29 januar 2012

farvel, Bjarne

kl 3 i nat sov Bjarne stille ind på hospitalet med sin søsters hånd i sin.

farvel, Bjarne. tak fordi du udvidede min og mange andres horisont på så mange planer.
du sagde selv med dit skæve smil, at du ikke var specielt berømt. måske en lille smule kendt.
vores berejste bekendte.

i 2008 lavede Signe Ryge Petersen et pragtfuldt interview med Bjarne. du kan se eller gense det her.

28 januar 2012

lad os samle på små lys i mørket


den stouwte viking, multikunstneren og verdensbetvingeren Berejste Bjarne aka Bjarne Lund-Jensen har fået en blodprop i hjernen. tidligere i dag blev respiratoren slukket.

blodproppen sidder et sted, hvor vejrtrækningen burde være ramt, men vejrtrækningen er stabil, så måske blodproppen alligevel ikke har lavet så megen ravage som først antaget.

send en bøn til Bjarne i retning af Fyn. det er lige meget hvad du tror, om du tror og hvor du tror. der er brug for at vi lige gør et mirakel sammen. Bjarne har selv leveret forudsætningen.

05 januar 2012

et helt menneske


hvis vi alle sammen gjorde det, vi var bedst til, ville verden være et meget lykkeligere sted.
den indsigt ejer ingen bank.

jeg er så fantastisk privilegeret at kende en kvinde, der gør det, hun er bedst til. og som er den bedste til at gøre det.

siden jeg blev sygemeldt er jeg hver eneste uge travet op til hende, har lagt mig på et blødt leje og er blevet puttet.
så ligger jeg der i en time og modtaget den mest fantastiske, mest effektive og mest helende zoneterapi og healing, jeg nogensinde har oplevet.

mit hoved kommer ned i kroppen.
mine spændinger i frontallapperne forsvinder.
alverdens smådårligdomme betaler ved kasse 1 og får efterfølgende et mildt klap på kinden.
fødderne klukker.
englene synger.
og jeg hyldes ind i tilgivelse og følelsen af, at det skal sgu nok gå alt sammen. trods alt.

resten af dagen går jeg rundt som på et langluvet tæppe og spreder kærlighed.

hvis du har lyst til at opleve noget lignende, kan hun måske overtales til at klemme endnu en klient ind til en prøvetime.
i så fald kan du kontakte mig.

nå. men nu har jeg ikke tid til mere snak.
jeg skal op og heles.

03 januar 2012

Kajs pensionistpensionat

Kaj er en ældre dame og ældre damer skal man rejse sig for i bussen.
Kaj kører ikke med bussen, men hun glemmer altid at gå ind, når det regner.
så står hun og drypper mismodigt, indtil jeg går ud og henter hende og tørrer hende med håndklæde og hårtørrer. når en af kattene har trøstet, bliver hun båret ud på hjalet.
ligesom på en rigtig bondegård.

i dag er det lidt anderledes. Kaj orkede ingenting.
så nu er hun flyttet ind i en et-værelses pensionistbolig med room service og gulvvarme.
for natten.

for natten siger jeg!

01 januar 2012

vi giver os tolv i vold

men først gik vi en tur på den sidste dag i det gamle år.

der er mange små projekter i proces i vores udkant.
der er også mange livsdrømme, der ikke må tages fra et gennemsnitsmenneske.

a lone rider looking for his horse.

found it.

og så gik vi hjem til vores egen udsigt.