Uffe har sagt sine første ord i dag

og han sagde dem til mig.

han sagde:
nu strammer du den, moster.

jeg bad ham så gå ud på værkstedet og male et skilt, hvor der står: Uffes Kurv.

brillelektriker

Claus med en glimrende brille. omend uden magenta.

C var ude at fixe noget i en børneinstitution i går og gik og puslede ved walk-in-bilen.

en meget bette gut med hænderne i lommerne trillede hen og kiggede interesseret på hans gøren.

så spørger knajten: hvilken slags håndværker er du?
C fortæller, at han er elektriker.
hvad laver man som elektriker?
C forklarer.

aaarh. ok. ser du, jeg overvejer nemlig hvilken uddannelse, jeg skal tage mig, når jeg bliver stor.
og egentligt tænker jeg på at blive læge.
jeg går nemlig meget op i mit udseende.

C spørger, om en elektriker da ser fjollet ud?

nej nej. dine briller er meget stilfulde!

så nu ser vi for os en modfalden fader og moder, der netop har modtaget meddelelsen om at Gösta alligevel ikke vil være bekitlet hjertekirurg.
men elektriker.

solgt for et par briller med magenta vrang.

det der offentlige

i går havde jeg et ærinde i Glumsø, og da Claus havde taget Saaben skulle jeg køre med det offentlige og det var dramatisk.

jeg har hørt om Glumsø, men jeg har ikke haft brug for at vide hvor byen ligger før i går.
en rejse kræver forberedelse og for at være på forkant med situationen, gik jeg på rejseplanen.dk og satte mig ind i sagerne.
skift på Valby og ankomst i Glumsø efter fem kvarters rejsetid med tog nummer 2229 til 100 kroner for en enkelt eller en halvanden krones penge i minuttet.
jeg printede billet og plan ud og cyklede til stationen, hvilket i sig selv var en bedrift.
jeg overvejede et indkøb i kiosken, men da jeg ikke kunne trække udgifterne fra, lod jeg kiosk være kiosk og tog til Valby hvor jeg blev for lækkersulten og røg i kiosken og kioskmanden var et kapitel for sig. men han er ikke med i denne her historie.

så fandt jeg den rigtige perron og stillede mig parat til at stige på toget til Glumsø.
og så skete det.
en dame i højttaleren sagde, at der ikke kørte toge til Ringsted fra Valby på grund af sporarbejde i weekenden, så alle skulle tage S-toget til Høje Tåstrup og hoppe på de lange skinner dér.

sikke noget hø. hvor ligger Ringsted? har Ringsted noget med Glumsø at gøre? der var ingen, jeg havde lyst til at spørge. heldigvis vidste jeg at jeg skulle med tog nummer 2229. men det nummersystem bruger man ikke på DSBs plakatoversigter. der bruger man udelukkende endedestination. og endedistinationen fremgik hverken af billet eller rejseplan.
så var det, jeg tog jeg mig et hysterisk tilfælde og ringede til Claus, for han var engang lokomotivfører på de lange skinner.
men desværre er det sådan, at når jeg er hysterisk, formulerer jeg mig ikke så struktureret.

da alle de andre rejsende bandede og skiftede perron, gjorde jeg det samme.

så jeg tog til Høje Taastrup og kom til at stå af på Glostrup station i rent raseri. og da jeg kom til Høje Taastrup havde jeg revet billetten i stykker ved en hysterisk fejltagelse over at være blevet overhalet af IC3-toget til Nykøbing Falster med stop i Glumsø.
tognummer 2229 er nemligt indlysende info for lokohajer. serie totusinde kører til Nykøbing Falster.
klart.

i Høje Taastrup klistede en rar dame min billet sammen igen og oversigtsplanen meddelte at det næste tog til Nykøbing Falster forventedes til perron om tyve minutter.

og toget kom og jeg satte mig ind i en stank af toiletnedbrud og MacDødpommesfrites og alt var godt indtil jeg fandt ud af at det først stoppede i Næstved.

var det ikke skørt?

gæt en kat

Uffe illuderer 'fredag aften'.
det er en kollektiv tilstand han er ret god til at lægge krop til.

kattene, hønsene, fiskene og jeg er alene hjemme.
C er ude at føjte.
men ingen af os gider at danse på bordene alene af den grund.

hønsene er sunket sammen på hjalet. i griselampens skær.
efter en meget lang diskussion.
regitze: høns kan tåle ned til minus tyve, hvis bare det ikke trækker.
hønsene: vi vil så gerne have en lille bitte varmelampe tændt. bare en lille bitte en.
regitze: høns kan tåle ned til minus tyve, hvis bare det ikke trækker.
hønsene: vi vil så gerne have en lille bitte varmelampe tændt. bare en lille bitte en.
regitze: ok.

fiskene står hvor de blev stillet under isen.
de siger ikke så meget.

og kattene ligger stille hvor de lagde sig efter middagen.
de følger min puls.

det har været en berigende, stærk, spændende, intens, kærlig og overraskende uge, hvor jeg har gået rundt og skabt mig som et stearinlys i mørke.
kender du det?
man får helt lyst til at checke sine biorytmer.

og nu er det er fredag.
og katte er så pisloyale.

sku vi på lørdagskultur?

ja. det skulle vi.
for mens jeg har kulturmagten i ulige måneder, må jeg bøje mig for Claus' indslag i de lige.
og Claus er fynbo. så det var noget med at stå tidligt op lørdag morgen og køre til Blommenslyst.

i Blommenslyst har de ikke noget tøjhusmuseum, men de har Jacks Biler på Middelfartvej. og Jack har biler. mange biler.

både gule


og hvide


og sorte


vi tog den sorte fra Svenska Aeroplan Aktiebolaget (den oppe i luften, forstås).

og en tårevædet afsked med den gamle tysker.


og mens vi spiste pølser på havnen i Nyborg - for det skal man - udvidedes min hyacint med sprogblomster som cruise control, turbo, sædevarme, infopanel, tågelygter, elspejle og lygtevaskere.


vores mekaniker besvimer.
jeg lovede ham at have fokus på et driftsøkonomisk, miljøvenligt transportmiddel uden dikkedarer.

men man kan ikke få det hele, vel.


og hvis jeg nu lover at bruge cruise controllen. hver dag.
så skal jeg fanme nok få lært hr og fru danmark at holde farten lige i munden, når de har mig oppe i bagsmækken.

med kærlig hilsen og tusind tak til Gowings fra Cummings & Gowings (aka Mænd af betydning) for gode, strukturerede råd, koldt overblik og sublim sparring.

når jeg siger Rumænien

.. siger du:

stewardessedrab.
løntrykkere.
falske hus-forbi-sælgere.
ludere, lommetyve, tiggere
- og alle mulige andre former for kriminalitet - af den organiserede slags.

Rumænien er også så meget andet.
jeg besøger hårdtarbejdende, dygtige, velbegavede og videnshungrende fagfæller fra hele landet, hver gang jeg lander.

jeg kan fortælle meget lange historier om Rumænien, og en dag tror jeg, tiden er moden til den slags.
for nu vil jeg bare sige:

nogle kommer frem i åben vogn


mens andre biler.
vejene er så dårlige, at det går nogenlunde lige hurtigt.


nogle kan lide at bo grønt


mens andre kan lide


noget andet.


jeg griner bare smørret. og er glad for at sønnen er voksen og manden økonomisk uafhængig.