mål: påskeferie.
middel: at arbejde. fra kontaktlinserne er sat i, til de falder ud igen.
afbrudt af to hovedmåltider, der kræver to hænder.
odds: 50/50.
13 marts 2008
11 marts 2008
what the fut?
så dårligt kender vi da ingen, der staver. sagde C og vippede på brillen.
jeg rev brevet ud af hænderne på ham og stillede skarpt.
ovrse nvane åtsr mde ækv go ud hra ne vitnreækg
kæv kæv kæv kæv kæv kæv
kæv kæv [] kæv kæv kæv
kæv kæv [] kæv kæv kæv
nøh, du. vi kender en. eller flere. der er smartere end os.
HJÆLP!
jeg må ha en livlinie.
ellers er det af med ægget.
09 marts 2008
chicken invaders
jeg er københavner.
hvis du havde kigget i min håndflade i 1998 og havde fortalt mig, at jeg om ti år gik rundt og klappede på 20-50.000 bier, ti fisk, to katte og to høns, havde jeg klasket mig hånligt på låret.
så i går tog Claus og jeg omkring Torben og bestilte ti daggamle faverollekyllinger til levering når jeg kommer hjem fra jordomflyvning.
faverollerne kommer du tidsnok til at følge fra dun til fjer. fra varmelampe til stegegryde.
så tilbage til nutiden.
naboens to høns har klaret omvæltningen fra en etværelses med låg til højloftet patriciervilla med alskens hejs.
C gør ingenting halvt. så der er installeret to. deux. zwei. vækkeure i boligen.
et, der styrer lemmen op
og lemmen i
og et, der styrer loftbelysningen. høns skal have lys i 12 timer om dagen, for at få nok at spise (og ikke 23 timer i døgnet som fem-for-en-hund-kyllingerne er underlagt). nu fifler han endvidere med en lysføler.
høns er nysgerrige flokdyr, ved du nok. og da to høns næppe kan kaldes en flok, forsøger vi allesammen at hjælpe lidt til med gruppefølelsen.
og håber, at imødekomme nysgerrigheden med store panoramavinduer. så har jeg også lidt at pudse på.
her er Kylle.
både hun og Pylle er hybridhøns. en brug-og-smid-væk-æggelægningsmaskine, uden umiddelbar charme.
Pylle er helt elendig. sæt lige din mellemmad fra dig inden du ser nedenstående billede.
dengang de var en rigtig flok, før Rylle stillede støvletterne, må Pylle have været allernederst i hierakiet. hun har faktisk set værre ud. et mobbeoffer uden sidestykke. og det er Pylles store held her i livet, at de nu kun er to, så der ikke er brug for de store tæv. fjerene tænker næsten på at vokse ud igen. men den store knude er klam.
vi har så ondt af hende og hun var røget på huggeblokken for længe siden, hvis det ikke var fordi, hun spiser godt og lægger sine æg. så hun har angiveligt ikke ondt. men at tænke sig at hun har overlevet vinteren uden frakke på. nu skal hun ihvertfald lige have nogle gode forårsmåneder med selskab, regnorm og vitaminbomber.
nå. men tilbage til panoramavinduet. hønsene lærte noget meget vigtigt i aftes. vinduer svarer *klik klik* når man klikker på dem. ligesom de gjorde, da vi var små og stod med snotnæser og våde uldvanter og kiggede ind på det forjættede liv bag butiksruderne.
*klik klik*.
indgangsportalen ænser de ikke. så først da vi får sat en plade op for vinduet og får placeret en midlertidig gangbro fanger damerne finten og marcherer i seng.
høns er lidt dumme.
men hva faen. det er bier, katte og mennesker også.
07 marts 2008
*bork*
jeg bliver lige nødt til at sende et trut ud i verden.
C og jeg har netop gjort noget, vi aldrig har gjort før.
iført maglite og reelle hensigter gik vi over til naboen, tog hver en høne under armen og bar dem i ro og mag tilbage og satte dem på hjalet i vores eget hønsehus.
da havde hønsehuset og -gården allerede været indflytningsklart i et helt kvarter.
så det var vel også på tide.
imorgen bliver du tvangsindlagt til boligreportagen.
C og jeg har netop gjort noget, vi aldrig har gjort før.
iført maglite og reelle hensigter gik vi over til naboen, tog hver en høne under armen og bar dem i ro og mag tilbage og satte dem på hjalet i vores eget hønsehus.
da havde hønsehuset og -gården allerede været indflytningsklart i et helt kvarter.
så det var vel også på tide.
imorgen bliver du tvangsindlagt til boligreportagen.
