1. april
SK 925 - rejsetid 8:40
1. april
UA 7360 - rejsetid 1:33
5. april
US 1167 - rejsetid 5:51
6. april
UA 863- rejsetid 14:38
10. april
? - rejsetid ?
13. april
? - rejsetid?
14. april
TG 996 - rejsetid 9:25
14. april
TG 950 - rejsetid 11:05
SK-Scandinavian Airlines System
TG-Thai Airways International Public
UA-United Airlines
US-USAir, Inc.
jeg siger dig, Jules Verne.
gå hjem og vug i din ballongynge.
jeg gør det på 15.
og undskylder for mit CO2udslip. til gengæld cyklede jeg i mange, mange år. i modvind. op ad bakke. med et barn i traktorsædet.
og vi gik op til 4. sal.
og tog dynerne om os, når det var koldt.
og badede en gang om ugen i køkkenet.
i vandet fra to kedler fra komfuret til én liter fra hanen.
uden at slå så meget som en prut.
31 marts 2008
30 marts 2008
kapitlerne skifter
jeg flyttede hjemmefra i en ruf.
det vil sige. jeg flyttede altid hjem til drengene.
Erik i Elledalen, Jens i Hjortekær, Ian i Faxegade, Asger i Brumleby, Kaj Nikolaj i Hedebygade. og sådan.
om og vende på egne ben i London og ud på Den Internationale Højskole.
tilbage og leje to værelser i Frederiksborggade i 1979 med indlagte isblomster.
i 83 blev udlejeren far til Louis Sebastian.
nu flytter jeg snart igen.
med årene er jeg blevet lidt mere bedaget.
kender du det.
det går ikke så hurtigt længere. og jeg har lært at bede om hjælp.
C har malet for mig.
ja. det er faktisk ham, der har sat det hele igang.
jeg flytter ikke derhen imorgen.
men en dag.
når jeg får tid.
det vil sige. jeg flyttede altid hjem til drengene.
Erik i Elledalen, Jens i Hjortekær, Ian i Faxegade, Asger i Brumleby, Kaj Nikolaj i Hedebygade. og sådan.
om og vende på egne ben i London og ud på Den Internationale Højskole.
tilbage og leje to værelser i Frederiksborggade i 1979 med indlagte isblomster.
i 83 blev udlejeren far til Louis Sebastian.
nu flytter jeg snart igen.
med årene er jeg blevet lidt mere bedaget.
kender du det.
det går ikke så hurtigt længere. og jeg har lært at bede om hjælp.
C har malet for mig.
ja. det er faktisk ham, der har sat det hele igang.
jeg flytter ikke derhen imorgen.
men en dag.
når jeg får tid.
29 marts 2008
så kan folk måske lære det!
TV havde for nogle år siden besøg af to mesterkokke.
den ene kendte jeg, da jeg var barn, så det var jo fornøjeligt. bortset fra, at hun omtalte os middelmådige frikadeller som folk. stort set hver eneste sætning startede med
'hvis folk bare ville lade være med..'
'hvis folk bare vidste, at..'
og i den dur.
så sukkede jeg og slukkede.
nu skal Bondam & Co finde på noget at vise frem til klimatopmødet i København næste år.
så i radioen fortæller skuespilleren om intelligente stoplys, der ikke skifter til grønt ved byens indfaldsveje, når CO2tallet er for højt.
så kan folk måske lære det. siger han.
så kan byens fattigfolk, der bor i de områder, beholde udstødningen fra forgæves ventende biler. de har jo alligevel ikke råd til at holde sådan en selv.
så kan det arbejdende folk, de der holder byens hjul igang, sidde i kareterne og spilde tiden.
ja. så kan de svin måske lære istedet at spilde tiden på nedfaldende køreledninger og chauffører i fagligt møde.
så kan vi måske få fyldt bus 5A op.
og så kan folk måske lære at stemme på dem, der vil arbejde for billetfrie sporvogne.
der kører.
