kulturturtur

jeg har taget mig en kulturel opblomstring.
eller måske mere præcist: jeg er blevet invaderet af en lian med kulturelle følehorn.

i dag stod den på generalforsamling med efterfølgende auktion i den lokale kunstklub, hvor jeg med et snuptag gik fra at være et meget, meget passivt medlem til at være et medlem af bestyrelsen med ret og pligt til at forestå en månedlig udstilling i løbet af elleve.

og så tænkte jeg
1) at jeg hellere måtte byde på den efterfølgende auktion.
og da vi har lige så meget vægplads her i huset som der er parkeringsdittoer i Krystalgade tænkte jeg
2) at jeg ville nøjes med at byde på et par fluer.
så det gjorde jeg.
og brugte mit gamle fedtspillertrick fra dengang jeg legede med på lauritz.com.
og det virkede.

vel er det ikke konceptuelle fluer. eller situationistiske installationer.
men de sagde pling da jeg så dem første gang.


og det har de gjort lige siden.


små stille, livagtige fluer.


Ginny Page hedder kunstneren og hun skal udtales på engelsk.
hun bor her, hvor du iøvrigt også kan se et billede af mine fluer. jeg må hellere skrive til hende og fortælle at de har det godt. det er jo trods alt små væsener, som vi er nogen, der kærer os om.

den måned Ginny Page udstillede i mine daglige vandrehaller var jeg helt høj af at trille rundt i hendes superrealisme.

men ikke nok med det.
i morgen spreder jeg armene ud til en finpolering, der på et tidspunkt kulminerer i at alle de gamle visitkort skal i brændeovnen og nogle nye opstår af asken med titlen certificeret storyteller (som de siger i jylland).
den proces glæder jeg mig så vildt til at jeg allerede nu sidder og træder mig selv over tæerne og pudser briller.
hele tiden.
jeg skal altså ind til byen og spise skeer med de store kirsebær!

men ikke nok med det.
på lørdag går jeg i duarteret med HKH MTV Bolette og vores gamle knytnæver og ser De-kaldte-hende-Crazy-Daisy-Gæstespil-af-BaggårdTeatret-i-Svendborg-på-NYAVENY-inde-på-Frederiksberg.


bare fordi talen under en frokost i går med to skarpe knive faldt på al den kultur og Anne Merete lige havde været inde og se og så videre.

det var det.
nu behøver jeg ikke blogge før søndag.

nogle dage har en anden størrelse

licens som fortjent


to generationer spiller ud


duping, dupang og dupong


stolthed og rørstrøm


og.
all right, sønnike. all right.

der ka' ingen der ka' klage

jeg har en Bolette med en sans på sjette.


og en Louis, der dimensionerer i morgen.


for ikke at tale om den høje C.

så er man rigere end en million.

frk. tø lagde vejen forbi

hos os keder vi os aldrig.
man kan altid sætte sig ud ved vejen og kigge lidt.
så kommer der en vandcykel.
eller noget.

sult

jeg tror, jeg har vundet kampen mod pesten.
nu skal C i hvert fald ud og fouragere.

shepherd's pie:
Olivenolie
Havsalt og friskkværnet peber
500 gram hakket lam
1 stort løg
1 stor gulerød
2 fed hvidløg
2 spsk worcestershire sauce
1 spsk tomatpure
Frisk timian
Frisk rosmarin
250 ml rødvin
300 ml hønseboullion
1 kg kartofler
50 gram smør
2 æggeblommer
Friskrevet parmesan

oh.

opdatering fra sygelejet

hvis det ikke var fordi jeg kender min lat/long, ville jeg tro, jeg havde fået pest og kolera.

eller pis og cola, som en amerikansk kollega troede, hun skulle vælge imellem.
som om det var så svært.

sympatienza

det er ikke rimeligt.
lige så snart man begiver sig ud i verden, bliver man skudt ned af en influenzalignende genstand.


så er det heldigt at have ven i fodenden.
og en mand, der styrter afsted efter dameblade og lakridser.

kulturligheder

vi har været på den anden side af hækken.
på en søndag.
røde kinder og viltert hår.

mit første ønske var at besøge Dansk Design Center som jeg har cyklet forbi år efter år. efter år.
og det skal jeg love for, at vi gjorde.
altså besøgte.
Dansk Design Center.

