Mads og Misse hænger ud under udhænget.
døren til havestuen står åben, så jeg kan høre regnen. der er ild i brændeovnen og stearinlysene. og her er så rent. ikke flere musehaler, frølig, hybelmus, edderkopper og spind. her er så fint at jeg ville ønske, jeg fik uventede gæster, inden det hele gror til igen lige om lidt.
men spontanvisitter, bukke- og musejagt har våde kår pt.
dagens højdepunkt været Pia Ks krav om tørklædeforbud.
som mange af jer andre tror jeg heller ikke på tvang eller forbud. vorherrebevares.
men jeg bryder mig generelt ikke om religiøse kropsmanifestationer i min hverdag, det være sig muslimske tørklæder, demonstrativt overdimensionerede kors eller kalotter.
mennesket har været dygtige til at fortolke de gamle religioner som islam, kristen- og jødedom, således at disse religioner har passet ind i menneskets kram. og har dermed forårsaget årtusinders verdensomspændende død, ulykke, undertrykkelse og had.
for sådan er mennesket og sådan er alle rovdyr - med eller uden religion - og sådan har rovdyr altid opført sig.
men nu synes jeg, vi skal se at komme videre (afskaf provinsen!), hvis vi vil overleve som (anstændig) race.
og vi må starte med os selv. vi mangler et moderne uforurenet budskab om den kærlighed, der gennemsyrer alt som et universelt princip, et budskab der ikke bunder i religion. og karmaloven, som også er der, hvad end vi tror på den eller ej.
så jeg har købt en kanon og er startet for/med mig selv. jeg bryder mig om langt, langt de fleste mennesker. og jeg kan sagtens rumme en kvinde med religiøst tørklæde på, hvis jeg ellers bryder mig hende inden under.
men jeg forstår ikke, hvorfor hun skal have tørklæde på, hvis det ikke er for at manifestere en afstandtagen til mig.
og hvis hun gerne vil have et job og deltage i samfundet på lige fod med andre, er der rigtigt mange interessante jobs, der ikke kan bestrides gennem umiddelbar afstandtagen til øvrigheden.
og jeg forstår ikke, hvordan de sidste fans overhovedet fortsat kan tage en Pia K alvorligt. med sin hysteriske afstandtagen til øvrigheden bestrider hun sit job rigtigt rigtigt ringe.
nå ja. og så forresten tillykke til broderfolket i Norge der blev uafhængige af Danmark i 1814.
skål.
44 kommentarer:
Smukchen, vi er helt enige mht. signalværdien af et tørklæde, kalotter, kors og hvad ved jeg for orange rober. Jeg tilhører ingen religion selv og har meget meget lidt tålmod med mennesker der bærer deres på ærmet.
Nuvel, jeg kan altså ikke se at et tørklæde er et problem mens jeg betaler for min mælk i Føtex og hvis tørklædebæreren ønsker at bruge tørklæde så må hun indse at hun udelukker sig selv fra mange spændende jobs, som de kan bestride lige så godt som enhver anden.
I London, hvor jeg gør mig en del af familiære årsager, har jeg oplevet at være til fest med mange forskellige kulturer, nogen af dem bar deres religion på ærmet, men vi interagerede naturligt.
Og så vil jeg lige slå et slag for Maren i Kæret, som jo altså heller ikke må bære tørklæde, skulle der forekomme et forbud, på vejen hjem fra Salon Hårtop efter at have fået kreppet hår ...
Forbud virker ikke, se på Nordirland, den enste vej frem er dialog og så synes jeg mange danskere skulle tage og øve sig i at blive farveblinde, også i påklædningshenseende.
Jeg tror faktisk der er mange der tager toerklaedet paa, netop fordi der er saa megen polimik omkring det.
Jeg arbejdede sammen med en ung muslimsk pige for en del aar siden (som i oevrigt boede alene i lejlighed og var paa papiret gift med en god ven, men kun for hendes foraeldres skyld og de boede ikke sammen) og hun fortalte at en del piger som aldrig havde gaaet med toerklaede der hvor de nu kom fra, tog toerklaedet paa i Danmark.