06 marts 2008
lillefredag
da jeg vågnede i morges og kom i tanke om, hvor jeg var, slog det mig, at i dag var en rigtig god dag til at arbejde hjemmefra. at arbejde hjemmefra med indlagte pauser til at klappe katte og krokus på hovedet, og gå fire gange rundt om mig selv og nyde fødderne under egen jord. og så lige arbejde lidt. og så lige kigge en ekstra gang til hønsene.
så jeg satte mig til rette i stuen, stirrede et øjeblik hvast på uudpakket kuffert og uindpakket opvask og kæmpede så for livet de følgende ni timer uden at spise eller se op.
det var dén dag. jeg hader at arbejde hjemmefra. jeg glemmer mig selv på den tynde måde. jeg ville få skrevet to Harry Potterbøger om måneden, hvis jeg skrev dem hjemmefra. jeg ved godt, at hende forfatterinden skrev på caféer. det var derfor, det gik så langsomt med at få dem ud.
jeg bliver i dårligt humør af at arbejde hjemmefra. dagen er gået, uden at jeg har fået noget for den. jeg har kun øset ud af middelmådighed og vand til brandslukninger.
ingen har grint med eller af mig. ingen har delt en eftertanke med mig. jeg har ikke sagt tak til nogen. jeg savner mine kolleger og deres vibreren. på godt og ondt. og nu mærker jeg kun fraværet af følelsen af at have fri.
og ikke nok med det. Claus kommer først hjem senere i aften. for han arbejder udefra. længe.
og nok med det. jeg tørrer lige snottet af håret og haler op i hesten:
hurra. vi har fri imorgen. fra i aften har vi fri helt til mandag morgen. og uden planer (at gøre rent, vaske tøj, pudse vinduer, kigge på økonomi, købe ind, bygge hønsehus, klippe stauder ned, lave mad, sove og det, tæller jo ikke, vel. og det er jo så hyggeligt. og dejligt, når det er gjort. det er planer for al den øvrige tid, jeg mener).
hurra. jeg kan føje Ukraine til listen over lande, jeg kan lide at være i. og mange nationaliteter til listen over nationaliteter, jeg kan lide at være sammen med.
de seneste dage, har jeg haft fornøjelsen også at være sammen med pivdygtige folk fra Estland, Letland, Litauen, Hviderusland (Belarus), Armenien, Moldavien, Kazakhstan og Azerbaijan.
hvis du skynder dig at komme på besøg kan jeg byde dig på kazakhstansk chokolade og du må drikke af min nye azerbaijanske papirstynde kaffekop med egen theske. hvis du holder tænderne væk.
hurra. min hundeasymmetriske dry-clean-only strikfrakke overlevede turen i vaskemaskinen efter at de usynlige ukrainske kuffertfarisæere havde smidt chilipebervodkaen, shampooen samt det løse tilbage i kufferten uden at skrue lågene på.
så jeg kan også byde på en meget lille en til halsen.
og som en lille bonus, har jeg en ukrainsk skønhed med hjem til Coma.
han samler.
og da jeg var inde og se Sylfiden, svævede jeg på kanten af stolen under hele forestillingen. den var mægtig.
jeg sad under loftet.
og jeg har set vilde hunde på en byskrænt.
og vilde huse.
så. nu har jeg glemt, hvorfor jeg piver.
æv.
så jeg satte mig til rette i stuen, stirrede et øjeblik hvast på uudpakket kuffert og uindpakket opvask og kæmpede så for livet de følgende ni timer uden at spise eller se op.
det var dén dag. jeg hader at arbejde hjemmefra. jeg glemmer mig selv på den tynde måde. jeg ville få skrevet to Harry Potterbøger om måneden, hvis jeg skrev dem hjemmefra. jeg ved godt, at hende forfatterinden skrev på caféer. det var derfor, det gik så langsomt med at få dem ud.
jeg bliver i dårligt humør af at arbejde hjemmefra. dagen er gået, uden at jeg har fået noget for den. jeg har kun øset ud af middelmådighed og vand til brandslukninger.
ingen har grint med eller af mig. ingen har delt en eftertanke med mig. jeg har ikke sagt tak til nogen. jeg savner mine kolleger og deres vibreren. på godt og ondt. og nu mærker jeg kun fraværet af følelsen af at have fri.