Dansk Design Center har bl.a. et sponsorsamarbejde med en producent i min branche.
min branche er en branche, der tænker spændende tanker om design. og trykker dem af.
Dansk Design Center har valgt udelukkende at lade denne sponsor repræsentere, hvad der sker i denne, min branche.
det synes jeg er ærgerligt.

da jeg var turguide og da dette var jomfrukulturen var jeg jo tilnærmelsesvist overforberedt. frokosten kunne, hvis vi følte for det, indtages i Dansk Design Centers café Dansk som tager afsæt i det Nye Nordiske Køkken og hvor smørrebrød, designmøbler og bæredygtighed går op i en højere enhed.
havde jeg tænkt.

ville du ikke næsten være parat til at droppe udstilling for frokost, hvis sirenerne sang så smukt? ville du ikke ærgre dig over ikke at have bestilt bord allerede i fredags?

og ved du hvad. så ligger caféen midt inde i centeret omgivet af trapper op-og-ned, toiletskilte og souvenirbutik. sådan á la et indkøbscentertorv en miniature. med borde, der klistrer sig til den ene side og nogle få vovede firepersoners ude på dansegulvet, som garntrisse aldrig bliver brugt.
for enden af det lange ingenmandsland ligger cafélugen og ligner Sverigsbåden i gamle dage.

materialerne var sikkert pæne. for det er jo Henning Larsens. og akustikken sikkert god (hjemmesiden melder om i snit 85.000 besøgende pr år. det var ikke problemet i dag. men ok. det var også søndag).

vi havde det herligt.











og AIAIAI. jeg er gasblå af misundelse over ikke at have barslet med dét navn.
så pyt med at der er knude på tråden.


ja. vi havde det pragtfuldt.
og fik øjne i hovedet. og hjernen snurrede som en kaffemølle.
og den unge kvinde i souveniren var sød. og jeg fandt et salatbestik som er designet til krenitskålene derhjemme.

efter et par timer gik vi ud i solen.
og da jeg er en velorienteret dame med netværk, gik vi over Tietgensbro til Halmtorvet og durk ned i den hvide kødby på Mother. for det har jeg lært af Andrea.

dernede var der rigtigt nok varmt.


og rart.


og udenfor var der design.


nå ja. og på vejen passerede vi neontændrøret.
så længe det hænger hvor det skal, er verden i lave.


og et kik koster gratis.

og så tog vi hjem igen.
og kiggede glade på hinanden og sagde. ih, hvor er vi blevet kloge i dag.


og det er vi.
godnat og sov godt.

kulturforsæt

vi har fået et nytårsforsæt og vi har fået det af mig.

hver eneste måned i det nye år skal vi have en dag, hvor vi gir den kulturgas. og vi skal skiftes til at finde på.
i morgen starter det.
og jeg er førstevælger.

reglen er ret enkel. der er ingen vetoret.
den der har måneden, har magten.
C gik med på dén i erkendelse af, at dette vil være den eneste måde, han får mig med på Tøjhusmuseet.

og jeg kan godt forstå hvis du undrer dig og tænker, jamen hos os tager vi da kulturelle initiativer hver eneste weekend, det være sig teatret, biografen, museet, koncerten, kastellet, restauranten..

godt for jer.
men det gør vi ikke.
vi roder med at bygge, hønse, have, motorcykle, venne og sådan noget. men en ud-af-huset-oplevelse med det dedikerede formål at få en kulturlig oplevelse.
det gør vi så sørgeligt sjældent.

så nu skal piben fanme ha nogle andre bukser på!

ih. hvor blir det hyggeligt!

let the words do the walking

så kan vi sætte os herover sammen og tage en lille sludder om det, der var, og det, der blir.

happyt nytår til dig og dine.