og Puf

mor er stadigvæk den bedste i verden.

der er liv og glade øjne

den store moder, fru Salt&Peber.


Pif for oven og Paf for neden.
Pif er fra i går. Paf er et par timer gammel.


Pif til højre og Paf til venstre. Puf i midten. Puf er ikke kommet endnu.
høn ligger og pipper løs inde bag den skal, hvor der er gået et lille hjørne af.

ånden er vel redebon men kødet er skrøbeligt

okay.
jeg går til historiefortælling og har gjort det siden i vinters. det var mægtigt hyggeligt i starten, men nu er det skidefarligt.
ganske vist arbejder vi stadigvæk i et laboratorium, men vi er kræsne og vores undervisere er barske.
barske med barsk på.
her til aften er jeg et halvt modul fra at have det store storytellerkort og bukserne ryster for i morgen.

i dag blev min stil under fire øjne defineret som en kalejdoskopisk indledning, der aldrig kom igang.
er det godt?
hipt?
nej?

det er det vist ikke. ellers havde jeg nok ikke fået nogle velmenende, professionelle - men aldeles seriøse - next-timers til i morgen.

heldigvis kan man nok ikke dumpe.
det må være ligesom dengang, jeg tog skrivemaskinekort hos Scheidegger.

slået hjem. i første forsøg.

så var det endeligt Cs tur til at ture.
han stod op klokken 0 og vi tog behørigt afsked, førend han svingede afsted på den teltbelastede forhenværende ratbike mod Jylland og fest og ballade.
ti dage er lang tid at gå og hønse herhjemme uden ham.

tre kvarter senere ringede han fra Karlslunde. gaskablet var sprunget midt i en overhaling.
tre minutter efter ringede jeg tilbage og spurgte om han egentligt levede endnu?
det tog mig og bilen tre kvarter at finde ham og de flinke Falckfolk, der trillede motorcyklen tilbage til start.


så fik jeg støttehjul og lygter monteret på cyklen og Claus fik Saaben.
ikke helt det samme. men det gik an.

og så kom Louis og Molly.
det var en god dag.