og ikke nok med det. Claus kommer først hjem senere i aften. for han arbejder udefra. længe.
og nok med det. jeg tørrer lige snottet af håret og haler op i hesten:
hurra. vi har fri imorgen. fra i aften har vi fri helt til mandag morgen. og uden planer (at gøre rent, vaske tøj, pudse vinduer, kigge på økonomi, købe ind, bygge hønsehus, klippe stauder ned, lave mad, sove og det, tæller jo ikke, vel. og det er jo så hyggeligt. og dejligt, når det er gjort. det er planer for al den øvrige tid, jeg mener).
hurra. jeg kan føje Ukraine til listen over lande, jeg kan lide at være i. og mange nationaliteter til listen over nationaliteter, jeg kan lide at være sammen med.
de seneste dage, har jeg haft fornøjelsen også at være sammen med pivdygtige folk fra Estland, Letland, Litauen, Hviderusland (Belarus), Armenien, Moldavien, Kazakhstan og Azerbaijan.
hvis du skynder dig at komme på besøg kan jeg byde dig på kazakhstansk chokolade og du må drikke af min nye azerbaijanske papirstynde kaffekop med egen theske. hvis du holder tænderne væk.
hurra. min hundeasymmetriske dry-clean-only strikfrakke overlevede turen i vaskemaskinen efter at de usynlige ukrainske kuffertfarisæere havde smidt chilipebervodkaen, shampooen samt det løse tilbage i kufferten uden at skrue lågene på.
så jeg kan også byde på en meget lille en til halsen.
og som en lille bonus, har jeg en ukrainsk skønhed med hjem til Coma.
han samler.
og da jeg var inde og se Sylfiden, svævede jeg på kanten af stolen under hele forestillingen. den var mægtig.
jeg sad under loftet.
og jeg har set vilde hunde på en byskrænt.
og vilde huse.
så. nu har jeg glemt, hvorfor jeg piver.
æv.
04 marts 2008
kulturspring
'Kiev is not only blessed with some of the most beautiful and charming women in the world, but with a great culture as well. The Shevchenko Opera and Ballet Theatre was built in 1901 and is a very impressive building. It is the venue for some of the best Opera and Ballet performances found anywhere in the world'.
Kiev City Guide
nå ok. så smutter jeg lige over og ser på Sylfiden i aften.
bonusinfo: Kiev ligger 110 km og 22 år fra Chernobyl. der er ting, vi taler om. og der er ting vi ikke taler om.
02 marts 2008
o sister, where art thou?
når Liselotte kan. kan jeg vel også.
her er jeg. her er jeg.
goddag. goddag. goddag.
nå. du havde allerede gættet det.
her er jeg. her er jeg.
goddag. goddag. goddag.
nå. du havde allerede gættet det.
01 marts 2008
28 februar 2008
rhinestone cow
jeg har vundet en turban.
nej. det passer ikke.
jeg er så glad for at have arvet to jakker.
en grøn superelegance og en forvansket cowboyjakke.
en advokatsekretær var vokset fra dem.
kan du huske cowboyjakker. sidst jeg havde en sådan, var den fuld af stjernenitter, velourstrimler og et Gasolinlogo på ryggen.
så står man der i morgenmørket med sin lyseblå denimjakke. og vil jo gerne matche. så jeg fandt mine lyseblå jeans med pailletter frem. og den sorte top, der ringler af hinkesten. og det tunge bælte, der lyner af diamanter. og hårspændet, der blinker.
og cowboyderstøvletterne med de ekstremt skråtliggende hæle.
og så var jeg bare så glad for at C ikke var gået endnu. så han nåede at holde et troldspejl op.
og i aften spiller Neil Young i København.
jeg kan ikke sige, jeg er hans fan. dertil er han er for plastisk. jeg har aldrig kunnet følge med.
men han hører til i mit livs soundtrack.
hvis jeg skal nævne ti mænd, jeg har størst respekt for, er han på listen.
da vi for ti år siden fejrede Louis' nonfirmation, greb jeg chancen og holdt en tale.
og for at holde den tale indenfor det menneskeligt kaperlige, sluttede jeg med en fællessang med indlagt discjockey (tak til Caoimhes far, Kevin).
teksten lå selvfølgeligt under tallerknerne.
det var Neil Young's My Son fra pladen Old Ways.
sikke en skam, at den ikke er på YouTube med kunstneren selv. endnu.
ellers sad du og pudsede din næse. lige nu.
