spred.

rose to self:
venner, familier og kolleger vil vide, at jeg ikke er bange for en god konflikt.
og selvom jeg er afklaret på forskellige planer og selvom jeg var ung i de fordomsbelastede 70ere, er jeg blevet for gammel til at have autoholdninger. så jeg er med alderen blevet god til at lytte.

og selvom det naturligvis er optimalt når det ender med at parterne bøjer sig mod hinanden, mener jeg ikke at målet nødvendigvis er enighed, men gensidig respekt for hinanden.

kajeryster to self:
jeg har en meget lav tolerancetærskel når det gælder fravær af verbalelegance hos andre. og den tærskel bliver ikke højere, når det gælder ukendte skribenter.
i mit livs rysæk ligger tykke scrapbøger fulde af idioters læserbreve og chatkommentarer.
jeg mener, jeg er blevet bedre til at lade det passere. i dag behøver jeg ikke længere partout smadre en knytnæve i sylten på enhver der ikke opfylder mine kriterier.

for under et halvt år siden havde jeg aldrig hørt om weblogs. eller havde jeg. det interesserede mig ihvertfald ikke.
for halvanden måned siden stak jeg fingrene i brændnældesuppen, da jeg begyndte at forholde mig til det personlige kontra det private.

visitsen satte det hele på plads for en ny som mig med sin godt skårne filosofiske sammenfatning af rumsterende overvejelser, principper og spilleregler.

Madame vil gerne have en ordentlig opførsel herinde.
man kan vælge at anskue det fra to sider.
1. en ordentlig tone.
2. men størst af alt er kærligheden.

jeg tar toeren. dens ræsonans ligger i mit mellemgulv. der er levende mennesker inde bag enhver blog.
jeg fik simpelthen et akut behov for at sprede medmenneskelighed efter fredag den 13. så den fik ikke for lidt under gårsdagens julefrokost.

det kan godt være, at jeg får sendt de fem mails. det kan også være at der går en ged i det. men så får jeg spredt på anden vis.
vær vis på det.