Maaske har de brug for toerklaedet for at holde lidt fast i den kultur de kommer fra som er saa forskellig fra den danske, ligesom vi danskere flager med Dannebrog???
Enig Irene, farveblindhed og dialog er den eneste vej frem.
jepschen, Irene, jeg så godt din fremragende og latterfremkaldende Maren med nykreppet hår i en kommentar tidligere, og Klit har også på smukkeste vis fastslået at tørklæder er et hovedklæde og ikke nødvendigvis en manifestation. et forbud er lavlatterligt.
her er vi helt enige.
nu du siger det, ser jeg også tørklæder i føtex og er på daglig hilsen med tørklædebærende rengøringspersonale på mit job og tænker ikke videre over det, så længe servicen er i orden. men mange af de nye danske kvinder kan - og vil - forhåbentligt mere end at servicere?
du har sikkert fat i noget væsentligt der, Susan. jeg vil tro, at der bliver flaget med mange nationers flag i USA (og især med dannebrog), statens historie taget i betragtning. men, er hun født og opvokset i Danmark og har brug for at styrke sin families oprindelige identitet og religion gennem et tørklæde, ville jeg teoretisk tøve med at vælge hende som kollega, ejendomsmægler, advokat, læge osv.
fordi: hvorfor gør hun det i en situation, hvor det gælder om være neutral, fordi det primært handler om sagen og ikke personens holdning, som jeg ser som distanceren?
Problematikken giver så mange spørgsmål.
Hvorfor bliver vi så bange for påklædning, der kan signalere det religiøse?
Der er ingen der taler om t-shirts med politisk eller misforstået humoristisk og dog kvindeundertrykkende udsagn/illustrationer eller den påklædning som der kan signalere ens ideologisk ståsted? Eller en fransk lilje fordi man går op i spejderværdierne eller tatoveringer med sataniske undertoner? Det er vi ikke bange for. Og hvis vi er så er der ikke noget der påtales.
Ifht. det du skriver, Regitze, så er ikke enig i at man bærer noget religiøst symbol for at ville tage afstand. Ikke nødvendigvis.
Jeg bærer f.eks. ikke et kors (eller en spejderlilje) om halsen eller i ørefllippen for at tage afstand fra mine opgivelser, men fordi det som symbol betyder noget for mig. Muligheden for at det bliver opfattet anderledes findes dog - men intentionen er ikke nødvendigvis lig med opgivelsernes opfattelse.
På den anden side har jeg sammenhænge, hvor jeg ikke går med bluser uden ærmer fordi jeg ikke ønsker at provokere med de signaler, der er i min tatovering.
Spørgsmålet er bare: Hvem skal bestemme hvad der provokere for meget og hvad der ikke gør?
Hvem bestemmer om det er intentionen eller opfattelsen, der er rigtig?
Nå, ja og så vil et tørklæde forbud også ramme kvinden, der har fået kemoterapi og ønsker at dækker det skallede hoved med et tørklæde.
Regitze, jeg synes også det er så svært. Jeg mærker også den mærkelige afstandtagen.
En tøjekspedient med tørklæde på, spurgte om der var noget hun kunne hjælpe mig med? Det var der nu ikke, men jeg tænkte bagefter: Hun har VALGT at tage tørklæde på og derved vise at HUN synes at kvinder skal dække sig til. Hvordan skulle hun så kunne hjælpe MIG (utildækket hår og på jagt efter noget frækt kluns) med at klæde mig på?
Hvordan, spørger jeg bare?
Jeg kunne sikkert skæppegodt lide pigen under tørklædet, helt sikkert. Men hun kunne da ikke hjælpe mig med mit udseende og de signaler man sender med sit tøj.
Jeg var helt ked af det bagefter og måtte snakke ørene af mine venner i flere dage, så fortvivlet var jeg. Over at det ikke gled i olie for mig på den front.
