fårk hakkeloven!

ovre hos naboen har de fået nye høns. og dér hersker hierakiet. og dét i en grad, at fru nabo kom over for at spørge, om vi ikke nok ville overtage den lille røde, der på bogstaveligste vis lå nederst og fik tæv. hele tiden.

så nu bor hun hos os.


vores høns lever i en flad organisation. det vil sige, Kaj er egentligt nederst, men da hun ikke anerkender den internationale orden, er der ingen der opdager det. når en af de store hvide hakker ud efter hende, springer hun op og nikker en skalle.



nu er Kaj og den lille røde blevet veninder.



den lille røde har det godt.


hun har brug for en krammer i ny og næ, så det får hun.

Claus har det også godt.
han har, som sædvanligt få dage før sin fødselsdag, hjembragt hvad han ønsker sig mest brændende.


i år er det så golf.

så Coma måtte smide hvad han havde i hænderne og komme ud og indlære slagteknikker.


de smed syv bolde væk på en time, mens jeg plukkede blomster.

og smugkiggede ind til os selv ude fra engen.


nu er sommeren ligesom sparket igang.

status

vi har et pindsvin, der nakker kager.
og en hankat, der fanger frøer.
vi har en hunkat, der gyder olie.
og ni høns, der går.

vi har musvitter, der hader katte.
og småstør, der fattes bakgear.
vi har bier, der suger nektar.
og en opvask, der står.

tre skridt tilbage

jeg tjener til dagens ret ved at tilrettelægge og fortælle historier.
en af mine opgaver er at træde ind foran en gruppe tilhørere, gribe dem under næsen og skabe en fællesskabsboble. fylde dem med en forventning om, at de er det rette sted. og så helst få dem til at hoppe lidt i sæderne.
når min historie er færdig, skal hver enkelt forlade stedet med en klar fornemmelse af, at hun er klogere, end da hun satte sig.
og når historien har sat sig, må hun gerne opdage, at hun er blevet inspireret, i det store eller i det små, til at gøre den historie til sin egen.

derfor rejser jeg ind imellem ud. og derfor er jeg lige kommet hjem.

tre uger er lang tid.

da jeg kom hjem i går, havde hønsene aldrig set mig før.
kattene var venligt afmålte, indtil jeg brugte det beskidte trick (se ligegyldigt op på himlen, sig ordet. og ordet er MAD. og gå mod køkkenet).
pæretræet blomstrer.


alting trives.
alt er smukt.
alt er godt.

vores hus trives, er smukt og har det godt.
Claus har brugt hver aften og hver weekend i tre uger på at arbejde med sav, maling og boremaskine. han har hæftet utallige ender og det var den største gave, jeg kunne komme hjem til.

nu sidder jeg og fordøjer.
mit hoved og min moodbook er fuld af tanker, som ikke var der for tre uger siden.
jeg er blevet så meget klogere. jeg er en åben kanal for guddommelige inspirationer og klarsyn. haha! gu er jeg så!


jeg har lagt vaner bag mig og er igang med at invitere nye anskuelser og handlinger ind i hverdagen.

jeg har mødt ikke mindre end seks mennesker omme på den anden side af jorden i løbet af disse uger, som hver især har puffet kærligt til mig og stimuleret min gang her på jorden. og jeg har takket dem. gu har jeg så! og de ku ta det.

jeg er et meget taknemmeligt menneske.

nu vil jeg pudse alle vinduerne.
det ene klarsyn tager det andet med sig.

mors dag

hvis du vil vide noget om mangrovetræer, skal du bare spørge mig.


mangrovesumpens floder i Langkawi består i den tørre årstid af en salt-/ferskvandsfordeling på 80/20. i regntiden er den 60/40.
mangroven er ligeglad. den har et filtersystem, der frasorterer saltet.
jeg ved også alt om, hvordan den formerer sig og hvordan den virker som økofilter og tsunamistopper. og jeg kan se forskel på to forskellige mangrover. den ene har store blade og den anden har små. den med de små blade indeholder en gift, der gør dig blind, hvis du får giften i øjet. hvis du har en uven, der drypper en dråbe gift i din drink, får du diarré i to uger.
den eneste kur er frisk bark fra et andet træ. som venligt nok altid vokser ved siden af mangroven.


i Langkawis mangrovesumpe bor den brune ørn. den er svær at fotografere. men smuk.
og varaner.


og flagermus. og aber.


her er aber OVERALT.

og sjove fisk, kobraslanger, krokodiller (undsluppet fra en farm) og hvad-de-nu-hedder.


