karmaloven virker også i luften

det tager 25 timer at komme fra Seoul til Harrestrup.
og de elleve i fredagsflyet mellem Bangkok og København er ikke min stærkeste kop te.

æteriske, uglehårede blondiner med blanke øjne sidder i posthippiepositurer i thailandske bomuldsbatikturistbutikgevanter og bare fødder og sender kraftige signaler om, at de hører til en anden orden.

plumpe, plumrede mænd i alle aldre med blanke øjne stavrer omkring i shorts og t-shirts med muntre udråb og sender kraftige uddunstninger af ugegamle branderter.

tøndeformede damer i shorts og t-shirts med muntre udråb leder febrilsk efter sudukoen i ude og hjemme og sender kraftige albuer og vanderbilt over armlænene.

og så er der de andre. de tre familier med de søde perlebeflettede børn. de fire asiater.
og mig.

jeg er ligeglad.
jeg skruer skumfiduser i ørerne. især for at blive fri for at høre på hr og fru nabos ævl og snøvl.

mens jeg sidder og dimser på sæde C læner hr A sig pludseligt hen over sin kone og råber noget til mig mens han vifter med laminatet, der fortæller dig hvordan du skal gebærde dig, når flyet styrter ned. jeg orker ham ikke.
HAR DU LÆST DENNE HER! råber han. igennem skumfiduserne. to gange.
åh nej. manden vil sludre. jeg kigger skævt ned på hans blodskudte øjne og dimser videre. nu slår han mig oven i hovedet med laminatet. to gange.
KAN DU IKKE LÆSE! spytter han ind i fiduserne.
jeg bliver lidt træt.
SLUK SÅ FOR DET LORT! jeg tænker mig, at han tror de her fiduser er hovedtelefoner til en kværnende mp3afspiller og tager den ene ud og spørger - taler du til mig?

DU-MÅ-IKKE-HA-TELEFONEN-TÆNDT-I-FLYET-DIN-STORE-KRAFTIDIOT! laminatet går som øksehug i luften foran min næse.
jeg kigger ned på mine hænder, der er ved at stille mobiltiden frem til dansk tid og forklarer, at telefonens antenne er slukket. at den er i flyvetilstand og at den nærmest kun er et ur lige nu. ligesom alle de andres telefoner.
SINDSSYGE KÆLLING. hr A tager form som en punkteret trillebør. fru B lader som om hun sover.

jeg kunne været blevet meget, meget vred. det er ikke verdenskost i min hverdag at blive klasket oven i hovedet med laminater af en spritballon.
men jeg orkede ikke.

jeg har aldrig oplevet flygæster blive så elegant ignoreret af personalet. under hele turen. fru B bandede af samtlige stewarder og stewardesser på vegne af hr A. for hun kunne nogle ord på engelsk. undtagen de magiske.
de var godt på vej til at dehydrere og ikke engang omelet til morgenmad, måtte de få.
mens jeg sad og svælgede i min, måtte A og B kløjs i hakkelse.
omelet var udsolgt med et smil.

tyve i landing får alle damerne en orkidé forærende. det er thaikotume. alle får.
undtagen fru B.

i min morgensprøde fik jeg lyst til at putte både hr A og fru B i lommen og ae lidt på dem.

de lignede nogen, der aldrig får noget.

det var dén dag. godnat.

efter 19 timer, et skift i Bangkok og en mellemlanding i Taipei, ser udsigten sådan ud.
bag bjergene ligger Nordkorea.
jeg bliver her. lige til på torsdag.

isvand

tilbage i 1995 lagde livet mig alvorligt om.
det tog noget tid at blive taknemmelig over det. den holder tilgengæld endnu.

da jeg havde fået spyttet græstotterne ud, tørret snottet af og hevet op i strømperne, tog jeg til Drejø og gik i vandet hver dag sammen med nogle andre. da sommeren var ovre, besluttede vi at fortsætte hjemme i København.
så flere gange om ugen i vinteren 95/96 cyklede jeg om morgenen fra Islands Brygge til Femøren og badede. i en periode havde vi en økse med, så vi kunne hugge os et siddebadekar.
var det koldt? gu var det koldt. især at stå på et ben og kæmpe for at komme tilbage i jeansene i oktoberstormen.
men den kemiske belønning i form af endorfinrusen og ja! vi kan! holdt hovedet oppe og hjertet varmt.
da hverdag blev hverdag som hverdage er, måtte jeg skippe vinterbadningen og erstatte med det daglige vidunderlige kolde brus.

så fortalte facebook, at en ung fyr havde bygget sig en lille brændeovnsfyret mobilsauna, som han har stillet op ude på femøren og som holder åbent hver søndag. hans profil hedder vinterbadning.
jeg tog derud sidste søndag. en sauna er en glimrende opfindelse. og den er stillet ved en våge, hvor man kan hoppe i fra kajen og svømme hen til en metalstige med istapper på. solen skinnede. ænderne klukkede.

jeg nøjedes med at hoppe i to gange. det var jo første gang.
var det koldt? gu var det koldt. at gå fra metrostationen og ud til vandet.

karpedag

Claus sidder og sover i stolen.
Misse ligger på hans mave og sover med.
jeg skyller af med værkende hjerne.
nu skal dagen slutte og kroppen trille i seng.

kigger på uret.

klokken er 20.22.
viserne issyler øjnene.
skuffeur.

tommelfingre trilles stille.
istedet.

...

nu lukker sand mit øje.

kattens!

hvis du ikke lige ved, hvem du skal telepatere til i aften, vil du så ikke godt sende til Mads og sige, at han skal komme hjem nu?
det har han ikke været siden mandag.
der er ingen katte der synes det er fantastisk autentisk og spændende at lege vildt dyr med inkluderet overnatning under åben himmel i februar 2010.

selv Misse er helt ude af flippen.

kl 20:21: HURRA! TUSIND TAK TIL TELEPATEN!!
i dette minut står Mads med hele hovedet begravet i kattemad ude i køkkenet.
jeg må se at få monteret den der gps. og et kamera.

...det var mor

i 1978 var jeg pivung og lige emigreret til London.
da alting skruede sig ned var det pinedød nødvendigt at ringe hjem.
men telefonboksen ville ikke tage min mønt.




jeg savner ikke gamle dage.

ps. og han har det godt.

naboer kan man ikke få nok af

jeg er en af de voldsomt irriterende jordskabninger, der til enhver tid ved hvor enhver af mine ting befinder sig.
eneste undtagelse er laderen til det nu flade kamerabatteri. den er der nogen, der har taget.
kender du det.

i dag kørte C først den ene bil i vores lokale grøft og derefter den anden. min mand gør ingenting halvt.
et par timer senere havde gode naboer med skovle og rendegraver fået bilerne på højkant igen.
vidunderlige hillbillier. de så så sjove ud før, da de stod i henholdsvis flyverdragter og jenslynere omme i herreværelset og skålede i noget estlandsk pulimut for at fjerne den friske luft.

jeg gad godt have fotodokumenteret det hele. nu må du selv forestille dig det.
ligesom når du hører radio.