Jeg har egentligt ikke noget imod religiøse manifestationer i påklædning og jeg føler mig ikke provokeret af dem heller - hvad enten de er kristne, muslimske, jødiske eller buddistiske - hvilket jeg har haft tæt inde på livet og dagligt har levet med.
Sjovt nok føler vi os ikke særligt provokeret af buddismen, som jo ligefrem er moderne i disse år. Jeg levede i flere år sammen med en mand, som barberede sig skaldet i religiøst øjemed og næsten dagligt bar en træperlekæde til at bede og meditere efter. Vores hjem var fyldt med buddistiske effekter, som hang side om side med mine kristne.
Jeg har lært hjemmefra, at man helt grundlæggende skal respektere andre menneskers religion. Punktum.
Det behøver ikke at betyde, at man deler den eller sympatiserer med enhver adfærd, som kommer til udtryk i den forbindelse - men at tro ( eller ej!) er noget centralt og grundlæggende ved det at være menneske og det mener jeg altså, man har ret til.
Jeg mener også man har ret til at dække sig til, barbere håret af, gå med turban, bære kors og jeg ved ikke hvad.
Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvori det provokerende består.
Sorry. Jeg tror det er en brist hos mig. Jeg vil gerne forstå.
Men det gør jeg ikke.
P.S. Jeg har iøvrigt et alter ( ja, du læste rigtigt!) i mit hjem, som indeholder religiøse symboler fra forskellige religioner.
Det blev oprettet, da Usa gik i krig med Irak. Jeg kalder det mit "alter for verdensfreden".
:-)
Har en både yndig og knaldhamrende dygtig optiker, der bærer tørklæde.
Så personen har jeg intet imod.
Men jeg har noget imod det signal hendes tørklæde sender fra hendes LOVreligion i mit demokratiske land, hvor kvinder er frie og har ligeberettigelse og mere til.
Og jeg har også både Buddha og katolske ikoner stående på mit chatol.
Sabine
Fru Green.. du sætter mange tanker igang, tak for det.
da jeg for mange år siden var en ung vred drue, distancerede jeg mig helt klart fra det i mine øjne depraverede borgerskab og gav især kønsfiksering fingeren gennem min påklædning. men enkeltpersoner har jeg aldrig distanceret mig fra uanset 'herkomst', hvis respekten var til stede. i dag kan jeg sagtens rumme ret mange politiske udtryk, omend jeg altid vil gå i en stor bue udenom nynazister - og HAere pga deres generelle disrespekt og kriminalitet. kvindeundertrykkende budskaber herunder selvundertrykkende af 'drik mig fuld og udnyt mig'-genren får også mig til at himle, så er der lukket for kontakt og respekt på forhånd.
jeg tror heller ikke, at et dagmarkors eller en fransk lilje skaber afstand. trods alt har kristendommen været en del af vores kulturarv i over tusind år. jeg tror ikke, at enhver kristen, som du selv, f.eks. sætter sig over ikke-troende og dermed ikke respekterer mig. jeg tror heller ikke, at enhver med en anden reliøs overbevisning, sætter sig over ikke-troende. men jeg ved, at der er rabiate afskygninger i alle religioner, som jeg finder frastødende - i og med at dets udøvere ser mig som falden og dem selv som frelste. og som verden ser ud i dag, indeholder islam - også - en sådan rabiatitet, der bl.a. udtrykker sig ved tørklædet, der i bund og grund signalerer kvinder som dåser, hvis ikke håret er dækket.
jeg kunne selvfølgeligt trække på skuldrene, som jeg gør af (selv)undertrykkende t-shirts, men tørklædets signal er så meget stærkere, fordi det handler om dig OG mig.
derfor reagerer jeg. hvis ikke den muslimske kvindes intention er som jeg beskriver ovenstående, vil jeg meget gerne lade mig belære. men indtil da, bør HUN ihvertfald vide, at sådan læser jeg hendes signaler.
og jeg er godt klar over, at der findes muslimske kvinder på de højere læreanstalter, der bærer tørklæde, for overhovedet at få lov til at studere for deres fædrende ophav...
ja, Suzy Q, det var jo et følsomt eksempel, der var til at føle på. de mest moderigtige, frække kvinder findes jo under frakkerne i fx Iran... men Magasin, eller hvor det var, er ikke Iran.