28 marts 2008
livet. du ved. og det.
jeg har lært et godt udtryk af kagemiraklet Rikke.
at være grundglad.
det er min største vuggegave. tak til feen.
mit liv beskriver, som de flestes, en sinuskurve. et vuggende skib.
bølgetoppene er vel ofte kemisk betinget.
belønningen for at gå ud med skraldeposen. at kigge ud af vinduet. at læse en god sætning. at dele samvær.
og sådan.
og i går aftes var jeg glad. happy. efter en aldeles vellykket arbejdsdag i Greenwich Mean Time. så glad, at jeg trodsede sviende kontaktlinser og sengens kurver og bestilte en taxi til den lille by Warwick.
for her ligger tilsyneladende en pub, man ikke går forbi. The Rose and Crown blev belønnet med prisen som UKs bedste pub i 2004. og det forpligter vel.
den er stadigvæk hyper. så hyper, at jeg helt mistede modet, da jeg stod foran bygningen og kiggede ind på menneskemylderet, der var at ligne med Märkbar på Vesterbro på en god aften. dengang der var noget ved at gå i byen.
så jeg gik lige en tur for at sunde mig lidt i den lune aften.
og endelig fandt jeg en boghandel.
jeg er ikke sikker på, om Uffe ville have valgt samme udstilling. men jeg siger dig.
jeg ved ikke om jeg skal være glad eller trist over, at den havde lukket.
alle have-, hønse- og drivhuseksperterne samlet.
revl og krat.
bagefter valgte jeg The Tilted Wig blandt byens øvrige 15 pubs.
det var et godt valg.
så godt, at jeg måtte bippe til C for at fortælle ham, hvad han gik glip af.
grillet portebello svamp og gedeost.
lammeskank, der blev tygget med tunge øjenlåg.
nu er jeg hjemme i brændeovnens og stearinlysenes skær igen.
C tryller i køkkenet.
hjemmes bølgetop.
at være grundglad.
det er min største vuggegave. tak til feen.
mit liv beskriver, som de flestes, en sinuskurve. et vuggende skib.
bølgetoppene er vel ofte kemisk betinget.
belønningen for at gå ud med skraldeposen. at kigge ud af vinduet. at læse en god sætning. at dele samvær.
og sådan.
og i går aftes var jeg glad. happy. efter en aldeles vellykket arbejdsdag i Greenwich Mean Time. så glad, at jeg trodsede sviende kontaktlinser og sengens kurver og bestilte en taxi til den lille by Warwick.
for her ligger tilsyneladende en pub, man ikke går forbi. The Rose and Crown blev belønnet med prisen som UKs bedste pub i 2004. og det forpligter vel.
den er stadigvæk hyper. så hyper, at jeg helt mistede modet, da jeg stod foran bygningen og kiggede ind på menneskemylderet, der var at ligne med Märkbar på Vesterbro på en god aften. dengang der var noget ved at gå i byen.
så jeg gik lige en tur for at sunde mig lidt i den lune aften.
og endelig fandt jeg en boghandel.
jeg er ikke sikker på, om Uffe ville have valgt samme udstilling. men jeg siger dig.
jeg ved ikke om jeg skal være glad eller trist over, at den havde lukket.
alle have-, hønse- og drivhuseksperterne samlet.
revl og krat.
bagefter valgte jeg The Tilted Wig blandt byens øvrige 15 pubs.
det var et godt valg.
så godt, at jeg måtte bippe til C for at fortælle ham, hvad han gik glip af.
grillet portebello svamp og gedeost.
lammeskank, der blev tygget med tunge øjenlåg.
nu er jeg hjemme i brændeovnens og stearinlysenes skær igen.
C tryller i køkkenet.
hjemmes bølgetop.
26 marts 2008
mellem Stratford-upon-Avon og Birmingham ligger Warwickshire
min udsigt er i orden.
ti minutters sightseeing var også ok.
det regner naturligvis.
alt er, som det skal være.