(Why are you growin' up so fast
My boy?
Oh, you'd better take your time.
Why are you growin' up so fast
My son?
Almost time to live your dream
My boy.
Oh, you'd better take your time.
Almost time to make some plans
My son.
Vacation gone, school is out,
Summer ends year in year out.
Oh, you'd better take your time
My boy.
I thought we had just begun.
Why are you growin' up so fast
My son?
Vacation gone, school is out,
Summer ends year in year out.
Why are you growin' up so fast
My boy?
Why are you growin' up so fast
My son?)
nej. det passer ikke.
jeg er så glad for at have arvet to jakker.
en grøn superelegance og en forvansket cowboyjakke.
en advokatsekretær var vokset fra dem.
kan du huske cowboyjakker. sidst jeg havde en sådan, var den fuld af stjernenitter, velourstrimler og et Gasolinlogo på ryggen.
så står man der i morgenmørket med sin lyseblå denimjakke. og vil jo gerne matche. så jeg fandt mine lyseblå jeans med pailletter frem. og den sorte top, der ringler af hinkesten. og det tunge bælte, der lyner af diamanter. og hårspændet, der blinker.
og cowboyderstøvletterne med de ekstremt skråtliggende hæle.
og så var jeg bare så glad for at C ikke var gået endnu. så han nåede at holde et troldspejl op.
og i aften spiller Neil Young i København.
jeg kan ikke sige, jeg er hans fan. dertil er han er for plastisk. jeg har aldrig kunnet følge med.
men han hører til i mit livs soundtrack.
hvis jeg skal nævne ti mænd, jeg har størst respekt for, er han på listen.
da vi for ti år siden fejrede Louis' nonfirmation, greb jeg chancen og holdt en tale.
og for at holde den tale indenfor det menneskeligt kaperlige, sluttede jeg med en fællessang med indlagt discjockey (tak til Caoimhes far, Kevin).
teksten lå selvfølgeligt under tallerknerne.
det var Neil Young's My Son fra pladen Old Ways.
sikke en skam, at den ikke er på YouTube med kunstneren selv. endnu.
ellers sad du og pudsede din næse. lige nu.
(Why are you growin' up so fast
My boy?
Oh, you'd better take your time.
Why are you growin' up so fast
My son?
Almost time to live your dream
My boy.
Oh, you'd better take your time.
Almost time to make some plans
My son.
Vacation gone, school is out,
Summer ends year in year out.
Oh, you'd better take your time
My boy.
I thought we had just begun.
Why are you growin' up so fast
My son?
Vacation gone, school is out,
Summer ends year in year out.
Why are you growin' up so fast
My boy?
Why are you growin' up so fast
My son?)
27 februar 2008
man bliver aldrig for gammel til et påskegæg
som regel leverer posten kuverter med ruder i.
firkantede uden hverken blyindfatninger eller andet festligt.
men nu har vi været heldige.
kuverten var hvid og anonym. men brevet. brevet er så fint. som det fineste gitterværk.
og teksten. teksten er foruroligende:
mit navn det står med balloner.
jeg får påskeæg til flere sæsoner.
og så er der ni balloner.
altsammen udmærket. hvis ikke det var fordi hverken Jonas, Alberte eller Caoimhe staves med ni balloner.
så vi er ude i tovene her i Harrestrup.
vi er faktisk dér, hvor vi ikke aner, hvad vi skal gøre og nok må ringe rundt og høre, om der er nogle, der kan hjælpe.
sikke en skam.
det ender med, vi må af med hønsepåskeæg med skæg og blå briller.
26 februar 2008
skabslykke
der findes samlere.
og der findes spredere.
C er at finde blandt de førstnævnte.
og vi er så forpustet heldige, at kende en af de andre.
så i dag kom jeg tungt læsset hjem fra visit.
med et snedkerskab fra gamle dage. som har været en morfars.
og fyldt med værktøj fra gamle dage. som de kun kunne lave det dengang.
for mig var det finurlige dimser.
og C kender formålet med og navnet på hele molivitten.
en nothøvl.
en mikrometerskydelære (arj. jeg kan ikke huske, hvad den hedder. men det kan den. brøkdele millimeter måles og fordres). her med en fed basse af en 5mm skrue.
en fabelagtighed, der kan noget helt unikt. C havde indtil for et par timer siden aldrig set sådan en i levende live før. kun hørt om den.
jeg har hørt 'nårh. hvor er den fin' så mange gange i aften.
og inden jeg nåede at virre med hovedet, var han allerede ved at hænge nye pølser ind på rækkerne til de gamle.
nu er det to timer siden, jeg så C sidst.
jeg er nogen, der ikke får aftensmad i aften.
der bliver indrettet.
og der findes spredere.