Henrietteb, grundlæggende er vi jo helt enige. jeg har lært hjemmefra at respektere mennesker, hvor de er. punktum.
jeg forsøger ikke at skabe røre i andedammen ved at foreslå at vi ikke har ret til at være religiøse. hvis det fremstår sådan, har jeg været for hurtig på aftrækkeren. hvad jeg forsøger er at foreslå, at drivkraften, kærligheden, er universel, og intet har med jihad, korsfæstelser og -toge at gøre.
jeg har tænkt over begrebet 'provokation' og er kommet til, at nej, jeg gik ikke rundt og følte mig evigt provokeret da jeg boede på Nørrebro. men jeg er da ret sikker på, at kun få procent af de mange tørklæde-, slør- og burkadækkede kvinder nogensinde vil/KAN tage del i det samfund, der omgiver dem.
jeg er som sagt ligeglad med, om min grønthandler har tørklæde på. men tørklædet er en altafgørende barriere, i mine øjne, når et job handler om dybere menneskelige relationer, fordi det skaber afstand. fordi personen, der bærer det, skaber afstand til mig. jeg har vist gentaget mig selv nok.
jeg er meget interesseret i din viden om buddhismen indefra. buddhismen, som jo 'i disse år', er blevet især de intellektuelles knage, den, der spreder kærlighed. jeg har har en nær bekendt, en praktiserende buddhist, at diskutere med - og HAN er provokerende:)
jeg glæder mig til at se dit alter, hvis jeg må. jeg har også et. men det er indeni.
ja, Sabine. tak for din kommentar. der trykkes på de samme knapper hos os. det handler om bolden, ikke kvinden.
Kom iøvrigt i tanke om en oplevelse, hvor det var "de religiøse", der tolkede andres påklædning.
Jeg kommer i en frikirke. Det gør min familie ikke og heller ikke min mand og svigerfamilie. Men vi blev gift i frikirken.
Til vielsen havde et kært yngre familiemedlem sit vanlige hiphop-agtige sorte tøj og en kasket på.
Senere fik jeg at vide at det havde forarget nogle fra menigheden. Traditionen byder jo at mænd fjerner hovedbeklædningen i kirken. De skulle bare vide at indeunder kasketten havde han dengang en sammenklasket hanekam ...
Heldigvis var der ingen der påtalte det. og vores kære familiemedlem har med garanti ikke vidst at det kunne være et "problem".
Så opfattelsen går også forkert den anden vej ...
Tak for jeres tanker. Tak for at vi kan debattere det i en god tone. Det er guld værd.
regitze, jeg tror vi grundlæggende er enige i rigtig mange ting hvad dette angår.
Og det er en sjov debat at tage med de rigtige :-) - for så sættes der tanker og refleksioner igang.
Lige nu tænker jeg, at jeg faktisk i forbindelse med mit fag gør nogenlunde det samme, som mange muslimske kvinder gør med deres tørklæde, når jeg ifører mig min sygeplejeuniform.
Jeg frigør mig - helt bevidst! - for private og personlige udtryk ved at tage uniformen på, ikke bære smykker, makeup eller have udslået hår.
Det gør jeg dels for, at min faglighed bedst kan komme til udtryk, men også fordi jeg gør mig klar til på neutral vis at møde enhver patients udtryk og sociale placering.
Det underlige i den situation er, at mange mænd rent faktisk opfatter min uniform som en invitation til, at se på mig med seksuelle øjne. Manglende respekt.
Jeg ser det efterhånden mere som et udtryk for et generelt og grundlæggende kvindesyn hos mænd i vores samfund, fremfor at tillægge min uniform en seksuel signalværdi.