24 marts 2008
mit navn er min skæbne
tak til Sexy Susan:)
What Regitze Means |
 You are wild, crazy, and a huge rebel. You're always up to something. You have a ton of energy, and most people can't handle you. You're very intense. You definitely are a handful, and you're likely to get in trouble. But your kind of trouble is a lot of fun. You are friendly, charming, and warm. You get along with almost everyone. You work hard not to rock the boat. Your easy going attitude brings people together. At times, you can be a little flaky and irresponsible. But for the important things, you pull it together. You are deeply philosophical and thoughtful. You tend to analyze every aspect of your life. You are intuitive, brilliant, and quite introverted. You value your time alone. Often times, you are grumpy with other people. You don't appreciate them trying to interfere in your affairs. You tend to be pretty tightly wound. It's easy to get you excited... which can be a good or bad thing. You have a lot of enthusiasm, but it fades rather quickly. You don't stick with any one thing for very long. You have the drive to accomplish a lot in a short amount of time. Your biggest problem is making sure you finish the projects you start. You are a seeker. You often find yourself restless - and you have a lot of questions about life. You tend to travel often, to fairly random locations. You're most comfortable when you're far away from home. You are quite passionate and easily tempted. Your impulses sometimes get you into trouble. You are incredibly wise and perceptive. You have a lot of life experience. You are a natural peacemaker, and you are especially good at helping others get along. But keeping the peace in your own life is not easy. You see things very differently, and it's hard to get you to budge. |
påskedag 2008
i dag fortalte radioen om en ældre mand på omkring de halvtreds.
i går var C og jeg de ældste gæster til festlig familiepåskefrokost. han og jeg gjorde vores bedste for ikke at lægge en dæmper på stemningen.
vi væltede os i latter og snak. Brorsans forrygende påskeøl, der er så vellykket, at enhver professionel brygger ville blive grøn af misundelse.
skidne æg og tarteletter. blandt andet.
- har I hørt, at tarteletter er på vej ind igen?
- guuud. har de været ude?
Kit perler ord på ord.
Alberte perler æg.
og Caoimhes Kevin kom fra Irland for at skylle sild ned som en indfødt.
og shitty eggs.
mens Yndlingssis slubrede solstråler. og sad næsten stille i 1/125 sekund.
Brorsan, derimod, må snart lide den tort at se sig vokset over hovedet af hele næste generations herrehold.
nogen kunne tie uhørt stille længe nok til, at det blev dokumenteret.
herhjemme har vi haft mystiske gækkebreve hængende på køleskabet.
i dag løftede Alberte og Caoimhe sløret af og åbenbarede udspekuleret brug af sekundærfor- og kæledyrsnavn.
godt vi tilfældigvis havde æg med.
i går var C og jeg de ældste gæster til festlig familiepåskefrokost. han og jeg gjorde vores bedste for ikke at lægge en dæmper på stemningen.
vi væltede os i latter og snak. Brorsans forrygende påskeøl, der er så vellykket, at enhver professionel brygger ville blive grøn af misundelse.
skidne æg og tarteletter. blandt andet.
- har I hørt, at tarteletter er på vej ind igen?
- guuud. har de været ude?
Kit perler ord på ord.
Alberte perler æg.
og Caoimhes Kevin kom fra Irland for at skylle sild ned som en indfødt.
og shitty eggs.
mens Yndlingssis slubrede solstråler. og sad næsten stille i 1/125 sekund.
Brorsan, derimod, må snart lide den tort at se sig vokset over hovedet af hele næste generations herrehold.
nogen kunne tie uhørt stille længe nok til, at det blev dokumenteret.
herhjemme har vi haft mystiske gækkebreve hængende på køleskabet.
i dag løftede Alberte og Caoimhe sløret af og åbenbarede udspekuleret brug af sekundærfor- og kæledyrsnavn.
godt vi tilfældigvis havde æg med.
