Og så er det, at jeg bliver nødt til at spørge:
"Er silkehøns en anelse for meget silke og lidt for lidt høns?"
Nå, så gik der bonde i det igen.
Som kæledyr ok; men er silkehøns ikke en anelse ubehjælpsomme?
én silkehøne gør ingen ekspert.
Claus og jeg kender kun Kaj.
Kaj har været Kaj siden vi fik hende, da hun var ca to uger gammel.
som bonus var hun med hjernebrokskalot. og vi lærte, at vi derfor åbenbart med rimelighed kunne antage, at hun ville blive til en høne.
hjernebrok er ellers ikke noget andre hønseracer kaster om sig, så vidt vi ved.
så. det siger måske allerede lidt om silkehøns.
silkehøns er en ældgammel race fra Asien (Kina, Japan eller Indien) som blev indført i Europa for et par hundrede år siden. så de er altså ikke nuttethedsfremavlet forleden.
Marco Polo (1200tallet) fortalte efter sin rejse rundt i Asien om nogle mærkværdige små høns, der havde blå hoveder og kattehår i stedet for almindelige fjer.
nu har vi jo kun haft Kaj. som altid har gået sine egne veje. uden det store flokinstinkt - ihvertfald ikke med artsufæller.
hun har en gevaldig personlighed, set gennem menneskebriller. lige så ligeglad, som hun tilsyneladende er med de andre høns, lige så begejstret er hun for at sludre med os. når det stikker hende.
men ubehjælpsom?
jo.
hun kan ikke flyve. og hun maver sig ikke under hegnene og ind til blomster og grøntsager, som de andre høns.
det kan godt have sine fordele. for os.
men vi er i tvivl om, hvorvidt hun er så meget dummere. hun er bare anderledes.
og hun lægger hyppige og langt smukkere æg end dværgfaverollerne.
det tæller også.
hun skulle smage fremragende. hvis man kan abstrahere fra, at hendes skind er mørkeblåt og kødet lyseblåt.
nu syntes vi, det var på tide, hun fik nogle venner.
så i dag har vi været på Stevns og hente fire tøser på seks uger og fem m/k på bare to-tre.
dem slipper du ikke for at blive præsenteret for om snart.
Kaj ser fjernsyn.