Jeg oplever jo netop selv i langt de fleste tilfælde, at den afstand min uniform måske skaber til min private person netop er befordrende for, at jeg kan indgå i dybere menneskelige relationer med patienterne.
Både dem med og uden tørklæde.
:-)
Hey jeg vil nok bar mest kommenterer det med det rene hus ...det er dejlig følelse nu har jeg gået og taget mig sammen og i morgen får den en ligendene skalle her i "Enghuset" da Frank bliver 50 år søndag...HMM til det andet ..tørklæde, kalotter , og lat muligt fikumdik kan ikke hidse mig op ..qua mit arbejde møder jeg mange med og uden og får da lov at se mennsket og ik uniformen . Jeg er helt enige at religion er out of date for denne planet men ikke alle har det jo sådan ...Og lige præcis det med udvikling gør jo at det virker bedst når selv vælger at se livet mere holistisk og noget ...jeg kunne skrive lange epistler om det men det gør jeg over på min egen blog ..Tak for det dejlige billede af mads og misse ...Nu har jeg også snart to bliver plejemor for en lille steriliseret en snart ..hunmis .så bliver med Misser og Xena her på matriklen ..go weekend
Bolette
god pointe, fru Green.
den knajt ku ha været forne tiders uskyldige Louis, hvis hans mor ikke havde været der til at stryge kasketten for ham:)
- og det havde i så fald heller ikke handlet om grundlæggende disrespekt, men om kultursammenstød, så at sige.
men hvordan filan finder jeg ud af, om flertallet af tørklædebærende muslimske kvinder synes, at jeg er en anakronisme, der skulle se at komme videre, fordi tørklædet betyder andet, end jeg oplever det?
jeg ser ikke tv, men bliver indtil videre ikke klogere af radioen og avisen.
og jeg kender kun til at arbejde sammen med Tyrkiet (Ankara), hvor kvinder også er mennesker (uden tørklæde..)
Yndlingshenriette.. jeg forstår godt, det du siger om at søge 'kønsneutralisering', som er det, det handler om.
jeg synes i min egen blåøjethed, med mine 48 år på bagen, mit faste øjetryk og ditto håndblik, at det er graverende, at det for så mange kvinder skal være nødvendigt at neutralisere sig for at kunne være tilstede (i Danmark).
på den anden side oplever jeg i disse dage en herboende amerikansk kvindelig leder, der har fået en livmodersygdom, som hun ikke kan kommunikere videre til dem, der skal vide, at hun er indisponibel. fordi de er mænd.
jeg er ikke blevet mindre forvirret af denne gode samtale - eller hvad det hedder - med jer allesammen, men jeg er i det mindste blevet det på det her berømte højere plan.
(den der med sygeplejeuniformen vender vi tilbage til, ok? hehe.
Kære Bolette
jeg glæder mig til at fordybe mig i din nye blog, nu hvor der er lidt mere lediggang at spore i det her liv for en tid. - og fedt med din opsumering af 'hvem du er' http://bolette.wordpress.com/2007/05/17/hvem-er-de-egentlig-jeg-skriver-om-og-hvem-er-jeg/
rene hjem er sommetider genvejen til lette hjerter:)
tillykke med Frank-livsledsager på søndag.
må styrken være med dig!
Kære kvinder, jeg har meget at kommentere her, men DK-tidsbegrænsningenen tillader det ikke. SUK!
Dejlig tone ellers, vender tilbage hjemme på den lysegrønne.
Mit tørklæde er rødt i dag!
Irenschen! velkommen til danmark!!
naturligvis er dit tørklæde rødt - det er jo om nogens din farve.
og uden skelnen til farvesymboler - for sørensen! din tørklæderebel:))
Mit tørklæde er lilla - ikke som lille ble, men som tørklædet der hænger rundt om halsen på mig, når jeg har spejderuniformen på ...
Velkommen til DK, Irene.
Den bliver helt glad nede i maven ...tak for kommnetaren både ..her og der ...DEN glædes over hver kommentar det er stort her i starten ...