23 marts 2008
påskedag 1964
skidne æg.
at være det eneste barn.
endnu.
tarteletter.
at måtte ønske noget, når det engang lykkes at tælle samtlige små rudeformede krusseduller i min morfars spisestuetapet. to gange. med samme resultat.
sovende fødder.
at måtte ønske noget, hvis man kan lade være med at dingle med benene, før stueuret slår. igen.
hørbare suk.
at ikke tale om min mors storebror, som fløj op til himmelen en påske.
jeg kan huske hans arme.
det er ham, jeg sender ønsket til.
højdepunktet.
at min mor finder et brilleetui frem, som hun selv har broderet. til min mormor. det er sort med små mariehøns på.
alle de voksne ansigter åbnes.
de ler. med åben mund og glade øjne.
og nu taler de.
mit ønske gik i opfyldelse, endnu før vi forlod bordet.
at være det eneste barn.
endnu.
tarteletter.
at måtte ønske noget, når det engang lykkes at tælle samtlige små rudeformede krusseduller i min morfars spisestuetapet. to gange. med samme resultat.
sovende fødder.
at måtte ønske noget, hvis man kan lade være med at dingle med benene, før stueuret slår. igen.
hørbare suk.
at ikke tale om min mors storebror, som fløj op til himmelen en påske.
jeg kan huske hans arme.
det er ham, jeg sender ønsket til.
højdepunktet.
at min mor finder et brilleetui frem, som hun selv har broderet. til min mormor. det er sort med små mariehøns på.
alle de voksne ansigter åbnes.
de ler. med åben mund og glade øjne.
og nu taler de.
mit ønske gik i opfyldelse, endnu før vi forlod bordet.
21 marts 2008
tapperhed ærer. fejhed vanærer.
det trak fra karnappen. Anne Marie trak længere ind i stuen for at komme tættere på kakkelovnen, selv om lyset var ringere dér. broderiet drillede, tankerne fløj og stuerne var stille.
uret havde slået sine syv sprøde slag for nyligt og Anne Marie havde ondt i hjertet.
klokken elleve minutter over syv stak Anne Marie sig i fingeren, da der lød et skarpt smæld efterfulgt af faldende glasstykker. hun rejste sig så brat at hun næsten faldt i både fodskammel og skørter og stod et øjeblik efter i stuen ved siden af og stirrede på det smukke urs knuste glaskuppels mange spredte skår.
og uret var gået i stå.
om aftenen den 22. marts, klokken elleve minutter over syv, blev Anne Maries elskede yndlingsstorebror dræbt på orlogsskibet Prinds Christian Frederik af en engelsk kanonkugle, der ramte ham i hovedet.
de sidste ord han nåede at sige... var
mit hoved.
mit fædreland.
Peter Willemoes blev knap 25 år.
og hans lig drev i land ved Sjællands Odde nogle dage senere.
han blev født i Assens i 1783 og blev som 12årig sendt på kadetskolen i København.
Han var en usædvanlig elev og gik mod autoriteteter, ofte på en utraditionel måde, og derved indkasserede han mange afstraffelser.
den 2. april 1801 var en usædvanlig dag. Englandskrigen rasede, Lord Nelson satte kikkerten for det blinde øje og 17årige Peter havde kommandoen over et flådebatteri, der trængte igennem Elephants kanonkugletæppe og om på den anden side af kuglernes rækkevidde.
her lå den lille tømmerflåde med de 24 kanoner og bankede kugler ind i skroget på Nelsons linieskib i halvanden times tid.
Horatio var behørigt imponeret.
Peter Willemoes var en søhelt i live.
unge damer og herrer gik med Wilemoeshestehaler og Willemoestørklæder.
han var ven med Niels Frederik Severin Grundtvig, der skrev hittet Kommer hid i piger små.
altså indtil den 22. marts 1808.
Det blev også N.S.F. der skrev de sidste ord til Peter.
i 1821 satte Carl Nielsen musik til.
De snekker mødtes i kvæld på hav,
og luften begyndte at gløde.