C er at finde blandt de førstnævnte.
og vi er så forpustet heldige, at kende en af de andre.
så i dag kom jeg tungt læsset hjem fra visit.
med et snedkerskab fra gamle dage. som har været en morfars.
og fyldt med værktøj fra gamle dage. som de kun kunne lave det dengang.
for mig var det finurlige dimser.
og C kender formålet med og navnet på hele molivitten.
en nothøvl.
en mikrometerskydelære (arj. jeg kan ikke huske, hvad den hedder. men det kan den. brøkdele millimeter måles og fordres). her med en fed basse af en 5mm skrue.
en fabelagtighed, der kan noget helt unikt. C havde indtil for et par timer siden aldrig set sådan en i levende live før. kun hørt om den.
jeg har hørt 'nårh. hvor er den fin' så mange gange i aften.
og inden jeg nåede at virre med hovedet, var han allerede ved at hænge nye pølser ind på rækkerne til de gamle.
nu er det to timer siden, jeg så C sidst.
jeg er nogen, der ikke får aftensmad i aften.
der bliver indrettet.
25 februar 2008
hjemmesvir
kl 8.30 satte jeg mig rankrygget tilrette ved spisebordet og begyndte at arbejde.
kl 10 jog solen mig og laptoppen ind til en sammenkrøllet tilværelse i skyggen ved sofabordet.
kl 13 jog solen mig ud i haven for i ti minutter at kigge på alle de blomster, der *puf*puf* flintrer frem med flere centimeter i timen.
kl 18 jog jeg låget i med et glad smæld.
kl 18.30 jog jeg til Snekkersten for at deltage i en middag for nye kolleger fra alle verdenshjørner.
Malaysia til bords. Paris og Firenze indenfor rækkevidde.
det smager lidt af perlehøne.
kl 21.15 trillede jeg og tommelfingrene hjem igen.
godnat og tak for i dag.
opdatering:
kl 7.15 vågnede jeg for at undre mig over, hvor jeg egentligt havde villet hen med ovenstående indlæg i går aftes.
hvor er enden af garnnøglet?
hvad er meningen?
hvor er historien?
klimakset?
moralen?
der er ingen.
dette indlæg er en hoolahopring uden mål eller med. ny eller næ.
men. hvis der virkeligt er omkring 120 læsere, som bruger 30 sekunder på at læse dette, har jeg klattet en hel mande- og kvindetime væk.
en time der kunne have været brugt på velfærd.
rundstykke.
kl 10 jog solen mig og laptoppen ind til en sammenkrøllet tilværelse i skyggen ved sofabordet.
kl 13 jog solen mig ud i haven for i ti minutter at kigge på alle de blomster, der *puf*puf* flintrer frem med flere centimeter i timen.
kl 18 jog jeg låget i med et glad smæld.
kl 18.30 jog jeg til Snekkersten for at deltage i en middag for nye kolleger fra alle verdenshjørner.
Malaysia til bords. Paris og Firenze indenfor rækkevidde.
det smager lidt af perlehøne.
kl 21.15 trillede jeg og tommelfingrene hjem igen.
godnat og tak for i dag.
opdatering:
kl 7.15 vågnede jeg for at undre mig over, hvor jeg egentligt havde villet hen med ovenstående indlæg i går aftes.
hvor er enden af garnnøglet?
hvad er meningen?
hvor er historien?
klimakset?
moralen?
der er ingen.
dette indlæg er en hoolahopring uden mål eller med. ny eller næ.
men. hvis der virkeligt er omkring 120 læsere, som bruger 30 sekunder på at læse dette, har jeg klattet en hel mande- og kvindetime væk.
en time der kunne have været brugt på velfærd.
rundstykke.
24 februar 2008
wilma! wiiiiiiiilma! wiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiilma!!!
der er kommet noget imellem mig og blogbot.
jeg føler mig udenfor. ligesom Fred gør sommetider.