sommerfugle på størrelse med en gråspurv og fugle, du ikke ser, men hører, såsom kingfisher.
og cikader.
på Langkawi bor der mange cikader.

jeg kunne også tænke mig at bo hér.
i går tog jeg ned på sydspidsen af øen, og fandt det her hus til C og mig.


udsigten er pæn.
og I må gerne komme og besøge os.


vi kunne selvfølgeligt også slå os ned her.


eller her.


der er toilet indenfor bekvem afstand.


min morgen startede drøntidligt i dag, da et par ældre, australske gentlemen på min egen alder havde udfordret mig til en morgentur på mountainbike.
det var en rimelig opvågning, der gik lige så meget ned som op ad bakke.
og vi tog en lykkelig morgenkaffe på en lokal café.


sammen med en sød, bette en, der gjorde os til sit behagelige selskab.


ved siden af os fandt en af aberne en coladåse i skralderen, som den fistrede op på et skrånende bliktag med for at trille den ned. igen og igen. det kan godt være, at dyr ikke 'leger'. men det lyder sådan.



alt er som det skal være. det eneste, der gør mig ked i hu er, at jeg ved, at Claus går rundt derhjemme og er syg og ikke kom på den weekendtur, han havde glædet sig til.
det er et skår.

øhop

jeg stak af i morges, min tid, uden at sige farvel.


kl 5.05 sad jeg i taxien og så gik rejsen nordpå. via Sydneys lufthavn hele vejen henopover Australien med et nik ned til Alice Springs i midten for at mellemlande seks timer i Singapore.
så med et lille bumlefly til en malaysisk ø, der hedder Langkawi.
pæn lang tur alt i alt.
nu er jeg halvvejs hjemme.
og vist på udebane som aldrig før.
jeg kan ikke se noget. her er mørkt.
men der er nogen dyr, der siger sjovt.
og skiltet på balkonen er ikke det sædvanlige.


jeg glæder mig til i morgen.

pink front

tid og sted: 1. maj.
krinolinøse: moi.

Louis og jeg syede plus 20 meter tyl sammen på minus to timer.
for sørensen, det var en hyggelig formiddag.

men sønnike. hvor er de betyllede benvarmere?

returning boomerang

når du holder weekend, arbejder jeg.
og når jeg arbejder, møder jeg nye mennesker.
nogle af dem er jeg rigtigt ked af ikke at kunne tage med hjem i kufferten. eller..
Sarah og Janelle vil være to af grundene til, at jeg gerne ville putte dig i kufferten og flytte herud for good. eller for en tid i hvert fald.


efter weekendens konference besluttede S, J og jeg, at jeg ikke havde været her, før jeg havde spist frokost på Icebergs på Bondi [Bondai] Beach.
så det gjorde vi. sammen med de andre rige.
bl.a. en stor sydafrikansk-jødisk familie. da de forlod os, chattede Sarah i forbifarten med den ældste dame i selskabet med det blå hår, de sorte solbrilleglas og den knaldrød læbestift (i alle furerne. ligesom os andre).
åh, sagde fruen. vi har fejret min 80-års. jeg er så trist. jeg synes, jeg er 40 indeni.

århja. sagde Sarah. når jeg fylder firs, vil jeg også fejre den her.
så elskede jeg Sarah lidt endnu højere og sendte et kys til min mor.




jeg åd flatheaded fish, så det stod ud til alle sider.


det var en lykkelig dag.

i dag arbejdede du. så da holdt vækkeuret og jeg fri.
hvis der er en swimmingpool på taget af din bolig, er det en fiks måde at få søvnen ud af øjnene på.


og så tullede jeg.
og spiste frokost på en bænk. i to timer.
og tullede. på den bænk.
egentligt havde jeg tænkt mig at kravle rundt på broen. men jeg nøjedes med at kigge på dem, der orkede.


egentligt havde jeg tænkt mig at sejle rundt i bugten. men jeg nøjedes med at kigge på dem, der orkede.


jeg er så forelsket i operaen.


jeg ved godt, at historien ikke endte lykkeligt for Utzon. at han rasede hjem i rejseri over ulidelige kompromisser.
jeg ved også godt, at Larsens operaklinch med Mærsk var ulykkelig.


men jeg formerligt foragter synet af det sølle kompromis af en brødrister med hat på - omend jeg glæder mig til, at Beologen en dag samler sammen til en guided blogførertur:)


og nu er det slut med al den tullen.
i morgen står den på arbejde igen.