De leged alt over den åbne grav,
og bølgerne gjordes så røde.
Her er jeg sat til en bautasten
at vidne for slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre ben
under mig smuldre i jorden,
danske af tunge, af æt og af id,
thi skal de nævnes i løbende tid
fædrenes værdige sønner.
Peter Willemoes blev begravet i krigergraven på Odden kirkegård. bautastenen med Grundtvigs smukke digt fulgte i 1810.
i morgen er det 200 årsdagen for Slaget ved Odden.
der er knald på ceremoniforberedelserne ved Odden kirke.
dronningen kommer.
hos os bruger vi ikke at vække postyr.
de tilbageværende af slægten i Danmark; Brorsan med hustru, Jonas og Alberte, Ýndlingssis med Caoimhe samt Claus og jeg tog turen til Odden idag med en krans i bagagerummet.
og Louis og Birgit var også med. i tankerne.
vi blev foreviget, hele banden, af en venlig sergent fra flyvevåbnet, mens søværnet fistrede rundt og forberedte.
vi blev inviteret indenfor i tv-transmissions-pavillonen for at beundre de store plancher om Peter og slaget.
vi fik morgendagens program stukket i hænderne.
og om det så var kaffe i kroens slyngelstue. så tog vi også det.
de afdøde smiler.
angiveligt.
uret havde slået sine syv sprøde slag for nyligt og Anne Marie havde ondt i hjertet.
klokken elleve minutter over syv stak Anne Marie sig i fingeren, da der lød et skarpt smæld efterfulgt af faldende glasstykker. hun rejste sig så brat at hun næsten faldt i både fodskammel og skørter og stod et øjeblik efter i stuen ved siden af og stirrede på det smukke urs knuste glaskuppels mange spredte skår.
og uret var gået i stå.
om aftenen den 22. marts, klokken elleve minutter over syv, blev Anne Maries elskede yndlingsstorebror dræbt på orlogsskibet Prinds Christian Frederik af en engelsk kanonkugle, der ramte ham i hovedet.
de sidste ord han nåede at sige... var
mit hoved.
mit fædreland.
Peter Willemoes blev knap 25 år.
og hans lig drev i land ved Sjællands Odde nogle dage senere.
han blev født i Assens i 1783 og blev som 12årig sendt på kadetskolen i København.
Han var en usædvanlig elev og gik mod autoriteteter, ofte på en utraditionel måde, og derved indkasserede han mange afstraffelser.
den 2. april 1801 var en usædvanlig dag. Englandskrigen rasede, Lord Nelson satte kikkerten for det blinde øje og 17årige Peter havde kommandoen over et flådebatteri, der trængte igennem Elephants kanonkugletæppe og om på den anden side af kuglernes rækkevidde.
her lå den lille tømmerflåde med de 24 kanoner og bankede kugler ind i skroget på Nelsons linieskib i halvanden times tid.
Horatio var behørigt imponeret.
Peter Willemoes var en søhelt i live.
unge damer og herrer gik med Wilemoeshestehaler og Willemoestørklæder.
han var ven med Niels Frederik Severin Grundtvig, der skrev hittet Kommer hid i piger små.
altså indtil den 22. marts 1808.
Det blev også N.S.F. der skrev de sidste ord til Peter.
i 1821 satte Carl Nielsen musik til.
De snekker mødtes i kvæld på hav,
og luften begyndte at gløde.
De leged alt over den åbne grav,
og bølgerne gjordes så røde.
Her er jeg sat til en bautasten
at vidne for slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre ben
under mig smuldre i jorden,
danske af tunge, af æt og af id,
thi skal de nævnes i løbende tid
fædrenes værdige sønner.