Kom i tanke om at denne tørklæde debat ikke vil ha haft samme gennemslagskraft i midthalvfjerdserne da den her gik i børnehaven ( er født i 68) Der var det jo højseste mode med lilla stofbleer på hovedet af alle quinder, især pædagoerne i børnehaven, husker hvordan min mor farvede en til mig hun gik nu iøvrigt ofte med tørklæde det holdt så godt på frisuren...Der var nu også usandsunlig meget vind herude i provinsen ( ærø ) nærmere betegnet...Håber ik at provinsen bliver afskaffet ...hvad med dronningen hun er også vild med hovedbeklædinger...hihi
nåh men videre i dagen ..
Bolette
Hvor spændende! :)
17. maj fik de deres grundlov - 1905 fik de deres frihed (danskerne overgav dem jo til svenskerne)
hvorfor går du med kjole / nederdel, hvis ikke for at adskille dig fra mændene? Hvorfor går vi overhovedet med tøj om ikke for at vise vi er mere civiliserede end negerdamen på discovery der lufter det hele (endda uden at mændene bliver lystige af den grund) - så lad os tage det tøj på vi lyster uanset hvilken form for uniform det er ;-)
De fleste klæder sig på efter, hvor de befinder sig.
Regitze på rejse, hjemme i haven og evt. til hofbal er sandsynligvis ikke i samme outfit alle 3 steder.
Men selv den mest opmærksomhedskrævende ville vel næppe genere værten/dronningen med at være iført de shorts, man ellers bærer i haven eller være dybt dekolleteret ned til revnen på ryggen som ved en filmfestival?!
Og har man modtaget en invitation og evt. også et ridderkors, bærer man vel det af høflighed på Amalienborg/Christiansborg, selvom man inderst inde er mod monarkiet???
Sabine
Nu hvor Norge og det hele er oppe at vende, så bliver jeg nødt til at fortælle en anekdote.
Da jeg i 2002 var i Seattle for at besøge min ven der arbejdede derovre, fortalte han, at der jo er mange Skadinaviske indvandrere i Seattle. Og på Norges nationaldag laver alle nordmændene et optog gennem byen, i folkedragter og det hele, for at fejre deres herkomst. Nordmænd, danskere, svenskere og amerikanere fester så, for at fejre det skandinaviske.
"Forestil dig lige at indvandrene gjorde det i Danmark" sagde min ven,og gav mig stof til eftertanke.
hej anonyme
- og tak for korrektionen! jeg konsulterede http://da.wikipedia.org/wiki/17._maj og kan godt se, at hvis Norge skrev og underskrev grundloven selvsamme dag, som Danmark havde sluppet taget, var det måske lidt hurtigt..
jeg ville gerne have en uddybning af hvad du mener med at bære det tøj, vi lyster? jeg er slet ikke uenig, men givetvis lidt tung, fordi jeg har svært ved at se sammenhængen med det muslimske tørklædes symbol. tørklæder er praktiske og kan være smukke. (ligeledes nederdele).
tjah, Suzy Q. nu er USA jo stadigvæk en smeltekeddel.. jeg tænker, hvad tænkte mon indianerne?
:)
men, du sætter noget i gang. Danmark er (endnu) ikke et succesrigt multinationalt samfund. USA, England og Frankrig, med deres endnu ældre indvandrertradition (med slave- og kolonihistorikken), er heller ikke særligt succesrige - selvom de ynder at fremstå sådan.
for at kunne kalde sig oprigtigt multinational skal der naturligvis være lige forhold for alle. samme samfundsrettigheder og samme -pligter. det burde ikke kunne væltes af et hovedtørklæde. men omvendt... og så er jeg tilbage til starten omkring det distanceskabende...
det kræver vist en samtale med herboende muslimer.
Usa er ikke en smeltedigel.
En af min fars gamle venner - en sort professor i political science ved et universitet i Californien, fortalte mig engang, at han altid forsøgte at lære sine studerende, at Usa IKKE er en smeltedigel, men en "tunafish salad".
