midlertidig fanatik

jeg er en midaldrende kvinde med en ganske middelmådig intelligens. da jeg engang deltog i en meget seriøs segmentanalyse lå jeg lige i midten af de for mit køn, min alder, bopæl og indkomsts typiske kasser; sådan lidt lyserød, lyseblå og lysegrøn, så vidt jeg husker. alt i alt lidt plørefarvet.
jeg bliver forpustet når jeg læser i ølentusiasternes og biavlernes medlemsblade. så meget vid om så snævre områder. jeg måtte opgive at gå til whisky, for jeg kunne ikke overskue så meget vid om så snævert et område. jeg har skam mange interesser, som jeg ved en lille smule om. i det hele taget er jeg en formidabel skøjteprinsesse. at vide en lille smule om en hel del, det er lige mig.
det er også mig der kan det meste af en vittighed eller en god historie.
her lige midt i centrum, der har jeg det godt.

til aften kom jeg kørende ned af haveforeningens stamvej, der i parentes bemærket har fået et rigtigt navn. Odins Allé. den er smuk, med høje birketræer på hver side af et par brede græsrabatter. i vinter var nogle fjollehoveder letsindige nok til at parkere i de våde rabatter og fik pløjet det meste op. så nu har vi fået (endnu) et velkomstskilt op ved indkørslen foruden 'hunde i snor', 'parkeringsforbud for biler over 3 tons' og 'max 20 km i timen'. på det nye skilt står der 'parkering forbudt i rabatten'.

en bil kører foran mig tyve meter oppe ad stamvejen. øh Odins Allé. pludseligt svinger bilisten ind i den venstre rabat og stiger ud. da jeg med mine 19,9 km i timen kommer op på siden af ham, stopper jeg, ruller vinduet ned og fortæller ham venligt og bestemt, at parkering er forbudt i rabatten.
den ældre mand ser på mig som om jeg er en hundelort, som han lige netop ikke har trådt på, og siger, at det skal jeg ikke bestemme. jeg insisterer venligt og overskudsagtigt på, at vi har en foreningsbestemmelse, fordi vi, der bor her, er glade for vores vej og ikke vil have den ødelagt. og i den dur. manden ligner mere og mere en dreng på 12 år og jøsses hvor han hader den dumme kælling.
lige i går aftes talte Claus og jeg om transaktionsanalyse, og jeg er nu helt høj og skæv af at være ren- og retfærdighedens supercarla, godt camoufleret af min voksen - voksen-approach.
han kan ikke vinde på ord og han indser det. på vej hen til sin bil skal han nu lige have det sidste ord, som hvæses ud med overtænderne godt forankret i underlæben inden tungen stikkes mellem tænderne og hvæset afsluttes med blottede for- og sammebidte kindtænder. jeg kunne ikke høre, hvad han sagde, så jeg stopper igen og siger: undskyld?
FANATIKER!!! udspyr han, så birketræerne rasler.

da jeg er kommet 15 meter væk og kigger i bakspejlet, er han igang med at pløje rabatten op i en trepunktsvending i 2. gear for derefter at gøre holdt inde midt på græsset, springe ud af sin bil og med venstre hånd placeret i siden give mig fuckfingeren med hele sin højre arm. ud og op. tre gange. som om han er ved at at hjælpe en ko med forstoppelse.

hvem vandt.