Peter Willemoes blev begravet i krigergraven på Odden kirkegård. bautastenen med Grundtvigs smukke digt fulgte i 1810.
i morgen er det 200 årsdagen for Slaget ved Odden.
der er knald på ceremoniforberedelserne ved Odden kirke.
dronningen kommer.
hos os bruger vi ikke at vække postyr.
de tilbageværende af slægten i Danmark; Brorsan med hustru, Jonas og Alberte, Ýndlingssis med Caoimhe samt Claus og jeg tog turen til Odden idag med en krans i bagagerummet.
og Louis og Birgit var også med. i tankerne.
vi blev foreviget, hele banden, af en venlig sergent fra flyvevåbnet, mens søværnet fistrede rundt og forberedte.
vi blev inviteret indenfor i tv-transmissions-pavillonen for at beundre de store plancher om Peter og slaget.
vi fik morgendagens program stukket i hænderne.
og om det så var kaffe i kroens slyngelstue. så tog vi også det.
de afdøde smiler.
angiveligt.
19 marts 2008
og dagen kort
i morges vågnede vi i Tyrol.
så længe det varede.
kun jorden under forhenværende stade 1.0 var stadigt varm.
lige nu har roen sænket sig.
vi venter på lammekøllen.
Misse venter på musen.
Kylle venter på at det bliver morgen, så hun kan lege med Misse igen.
arj. og så for sejt.
musen er fanget. af påskegæsten. med et rødternet viskestykke.
man skal bare give sine gæster et viskestykke.
sådanne gæster skulle man have noget tiere.
jeg nåede ikke at dokumentere det.
du må tro mig på mit ord.
så længe det varede.
kun jorden under forhenværende stade 1.0 var stadigt varm.
lige nu har roen sænket sig.
vi venter på lammekøllen.
Misse venter på musen.
Kylle venter på at det bliver morgen, så hun kan lege med Misse igen.
arj. og så for sejt.
musen er fanget. af påskegæsten. med et rødternet viskestykke.
man skal bare give sine gæster et viskestykke.
sådanne gæster skulle man have noget tiere.
jeg nåede ikke at dokumentere det.
du må tro mig på mit ord.
18 marts 2008
Fahrenheit 1652
det er idyllisk at blogge om fem bier fra Stade 1, der flyver ud for at finde et olivenblad. (1 Mos 8,11)
det er mindre idyllisk at konstatere, at tusind bier fra Stade 2 flintrer ud dagen derpå, mens Stade 1 stadig ligger brak.
så kan enhver jo regne ud, at bunden i Stade 1 har slået sig i vinterens løb, og forhindrer de smås passage.
så vi var nogle, der fik travlt med at få Stade 1.1 gjort færdigt.
C lavede tag med uden rejsegilde og jeg nåede ikke at få malet.
duften, mand. duften.
men vi blev færdige inden solen gik ned. byttede om på de to stader, flyttede i hujende hast rammerne med bier og honningmadpakker over i 1.1.
tak til tilhujende kvindelig assistance, der sørgede for at klappe tag op og i med korrekte intervaller.
og så blev det snestorm.
så jeg tog ind til Københavns bedste frisør, for at få stribet håret. og dét.
og så blev det godt vejr igen.
så i dag blev Stade 1. om ikke autodaféet. så i hvertfald bortskaffet.
det gik pænt stærkt.
hvad der ellers sker?
vi er i refugium af 3. grad.
Misse vogter skorzonerrødderne.
Pylle faldt i dammen.
det er mindre idyllisk at konstatere, at tusind bier fra Stade 2 flintrer ud dagen derpå, mens Stade 1 stadig ligger brak.
så kan enhver jo regne ud, at bunden i Stade 1 har slået sig i vinterens løb, og forhindrer de smås passage.
så vi var nogle, der fik travlt med at få Stade 1.1 gjort færdigt.