Alle ingredienserne er blandet i den samme skål - men de beholder deres oprindelige form.
Retten til at bære tørklæde eller kors handler om personlig frihed.
Henritte - smeltedigel, ja. og guve hvad keddel betyder.
jeg tror ikke vi kommer det tættere nu. tusind tak for alle jeres tanker; jeg lader dem synke ind og ned. og er allerede nu blevet en del klogere.
frihed, lighed og gensidig respekt.
- og kærlighed for syvsytten.
I en smeltedigel bliver ingredienserne smeltet sammen til en ensartet masse.
Ingen ingredienser beholder sin egen form, skævhed eller farvestrålende kulør.
Leverpostej.
Danmark anno snart.
Peace, love & understanding.
Jeg vender lige tilbage til den med hvilket flag man flager med og hvor man er foedt og opvokset.
For en muslimsk kvinde er maaden at vise sin baggrund paa maaske netop toerklaedet - jeg ved det ikke, men maaske er det saadan. Maaske er det mere vigtigt for nogle muslimske kvinder end flaget er??
Jeg kender danskere her, som er foet og opvokset her, deres foraeldre har boet her i 50-60 aar. Den ene er formand for den danske klub og taler et rimeligt dansk, hans kone er halvt dansk (taler ikke dansk, men forstaar det lidt) og de flager med det danske flag, holder dansk jul osv.
De elsker rugbroed og leverpostej, dansk ost og lakrids. Det er saadan vi viser vores danskhed.
Jeg haaber da meget at Cathrines boern ogsaa vil flage med det danske flag, selvom de sandsynligvis ikke vil have en dansk far og vil vaere foedt og opvokset her.
Jeg ved godt at det ikke er lige saa meget "in your face" at flage med det danske flag som det er at gaa med toerklaede, men jeg tror ikke der er den store forskel paa hvad de gerne vil vise med toerklaedet og hvad vi gerne vil vise med flaget, for nogen selvfoelgelig, man kan jo ikke generalisere.
Jeg har svaert ved at forstaa toerklaedet, og jeg bryder mig ikke om det, men jeg tror det nogen gange har lige saa meget med min uvidenhed at goere som det har med hvilke signaler toerklaedet rent faktisk sender.
@ susan
Dannebrog sender jo et flot og positivt signal med et land med demokrati og frihedsidealer, som de fleste, både mænd og kvinder, er utroligt stolte af, mens tørklædet sender det modsatte signal, undtagen for de muslimske mænd, hvis magt bliver bliver demonstreret i deres kvinders beklædning/tildæknig.
Sabine
Sabine: Dannebrog sender ogsaa signaler om Muhammedtegninger, "krig" i gaden over Huset (det forstaar de ikke heromkring :-) ), Pia Kjaersgaard osv.
Det er ikke udelukkende positive signaler desvaerre.
Jeg er sikker paa at lige saa stolte vi er over vores baggrund og kultur, lige saa stolte er nogen af de muslimske kvinder over deres baggrund og kultur.
Vi har ikke samme baggrund for at laese nogen af de signaler der sendes med toerklaedet, man kan naesten sige at vi ikke taler samme sprog, og det er meget svaert at oversaette, for vi vil altid forstaa udfra vores egen baggrund.
Jeg tror faktisk Henriette og Regitze skrev dette meget mere forstaaeligt (for mig) ovenfor.
@ Susan
Et afbrændt Dannebrog vil højst henlede tankerne på Muhammed tegn og et voldregime, hvor magthaverne sender analfabeter på gaden for at skabe uroligheder.
Et flot vejende Dannebrog henleder derimod de flestes tanker på demokrati, ytringsfriheder og kolonihaver, samvær og hygge.
Ikke alle har sidstnævnte forhold, men er derimod autoritetstro og underkuede til at bilde sig ind, at det er godt andre bestemmer for dem, så de selv er fri for at tænke.
