade, kunne jeg høre dem om sommeren når vinduet stod åbent.
måske skulle vi lokke nogen med på en fælledtur en dag. Marie blah - nu med røjser fx:)
Det var da en god ide. Der er jo sket ændringer med både indlagte vandveje og løsgående køer. Måske kender du køerne, men kanalerne er forholdsvis nye.
Lige nu er det hele grønt og hvidt og dufter af tjørn. Det ser rigtig fint ud når man sådan kommer strygende forbi i le metro.
Jeg må se om jeg kan finde din sti, og finde et eget hemmeligt sted. Det kunne absolut være brugbart.
Bjørnen gik i sin tid med aviser i Ballonparken. Denne del af ruten gemte han altid til sidst. Så gik han der klokken meget tidligt og fik sig en snak med alle kattene.
Nu vil jeg vende tilbage til Elizabeth the first of them.
Sov godt :) når det bli'r aktuelt.
Ren idyl :o)
Jeg er lige kommet ind efter at ha' nydt pindsvinenes natteparade. Pæonerne stod og glødede længe efter at solen var gået ned, og duften af hav afløstes langsomt af duftenaf kommende regn.
Sommer når den er bedst.
Nattergale på fælleden og tøjhusgrunden - savner Fælleden? Det lyder også som at man derude kunne finde det, som storbyen mangler.
Jeg fandt Charlotte på Grønjordskollegiet, vi var de første beboere, men der stod "adgang forbudt" til fælleden, selv om der var veje og stier. Vi var som regel lidt for lovlydige, men et par gange har jeg da vandret ud på fælleden, og det var mest den abstrakte kunst, som jeg husker, plasticposer, som hang tæt på buske og små træer, og på de store flotte græsstrå.
Husker også ture med min søn for nogle år siden, en mere friseret Fælled, og længere ude ved "Kongelunden". Der går en cykelsti fra Kingosgade på Vesterbro til Amager-fælleden og Kongelunden, har jeg hørt - 20 minutter hver vej på cykel. Københavnerne er egentlig ret heldige.
Det er godt at komme ud og se noget. Dejlige minder og toppunkter kan virke terapeutiske, synes jeg.
Du skriver så englene synger :-)
Det er spize at læse her hos Regitze...
Poetik & poetak...går lidt i hik & hak ....
Eventyret om fælleden og de hemmelige steder varme i min indre hjertevibrator...
Jeg er vild med vampytpingvigner især når de galer
Her ved Gudme sø har hele 4 nattergale der galer ...eler pipper, de gør hvad der er bedst til ....Misser ligger her ved min fod og vi kigger ud i regnen ...måske solen skinner igen senere ...Nogen skal jo se pinsesolen danse ...
et vådt pinsekram og en tak for ord som lyser i hjertet
uh, Sifka. jeg har mange, mange dejlige minder fra ballonparken.
nøj, har I pindsvin, Dana. C og jeg har pønset på, om vi kunne adoptere et par et sted. men der vel en årsag til, at de ikke er her naturligt. her er en del ræve. tak for pæoner og havduft:) pæonerne hér er stadigvæk i vuggestue, og øresund 12 km væk. men duften af hav er godt.
Donald, der var masser. masser af plasticposer og det, der var værre på fælleden, men det blev bedre. eller, det blev søgt holdt nede. vi var en del, der regelmæssigt tog ud i samlet flok og ryddede op. Louis går stadigvæk tilbage og samler ispapiret op, hvis det er fløjet fra ham:)
tak, Ella og tak til dig, Bolette. jeg er helt rødkindet i det. gosh ja. er det imorgen pinsesolen danser? så skal vi i vandet!
Jeps, vi har 'pimsvin' (familekt er sjovt) - og når jeg hører to hanner grynte, snorke, hvine og snerre ad hinanden når deres veje krydses ville jeg sgisme hellere ha' nattergale ... men søde ser de ud, og at se kattene snige sig respektfuldt rundt om dem er sjovt :o)
Desuden spiser de sneglene i min salat.
pimsvin, der spiser himbær på stramboulevarden
:)
Send en kommentar