C lavede tag med uden rejsegilde og jeg nåede ikke at få malet.
duften, mand. duften.
men vi blev færdige inden solen gik ned. byttede om på de to stader, flyttede i hujende hast rammerne med bier og honningmadpakker over i 1.1.
tak til tilhujende kvindelig assistance, der sørgede for at klappe tag op og i med korrekte intervaller.
og så blev det snestorm.
så jeg tog ind til Københavns bedste frisør, for at få stribet håret. og dét.
og så blev det godt vejr igen.
så i dag blev Stade 1. om ikke autodaféet. så i hvertfald bortskaffet.
det gik pænt stærkt.
hvad der ellers sker?
vi er i refugium af 3. grad.
Misse vogter skorzonerrødderne.
Pylle faldt i dammen.
15 marts 2008
at leve i nuet # 2
når jeg fodrer hønsene om morgenen, er Kylle i totusinde tanker.
a) skal hun kaste sig over morgenbiksemaden eller
b) skal hun flintre gennem mine hjule ben og ud i friheden til alt det grønne, hun længselsfuldt går og kigger på hele dagen.
i dag tænkte jeg at det måtte være på tide, at hun kom ud at spadsere en tur i haven. hun kender os igennem mange måneder nu. hun kender sit nye hus og hun kender kattene.
så vi inviterede hende udenfor.
det var i orden.
de eneste, der ærgrede sig over dét, var regnormene.
den åbne dør var for uoverskueligt for Pylle. hun gik i gang med at grave et vældigt hul i hønsegården og overså simpelthen fuldstændigt valgmuligheden, kan du nok forstå.
senere på dagen lukkede vi døren op igen, og nu havde Pylle fået diskuteret færdigt med sig selv.
i en times tid tullede de rundt. også gennem hækken og ud på pladsen foran - men aldrig længere væk end de lige kunne fistre ind igen.
da mørket sænkede sig, kom de hjem.
duelighedstegn uddelt.
imens C byggede, plimrede jeg i bedene og rensede biernes flyvespalte, da jeg kom forbi staderne.
en halv time efter sendte stade 1 årets første spejdere ud.
de har meldt solskin og krokus tilbage til samfundet, så nu vågner bierne altså.
i morgen ved jeg hvad jeg skal. så er det tid til at sætte sig ud ved staderne på en skammel med kaffen og kigge på de smås ekstatiske renselsesflugt.
og da bier synes hvidt er en kinky farve at besørge på, advarer jeg hermed Danmark mod at hænge kogevasken til tørre udendørs. i morgen.
alt vel.
a) skal hun kaste sig over morgenbiksemaden eller
b) skal hun flintre gennem mine hjule ben og ud i friheden til alt det grønne, hun længselsfuldt går og kigger på hele dagen.
i dag tænkte jeg at det måtte være på tide, at hun kom ud at spadsere en tur i haven. hun kender os igennem mange måneder nu. hun kender sit nye hus og hun kender kattene.
så vi inviterede hende udenfor.
det var i orden.
de eneste, der ærgrede sig over dét, var regnormene.
den åbne dør var for uoverskueligt for Pylle. hun gik i gang med at grave et vældigt hul i hønsegården og overså simpelthen fuldstændigt valgmuligheden, kan du nok forstå.
senere på dagen lukkede vi døren op igen, og nu havde Pylle fået diskuteret færdigt med sig selv.
i en times tid tullede de rundt. også gennem hækken og ud på pladsen foran - men aldrig længere væk end de lige kunne fistre ind igen.
da mørket sænkede sig, kom de hjem.
duelighedstegn uddelt.
imens C byggede, plimrede jeg i bedene og rensede biernes flyvespalte, da jeg kom forbi staderne.
en halv time efter sendte stade 1 årets første spejdere ud.
de har meldt solskin og krokus tilbage til samfundet, så nu vågner bierne altså.
i morgen ved jeg hvad jeg skal. så er det tid til at sætte sig ud ved staderne på en skammel med kaffen og kigge på de smås ekstatiske renselsesflugt.
og da bier synes hvidt er en kinky farve at besørge på, advarer jeg hermed Danmark mod at hænge kogevasken til tørre udendørs. i morgen.
alt vel.
Abonner på:
Opslag (Atom)