Ungdomshuset tænker de fleste vist mest på, når de færdes på stenbroen, eller når de lægger sten i deres haver:-)
De symboler der ligger i tørklædet er mest frygt for andre i miljøet, og som bliver smidt i S-toget, når de lægger make-up, og senere fnisende kigger på trusser og G-strenge i Føtex.
Sabien
Sabine, nu bor jeg i Californien, og her kommenterer de stadig Muhammedtegningerne naar jeg siger at jeg er fra Danmark :-)
Et afbraendt flag bryder de fleste sig ikke om uanset hvilket flag det er der bliver braendt.
Det jeg mener er bare at de signaler forskellige ting sender afhaenger fuldstaendigt at afsender og modtager og det er meget sandsynligt at det er andre signaler modtageren ser end afsenderen tror han/hun sender.
Regitze, undskyld at vi har brugt dit kommentarfelt til denne diskussion, jeg er vist meget enig med dig og Henriette og som jeg skrev tidligere, I var inde paa praecis det samme med afsender og modtager og forklarede det meget bedre :-)
Susan og Sabine.. jeg synes, det er ret spændende at få trukket tingene frem.
jeg hører de samme ting ude omkring om Danmark, som du anfører, Susan - af danskere bosat i udlandet. jeg har bl.a. nævnt det tidligere i forbindelse med et besøg i Frankrig. ingen udlændinge kommenterer DK overfor mig (ligesom jeg ikke aldrig ville kommentere deres sociale og/eller politiske forhold). professionelle relationer er meget forskellige fra venskaber.
Sabine, jeg ser også yngre og ældre pæredanske kvinder lægge make-up i s-toget og fnise over g-strenge, det er en global kvindeting, som jeg gerne vil holde udenfor her.
hvis jeg skal opsummere hvad jeg har fået ud af denne her snak, er det at vi har rigtigt mange grunde til at være glade for at være danskere. og danskere, der bosætter sig udenlands er ofte rigtigt glade for at være danskere, i flere generationer.
men vi skal passe på selvfedmen og være klar over, at vores image er let krakeleret i disse år.
nye danskere, der slår sig ned i Danmark er også glade for deres kulturelle baggrund og ser det på samme måde som væsentligt at bevare den som en del af deres identitet.
religion betragtes i Danmark som en privatsag (nu lader vi lige folkekirken ligge) og mange danskere, inklusiv mig selv, bliver usikre over stærkt religiøse symboler, og finder dem upassende distancerende.
en løsning må være den tunfiskesalat, Henriette refererer til. hvor alle ingredienser til stadighed kan identificeres - men, tilføjer jeg - hvor hver enkelt borger, pære- eller ny-, gør sig umage med gensidigt at respektere hinanden på kryds og tværs.
så det må stå enhver kvinde frit at bære sit tørklæde og forhåbentligt bliver Sabine, jeg selv og andre forklaret på et tidspunkt, at vores association til kvindeundertrykkelse og afstandtagen til os som hårflagrende skøger, er hen i vejret.
men. jeg vil stadigvæk tøve med at anbefale en tørklædeklædt kvinde som kollega, simpelthen fordi mit job fordrer neutralitet for ikke at mudre budskabet.
der er lang vej endnu.
tak fordi I ville være med.
I tunfiskesalaten påvirker de enkelte ingredienser hinandens smag.
Og den røde peber smitter efter nogle timer af på dem alle.
;-)
så blev dét sat på plads:)
vi skal snart have grillet os noget tunfiskesalat, Henriette.
Hvordan griller man tunfiskesalat? Ligesom crabcakes bare uden crab?
yes, Susan, let's cut the crab:))
du må meget gerne være med, hvis du kommer til DK i sommer? så regner vi den ud til den tid.
Jeg vil meget gerne vaere med og ja jeg kommer til Danmark til sommer, paa et eller andet tidspunkt :-)
det kunne være alletiders! vi håber.
Jeg er stensikker på, at vi i fællesskab nok finder ud af, hvordan man griller tunfiskesalat.
Og cutter en crab!
Det bliver - endnu - en stor dag.
:-)))
Send en kommentar