23 februar 2008
my oyster is my castle
jeg bor i et glasslot af elfenben.
jeg passer mit og lader resten af verden sejle i sin egen sø.
når jeg transporterer mig rundt foregår det som regel i Passaten og i landzonen. jeg er en venlig bilist, der ikke lader mig ophidse af medtrafikanter. og der er fire radiostationer at vælge imellem. førerkabinen er min bunker.
når jeg køber ind, er I andre gået hjem.
så faktisk er jeg stort set kun sammen med mennesker i det daglige, som jeg selv har valgt til.
i dag var så en undtagelse, for i dag skulle jeg på posthuset og sende et anbefalet brev og til isenkræmmeren for at se på en brødrister.
posthuset havde én gæst før mig. en ældre rolatordrevet dame.
'goddag, jeg skal bruge to tusinde kroner til en bryllupsgave'.
'kan jeg få dem som en enkelt seddel'?
'nå. kan jeg få dem udbetalt med det samme, eller skal de bestilles'?
da jeg havde skreget af ned i en kuvert, forelskede jeg mig i hende. det var nok hendes største dag i lang tid. ude i bilen igen vidste jeg alt om det søde barnebarn, der skulle giftes og hvad det koster at blive fragtet pr specialtransport til brylluppet og hvem der har lovet at bestille bilen og hvornår Ballerupcenteret lukker om lørdagen og hvilken størrelse bukser, damen bruger.
isenkræmmeren havde én gæst samtidig med mig. en tømmermand i trediverne.
'nåh. har I sådan nogen forklæder. du ved, sådan nogen, hvor der står 'verdensmester' på eller sådan?
'ja. vi har et af Jamie Oliver'.
'årlrajt. er det med nøgne damer'?
jeg passer mit og lader resten af verden sejle i sin egen sø.
når jeg transporterer mig rundt foregår det som regel i Passaten og i landzonen. jeg er en venlig bilist, der ikke lader mig ophidse af medtrafikanter. og der er fire radiostationer at vælge imellem. førerkabinen er min bunker.
når jeg køber ind, er I andre gået hjem.
så faktisk er jeg stort set kun sammen med mennesker i det daglige, som jeg selv har valgt til.
i dag var så en undtagelse, for i dag skulle jeg på posthuset og sende et anbefalet brev og til isenkræmmeren for at se på en brødrister.
posthuset havde én gæst før mig. en ældre rolatordrevet dame.
'goddag, jeg skal bruge to tusinde kroner til en bryllupsgave'.
'kan jeg få dem som en enkelt seddel'?
'nå. kan jeg få dem udbetalt med det samme, eller skal de bestilles'?
da jeg havde skreget af ned i en kuvert, forelskede jeg mig i hende. det var nok hendes største dag i lang tid. ude i bilen igen vidste jeg alt om det søde barnebarn, der skulle giftes og hvad det koster at blive fragtet pr specialtransport til brylluppet og hvem der har lovet at bestille bilen og hvornår Ballerupcenteret lukker om lørdagen og hvilken størrelse bukser, damen bruger.
isenkræmmeren havde én gæst samtidig med mig. en tømmermand i trediverne.
'nåh. har I sådan nogen forklæder. du ved, sådan nogen, hvor der står 'verdensmester' på eller sådan?
'ja. vi har et af Jamie Oliver'.
'årlrajt. er det med nøgne damer'?
22 februar 2008
alle disse bekymringer
vestvinduet står i en bue ind i stuen og rammer Cs fladskærm i nakken.
træskoene bliver våde ude på terrassen. hvis de ikke er fløjet væk.
Mads er allerede fløjet.
21 februar 2008
alle lydes moder
kender du det, når du får en ubønhørlig trang til med begge hænder at tage dig selv i håret. på begge sider af hovedet (sydvestligt i forhold til ørerne; der hvor det ikke gør så ondt). og frembringe årets rotte/fødende kvinde/norske skrig i dit stille sind:
AAAARRRRGGGGHHHH.
sådan får jeg det også nogle gange, når jeg læser weblogs.
helt ørligt.
AAAARRRRGGGGHHHH.
sådan får jeg det også nogle gange, når jeg læser weblogs.
helt ørligt.
19 februar 2008
beouf exotique
aftenens gæst har selv lært mig aftenens menu i sin tid.
men da min hjerne har rimeligt kort lukketid, tænkte jeg mig lige at google opskriften og tyvstarte.
Abonner på:
Opslag (Atom)
