havens lyde

*øjs*


*uaks*


*huh*


*gulp*


bonus.
find Uffe.

Colombo har været til numerolog

takket være Farmer har Misse jo nu fået selskab af en lille stak nevøer, der til hinanden er fætre.
vi bliver nemlig i familien.
og da vi ikke er naboer, sendte Farmer pix på forhånd. hjerterne smeltede og Claus meddelte, at ham her


han hedder Colombo.

men. Colombo, ing. det bliver til Klumbo. eller det der er værre.
så nu hedder han


Uffe.

det lystrer han også.

sig pænt goddag til Kalle og Colombo

de er ikke så store.


endnu.

jeg har læst dig. og rakt en usynlig tommelfinger i vejret

det er ikke fordi jeg er blevet for blasert til at kommentere alle de spændende weblogs, jeg følger.
det er fordi mange kører på Blogger - som jeg selv - og i dette selskab har jeg mistet retten til at poste kommentarer.

jeg er træt af at rode rundt for at finde ud af, hvad der er galt.
det er livet lidt for kort til.

hvordan han kan få mine tæer til at kildre

kender du det.
du står oppe i badeværelset på vej ned ad trappen til paradehuset.
så kigger du ud af vinduet. ud på udekøkkenet.
på udekøkkenbetonbordet står en wienerstige.
ok. ikke verdens længste. men alligevel. en wienerstige.
på stigens øverste trin står en mand og hænger et solsejl op.

blodig nemesis

jeg skulle aldrig ha sagt det højt. uanset hvad man fintænker sig til i hindbærrene, skal man holde det for sig selv. men jeg troede jo, at jeg havde fundet et spændende, eksistentielt kompleks.

spørgsmålet, der ramte mit hoved, lød

bliver jeg aldrig stukket af myg, fordi jeg er blevet fysisk ufordøjelig og dermed er kommet dertil i livet, hvor jeg er hævet over slige småirritationer, da de aldrig rammer mig?

eller

bliver jeg aldrig stukket af myg, fordi jeg har lært at ignorere livets småirritationer, så de har opgivet at bide på mig?

det underholdt jeg Claus med.
det var dumt.

i nat blev jeg perforeret. i sengen. og i armhulerne. på knoerne. under fødderne. indeni hænderne.

det blev Claus også.
men det er han jo vant til.

dagen slår ud med armene

alle disse lange nætter, hvor man ligger og roterer. badet i angstens sved over manglende søvn og morgendagens heftige krav om toppræstationer.
de er nu opvejet af denne ene nat, hvor jeg vågnede efter tre timer, roterede en time og så stod op og satte mig ud på verandaen kl 04.30.
og vinkede farvel til elverpigerne på engen og godmorgen til fuglene, inden solen stod op med et Griegsk sus.

tankerne og fremtiden ligger på en pæn perlerække.
hønsene friserer sig og humlebierne vælter sig i kongelysets nyudsprungne blomster med pollenbukser så store som lammekøller.
hanerne galer i Harrestrup.
undtagen Rasmus. han galer forhåbentligt i sin himmel.

om en kaffe er det tid til at høste porsen til snapsen.

det bliver en vidunderlig dag af slagsen.
endnu en.

sommerferielykke er...

at have en plan uden at verden styrter i grus, hvis man ikke når/gider/orker den alligevel.

ferieuge 1 er spenderet på indædt at få arbejdet sig ned i klaveret. godt hjulpet på vej af nirvanesisk ferievejr og verdens mest fantastiske ferieAlberte.


vi har lavet masser af ingenting. med lydbog på.

en dag gad vi en dametur til København.


og jeg var så stolt af at følges med stjernen.

aftenerne er lange, lyse, fornøje- og sanselige med skiftende dejligheder omkring det lange bord på verandaen i de kulørte lampers milde skær.
C er mafiosoen for bordenden med grillsværd i hånd.

i dag står den - måske - på en ud-af-haven-og ind-i-nogle-andres-oplevelse: klostrene Æbelholt og Esrum samt Fru Plum. i slentregang på den gamle motorcykel.
måske.
vi når ikke noget.
det gør ikke det hele.

nu er alt, som det skal være

Bill og Ben er genforenet.


og Kaj arbejder på kuløren.


jeg kan godt lide sommer.