big daddy

igår var det vores fars fødselsdag.
Brorsan, Yndlingsis og jeg var med.
nu er det snart fem år siden, han døde.
kun fem år.
det føles som en evighed.

men han er her stadigvæk.

... styrkr min

i et chartret fly på vej hjem fra dagens arbejde i Europa sammen med et antal kolleger.
til min store skuffelse kommer vi aldrig over skydækket og ser solen gå ned. det er ellers så pænt.

min sidekollega og jeg hygger os med et slag mobilgolf. turbulens er der nok af.
vores kinder begynder at ryste. ligesom i rumrejsen 2001. kollega ender med at kommentere.
jeg siger. ork. sådan gør små fly hele tiden.

da vores tænder begynder at klapre i takt med flyets rystelser, skruer jeg op for valiumsnakken, og til trods for at kollega er lige så rejseerfaren, bliver mine ord accepteret og modtaget.

endeligt forklarer piloten noget om spontant tilisede vinger og propeller og hvad han har tænkt sig at forsøge.
herefter får kollega min mikrofon og fortæller sin livshistorie, mens jeg gir den gas med terapeutiske anerkendelseslyde.

bagefter takker jeg kollega for, at det var ham der peb først denne gang.
man tager de roller, man får tilbudt, ikke.

tilbagesigt

hurra. det er ikke ilde det hele.

det gik lige op for mig.
næste weekend får vi timen og havemøblerne tilbage.

googlehits:
normaltid: 97.100
vintertid: 284.000

jeg er i mindretal og stærk tilbagegang.

men der er altså ikke noget, der hedder vintertid.

det er helt normalt, at solen går ned ved 16.30tiden i oktober.

det er i orden

- at ting altid sker, lige når jeg har tænkt dem.
jeg har vænnet mig til det.

bare jeg vidste om det var af årsag eller af virkning.

første gang jeg husker det skete, var jeg en lille, tynd, espeløvskamelæonpjevs på 12. alene i en meget stor verden med ansvar for en toårig vallak til kåring på Næstved Garderhusarkaserne.

med en nyindkøbt iskage i hånden så jeg pludseligt mig selv ligge på jorden. til brølende grin. og to sekunder efter faldt jeg over en bardun.

sådan har det været lige siden.

kender du det?

det kolde guld

det barske er, at det er mørkt om morgenen nu.
det fantastiske er, at det bliver lyst.


det barske er, at nogle af dværgfaverollehønerne fælder nu.


især en. hun spurter rundt for at holde varmen.


den lille stakkel.


ellers går det godt.
jeg elsker morgen.

årets par

jeg er så gammeldags, at jeg kun kunne være ét sted ad gangen den 09.09.09.
så mens jeg sad og gloede omme i Thailand, blev to af de gode venner sammensmedet for livet. i Danmark.


jeg gad godt at ha aet de annedun på dagen.

katte er ikke veganere

- det er ligesom ikke deres natur.
og vores katte lever i dén grad i pagt med naturen.
museligene har jeg for længst vænnet mig til. der er mus nok i et engområde som vores.

men fuglene.
fuglene.
de fugle, der søger en del af deres føde på jorden. de lever livet farligt hos os.

i løbet af den seneste uge har Misse afleveret to smukke punkterede gærdesmutter. de er så smukke. for fanden, Misse. hvorfor ikke et par gråspurve istedet?

og i dag stod C op lidt før mig og kom tilbage med tårer i stemmen og denne her lille, svagtlevende pusling i hånden.


hvad var det for en? kan du hjælpe?
Lademann foreslår, at det er en dobbeltbekassin.
den var i hvert fald smuk.
men med et stort hul i bugen efter at Misse havde leget med den i havestuen.

så Claus' dag startede med at give den nådesslaget.
og min startede med at vaske blodbadet af vinduet.

suk.
natur.
og nu ligger den smukke i fryseren (ikke Misse. fuglen).
C mener bestemt, at den burde omkring en konservator.

jeg tænker bare. jamen man spiser da bekkasiner?
der må gå nogle stykker til pr næse.

mors nat

klokken er tre millioner i lort og jeg har ferie (bortset fra imorgen) så jeg har brugt de seneste dage på at arbejde fra øjne-op til øjne-i omme i min netbutik.
de sidste seks timer har jeg siddet fastfrosset foran laptoppen. kontaktlinserne ligger på henholdsvis s- og l-tasten.
da jeg frigør mig for at hente de sidste prints omme i værkstedet, falder jeg for en gave ude i havestuen.


tak, Misse.
og så med sløjfe på.

der kom en gave

værsgo. kom indenfor.

Liselotte har drejet mig en knap, den strik!
du må gerne tage den med dig, hvis du vil.

kogt bil

der er så dejligt ude ved Sophienholm.

også når man sidder dødtræt i bilen en halv time i bælgravende oktobermørke og fintænker. og lytter til en ugle.
den oplevelse var røget ned i bunken af de gode, hvis det ikke var fordi motortemperaturen stadig var oppe på 110 grader efter pausen.

så er der langt hjem fra Sophienholm.

eventually...

de sidste tre måneder har C og jeg levet af take-away, irmas pizzaer, brugsens boller i karry, whiskas på pose, cigaretter og hvidvin.
i en boble.
sådan er det at være svanger med en deadline.

men det er vist lykkedes. for første gang i et par generationer er vi i vores familie gået ud og er blevet merkantile i det.

jeg skal en af de nærmeste dage ha digitaltrykt et par visitkort med Direktør på. og jeg har lovet C, at hvis han ikke futter det hele for meget op, bliver han Administrerende IT-Direktør.

jeg har også købt gaver. ti.


katten følger ikke med. men du kender katte. hun insisterede på at vise dig sin bamse.
den hedder Mus. den har /many lavet.